Foredrag på F 12

For flere måneder siden blev jeg bedt om at holde et foredrag på kunstnerværkstedet F12 i Herning. Jeg er blevet bekendt med stedet via en udstilling, jeg afholdte der for et halvt år siden - og da jeg fik besked om foredraget i god tid, havde jeg jo også netop god tid til at forberede, hvad jeg ville sige.

Netop "tid" blev et tema, og mine indledende reference til en øl, som jeg havde drukket en halv time inden foredraget, indikerer vel ret klart, at alt, hvad der blev sagt, var uden nogen form for manuskript. Jeg havde dog den sædvanlige plan inde i hovedet; men denne gang havde jeg ikke engang nogle stikord at læne mig op ad, så det var en udfordring.

Jeg nærer en dyb sympati for F 12 - og måske derfor finder jeg, at arrangementet var vellykket, om det så var min eller andres fortjeneste, vil jeg lade stå ukommenteret.

Et tilløbsstykke!

Lige præcist på billedet herover får man sikkert ikke det reelle billede af, hvor mange mennesker, der deltog i ferniseringen på Herning Billedskoles årlige udstilling den 9. april; men der var MANGE! Denne begivenhed kan få folk af huse i Herning.

Herning Billedskoles forårsudstilling

For andet år i træk kan jeg se frem til elevudstillingen på Herning Billedskole. Især fordi, jeg selv har afsluttet et forløb, er det interessant at deltage i dette arrangement - og ikke mindst fordi, jeg glæder mig til at vise, hvad nogle af mine elever har produceret i den forløbne sæson.

Man kan måske sige, at antallet af elevarbejder inden for dicsiplinen tegning/grafik ikke matcher sidste år - i hvert fald når det drejer sig om antal. Til gengæld er niveauet højt, synes jeg.

Under alle omstændigheder er det flot at iagttage den ildhu, hvormed vores leder, Lisbet Hauge, går til sagen, når det handler om at finde alternative udstillingssteder til Billedskolens forårsudstilling. Denne gang er det - som sidste år - en tom virksomhed, der er fyldt med kunst af skolens mange elever... Børn som voksne.

KP og Spring

Som traditionen påbyder, åbner den censurerede Kunstnernes Påskeudstilling lørdagen før Påske, og det er altid spændende at se, hvad der sker blandt yngre og – fortrinsvist – debuterende kunstnere. Ikke mindst er det interessant at opleve, hvilke værker censorerne har valgt til årets udstilling. Som supplement til KP har man de seneste år kunnet se Spring, der som KP finder sted i Aarhus Kunstbygning. Spring er en udstilling, der viser kunstnere, der har gjort sig ekstra fordelagtigt bemærket på KP året i forvejen. Blandt de kunstnere, der optræder på Spring i år, er Anja Christensen, som jeg har fulgt ret tæt de seneste otte år. Hun udstiller en stor tekstilinstallation på Spring, der for øvrigt åbner samtidigt med KP i Kunstbygningen d. 16. april kl. 14. På KP er der i øvrigt antaget 88 ud af 1398 indsendte værker. Af de repræsenterede 48 kunstnere er de 35 debutanter.

Ai Weiwei forsvundet

Den vestlige civiliserede verden har længe slikket det kinsesiske, kommunistiske diktatur op ad ryggen som en konsekvens af, at Kina er blevet en seriøs samarbejdspartner på det erhvervsmæssige område. Man er blevet tudet ørerne fulde om, at Kina er på rette vej med hensyn til menneskerettighederne, og det hele kulminerede, da det store land fik tildelt afviklingen af De Olympiske Lege i 2008. Siden har man haft al mulig grund til at spørge, hvordan det nu går. For nyligt blev Liu Xiaobo tildelt Nobels Fredspris; men den kinesiske systemkritiker er fængslet i hjemlandet, og var derfor ikke i stand til at rejse ud for at modtage sin pris. Nu er billedkunstneren Ai Weiwei endnu en gang blevet sat i husarrest. Han var angiveligt på vej ud ad landet, på vej til Taiwan via Hong Kong, da han blev arresteret. For nyligt blev hans atelier jævnet med jorden af mydighederne. Undskyldningen var en detalje vedr. byggetilladelser; men hvis man iagttager, hvorledes erhvervsinstitutioner kan opnå sådanne tilladelser, må det vist siges at være en patetisk undskyldning. Ifølge Weiwei's kone og assistenter er kunstneren faktisk forsvundet sporløst siden anholdelsen - og ingen har nogle idéer om, hvad han er sigtet for. Kina har haft deres OL, og er blevet stuerene - i hvert fald blandt nogle. Ikke desto mindre optræder landet ni igen som dét diktatur, det hele tiden har været - og herovre i vesten er fokus langt mere på Libyen og mellemøsten end den er på et land med mere end en milliard indbyggere, der konsekvent træder enhvert form for udvikling af demokrati under fode. Samtidigt fungerer landet mere og mere på markedskræfternes vilkår... Underligt nok!

Tale til landskabet

Jeg har i den senere tid "performet" en del som åbningstaler i forbindelse med forskellige kunstudstillinger.

Først var der en censureret udstilling, som fandt sted i efteråret 2010, i Kunstpakhuset i Ikast. Sådan set naturligt nok, da jeg selv havde stået for en tredjedel af censureringen (sammen med gallerist Camilla Rohde og maleren Linda Bjørnskov). Overordnet havde jeg faktisk en kurateringsrolle, da jeg også fik hvervet at disponere denne udstilling. Så kom åbningstalen som et åbenbart element.

Senere har jeg bl.a. åbnet en udstilling på Jens Nielsen og Olivia Holm Møller Museet i Holstebro med værker af maleren Hardy Brix.

Sidst var jeg så på banen i forbindelse med en udstilling i det fine Galleri Salling i den lille landsby (ca. 200 indb.) Hjerk ved Limfjorden. Nærmere bestemt i nærheden af Roslev, som igen er beliggende tæt på Sallingsundbroen.

Udstillingen hedder 'Herfra hvor jeg står' og viser malerier af Finn Have, som efterhånden er blevet synonym med landskabsmaleri anno 2011.

I talen satte jeg fokus på forskellige historiske skikkelser inden for genren - Raadal, Ring og Philipsen - samt en lille kommentar til udstillingens titel, som er et "rip off" fra Skousen og Ingemann's berømte plade fra 1971.

Fotograferne og symmetrien

Efter at have været til åbningen af fotoudstillingen *Steder – Danmark under forvandling’ på kunstmuseet HEART i Herning oplever jeg et besynderligt fænomen blandt fotografer. Adskillige af deres værker er opbygget ud fra et symmetrisk, kompositionsprincip. Dette ser man meget sjældent blandt malere eksempelvist. Symmetriske kompositioner virker ofte kedelige; men måske er et behov for at skabe orden og balance i billedplanet en egenskab, man mere ser blandt fotografer end i andre kunstformer? Nu er det jo angiveligt nogle af landets fremmeste fotografer, man ser i en sådan sammenhæng; men når jeg ser udstillingen, er jeg ret sikker på, at det udelukkende i kunstinstitutionernes øjne, at netop disse kunstnere besidder særlige kvaliteter. Der var adskillige værker på udstillingen, der i min optik virkede fuldstændigt dilettantiske i udtryk og form. OK! Der var da stillet skarpt i langt de fleste tilfælde; men det manglede vel også bare??