søndag den 29. november 2015

Et år med 32 anmeldelser

I forhold til en blog, der normalt beskæftiger sig med det aktuelle, bør man nok spørge sig selv, hvorfor i alverden jeg har valgt at bringe et billede fra en udstilling, der for længst er overstået. 

Forklaringen er enkel. 'Something Stange this Way' med værker af Janet Cardiff og George Bures Miller på ARoS i Aarhus udgjorde den første udstilling, jeg anmeldte i Jyllands-Posten. 

I skrivende stund for et år siden blev den fem-stjernede anmeldelse bragt i avisen. Siden er det blevet til yderligere 31 anmeldelser af udstillinger i jyske udstillingssteder - primært kunstmuseer og kunsthaller. 

Det har været spændende og interessant at få mulighed for at se nogle udstillinger som jeg muligvis ikke ville få set under alle omstændigheder.