onsdag den 22. juli 2015

Ai Weiwei får sit pas igen

For nyligt kunne jeg her på siden berette om en optøning mellem det kinesiske styre og den stærkt samfundskritiske kinesiske kunstner Ai Weiwei. 

Dengang gik det ud på, at kunstneren nu er udstillingsaktuel i hjemlandet, hvilket har været helt umuligt tidligere. 

Nu er der til gengæld sket en meget stærkere indrømmelse fra det officielle Kina. Ai Weiwei har i fire år været uden pas, da dette har været konfiskeret af myndighederne. 

Nu har den verdensberømte kunstner imidlertid fået sit pas tilbage (billedet). Dette kan man aktuelt læse bl.a. i Jyllands-Posten. 

At Ai Weiwei har været lukket inde i Kina har ikke forhindret, at der er blevet lavet store udstillinger med hans værker rundt i verden. 

Inden for de senere år har man således kunnet se udstillinger her i Europa på kunstmuseet Louisiana og i Martin-Gropius-Bau i Berlin. 

For tiden kan man se en større installation med Ai Weiwei i København hos Faurschou Foundation.