”Det er altid billigere at uddanne folk til at få idéer, end det er at rent faktisk at kunne udøve deres håndværk. Det er billigere at anskaffe sig et skrivebord end et helt atelier”
Udtalelsen er, ifølge en artikel af Politikens London-korrespondent Lone Theils, fremsat af den britiske kunsthistoriker og kunstkritiker Julian Spalding, som retter et skarpt angreb på tidens kunstscene og akademierne, som han mener, uddanner folk til blot at få idéer frem for at beskæftige sig med håndgribelig billedkunst.
Udgangspunktet er nogle holdninger, som Spalding har eksponeret på det seneste vedrørende den britske kunstner Damien Hirst, som han har dømt som et stort fupnummer. Han har faktisk skrevet en bog med titlen (her oversat til dansk) ’Fupkunst – Hvorfor man skal sælge sin Damien Hirst mens man kan’. Denne titel skal naturligvis belyse, at han mener, Hirst er færdig inden længe, og at denne kendsgerning vil få priserne på Hirsts værker til at styrtdykke.
I samme udgave af Politiken antyder dagbladets utrættelige kulturskribent Camilla Stockmann, at Damien Hirst var et hotshot på både den britiske og den globale kunstscene, da han slog igennem i 90’erne; men at han nu synes fastlåst af sin egen succes. En krank skæbne, må man sige, om en kunstner, der endnu dårligt er blevet tør bag ørerne. Han er født i 1965.
Damien Hirst er en kunstner, der via en stor donation, er voldsomt repræsenteret på kunstmuseet Arken i Ishøj. På billedet herover ses i baggrunden et værk med polkaprikker i forskellige farver. Der skulle angiveligt være omkring 1400 af den slags værker i omløb, og de er produceret af Hirst’s mange assistenter. I forgrunden ses to halve køer i farmaldehyd-akvarier.
Et af Hirst’s gennembrudsværker er som bekendt en haj nedsænket i formaldehyd. Dette værk beskriver Julian Spalding som ”en haj i en beholder” – og ikke andet og mere end dét. Spalding fortsætter: ”Der er folk, der siger, han er en middelmådig kunstner; men jeg går skridtet videre, og siger, han slet ikke er kunstner overhovedet”.
