søndag den 1. april 2012

Hvad har fodbold med kunst at gøre?


Ikke meget, vil nogle sige; men ikke desto mindre har man fundet ud af, at Asger Jorn udviklede et fodboldspil for tre hold på en sekskantet bane.

En sådan bane har man nu udført – ganske vist i en minimeret udgave – på området foran Museum Jorn i Silkeborg. Den blev indviet d. 31. marts med en fodboldkamp, der havde deltagelse af tre hold på hver to mand.

Et udvalgt hold fra museet mødte her et hold fra AGF samt et lokalt hold fra Silkeborg IF. Faktisk udgjorde begivenheden et nostalgisk tilbageblik på dengang Silkeborg IF vandt klubbens første og hidtil eneste danske mesterskab, da hele tre af aktørerne ved arrangementet ved museet, spillede på det danske mesterhold fra 1994.

Hvordan denne triolektiske fordboldbane rent æstetisk indgår i området ved museet, vil jeg ikke komme nærmere ind på. Så har jeg ikke sagt for meget!