Imidlertid var dagbladet Jyllands-Posten kun i stand til at bringe teksten mod et honorar fra Arnoldi til avisen. Udgangspunktet lyder på kr. 2500,- plus moms, som Arnoldi således skulle afregne med avisen!
Det kan man dog kalde "omvendt" honorering...
De, kære læser af denne blog, skal dog ikke snydes for Arnoldis veloplagte tekst, så jeg bringer den her:
Mindeord for maleren Anders Kirkegaard.
For længe siden, en gang i firserne, optog vi for DR en Kunstquiz på Statens Museum for Kunst.
På
et af holdene sad en lidt bister Anders Kirkegaard, der så sandelig ikke var
nogen TV-show-basse.
Nu vi var på museet var det vigtig at vise nogle af de værker, vi ikke kunne få lov at flytte til optagelser f.eks. i TV studiet.
Et
hovedværk i museets samling er Andrea Mantegnas: 'Kristus som den
lidende frelser' fra 1495.
Det var oplagt at køre det ind foran det hold Anders sad på.
Vi kunne jo hverken klippe eller efterredigere, men kørte beskedent med to kameraer.
Jeg satsede derfor på, at Anders ikke alene ville vide alt om maleriet men også ville reagere på det og bidrage med væsentlige meninger og analyser og bad derfor det ene kamera om at holde Anders ansigt i fuld fokus, når maleriet blev kørt ind.
Da billedet svinger rundt foran holdet får Anders tårer i øjnene. Ægte... som alt hvad han gjorde.
Et meget stærkt øjeblik og uforglemmelig stærkt TV, for øvrigt.
Så sagde han, lidt tyk i stemmen: »Når jeg mister troen på kunsten, er det det her maleri der giver mig den tilbage!!!«
Utroligt. Ægte tårer... og så Mantegnas meget stærke maleri.
Klip, var jeg ved at råbe, Slut...tak for idag! Vi kunne ikke drømme om at få bedre udsagn eller en mere meningsfyldt reaktion den eftermiddag.
Jeg glemmer det aldrig!
Tak Anders!
Per Arnoldi
(Billederne, der ledsager dette blogindlæg er fra en udstilling, der blev afholdt i 2016 på Vejle Kunstmuseum i anledning af Ander Kirkegaards 70 års fødselsdag)
