søndag den 22. april 2012

En kunstner, man husker

”De fleste vil kunne huske første gang, de så et Ourslerværk på en gruppeudstilling, hvor man træder ind i et rum og pludseligt står ansigt til ansigt med en figur, der anråber en. Det er uhyre livagtigt og effektfuldt, også selv om hovedet sidder på en klump tøj, der kun lige akkurat gør det ud for en krop, og projektoren tydeligt står lige foran ”dukken””

I Weekendavisen tager Mette Sandbye udstillingen ’Face to Face’, der på kunstmuseet ARoS i Aarhus viser mange værker af New York-kunstneren Tony Oursler, under behandling. En af Sandbyes pointer i anmeldelsen er, at udstillingen næsten fremstår som overfyldt.

Jeg har tidligere undret mig over netop denne disposition – ikke mindst på det lydbaserede plan. Men bortset fra dét, er Oursler ganske rigtigt ikke en kunstner man sådan lige glemmer.