Olivia Holm-Møller: 'Have med liggestole', 1930, olie på lærred
Hvis man skal være en anelse uforskammet, kunne man vel sagtens betragte Olivia Holm-Møller (1875-1970) som en lidt primitiv maler.
Der er dog mening med galskaben hos den farvestærke kunstner, der angiveligt opnåede en høj alder, fordi hun spiste blodpølse hver dag.
Jeg ved ikke, om der er historisk belæg for sidstnævnte påstand; men en kendsgerning er det under alle omstændigheder, at Holstebro Kunstmuseum for tiden viser udstillingen 'Olivias verden', der sætter fokus på kunstneren og hendes farvestærke værker.
Udstillingen er glimrende, hvilket jeg oplevede under et besøg på museet uden for åbningstiden for nyligt. Alt dette er med henblik på en anmeldelse, som jeg sidder og skriver lige nu.