onsdag den 22. februar 2012

Debut som lederskribent


”I de sidste par år har Dronningen malet ”knokler” – fiktive knogler på skrig gule baggrunde, der med lidt god vilje kan minde om Francis Bacons uhyggelige malerier”

Citatet herover stammer fra Karen Hammers anmeldelse i Kunstavisen af Dronning Margrethe II’s udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj. Hermed placerer anmelderen sig i koret af begejstrede skribenter i relation til dronningens værker.

For nyligt i Politiken kunne man læse, at avisens anmelder Peter Michael Hornung påstår, at man ikke kan bedømme udstillingen på normale betingelser, da kunstneren bag værkerne netop er dronning af Danmark. På den måde anerkender man, at man i forbindelse med den aktuelle udstilling suspenderer enhver form for kunstfaglig objektivitet – og at den har offentlighedens interesse i kraft af kunstnerens identitet.

Dette er naturligvis urimeligt, og skulle majestætens 40 års regentjubilæum fejres med en udstilling, kunne denne vel passende afholdes i én af de utallige institutioner, der netop formidler kongehusets aktiviteter? Og sammenfatningen med Francis Bacon skriger vel nærmest til himlen!

Nu skal det retfærdighedsvist siges, at det ikke udelukkende er royal medløberi, som Kunstavisen byder ind med i februar-nummeret. Lederen antager nogle langt mere – om end beskedne – kritiske synspunkter til majestætens udstilling på Arken. Og så er lederskribenten oven i købet debutant udi posten. Han hedder Lars Svanholm