Dette kan eksemplificeres ved, at hans udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad (de to øverste billeder) er blevet besøgt af et uventet stort antal mennesker.
Det sidste ved jeg, da jeg i pausen under et debatmøde, der netop handlede om skulpturen 'Abrahams Børn' og Galschiøts kunstneriske praksis, talte med en af kunstcentrets omvisere, der kunne fortælle mig, at man aktuelt havde set sig nødsaget til at øge antallet af omvisninger i forhold til netop Galschiøts kunstværk, der sætter fokus på fundamentalisme som trosforankret fænomen.
Debatmødet kom desværre til at handle meget om Jens Galschiøts indignation over ikke at være tilstrækkeligt anerkendt i forhold til kunstens "establishment". Her bør én eller anden nok minde kunstneren om, at f.eks. Statens Kunstfond fungerer på akkurat et lige så spidsborgerligt niveau, som man ser det praktiseret på samtidskunstscenen i øvrigt.
Ellers var spørge- og debatlysten stor blandt det fremmødte publikum. Panelet var bredt og alsidigt sammensat og bestående af en kunstkritiker, en politiker, en kunstmuseumsdirektør foruden Silkeborg Bads direktør og - naturligvis - Galschiøt (det lille billede) selv.
