”I den sene tid af guldalderen og årene efter 1864 fik Silkeborg-egnen for alvor betydning for malerkunsten. Drewsens papirmøller ved Gudenåen, udbygningen af byen Silkeborg med den unge industri etc. – og senere i århundredet jernbanen – resulterede i en sand strøm af kunstnere, der med en Vilhelm Kyhn som faderfigur, i en lind strøm gengav åløb og mølleværk, bakkebjerge, sø og skov. Julsø og Himmelbjerget blev forvandlet til populære sofastykker. Selvom vi ikke kan tale om en mere samlet kunstnerkoloni i lighed med Skagen, var der formationer som f.eks. ”Huleakademiet” med vigtige Silkeborg-malere som Godtfred Christensen, Christian Zacho, Harald Foss og Hans Friis med flere”
Det kan forekomme en smule besynderligt, at to af landets store, landsdækkende aviser anmelder udstillingen ’Det sublime landskab’ på KunstCentret Silkeborg Bad her få uger inden udstillingen slutter.
Citatet herover er fra Ole Nørlyngs anmeldelse i Weekendavisen d. 12. august og næsten samtidigt bringer Politiken en anmeldelse af samme udstilling, foretaget af Trine Ross, der beskriver nogle overvejelser vedr. ”det sublime”, som hun ikke helt finder relevant i forbindelse med udstillingen, der som bekendt har egnen omkring Silkeborg som tema i den tid, Hjejlen – den populære hjuldamper – begyndte at besejle Gudenåen og Silkeborgsøerne for 150 år siden.
