Den helt store interesse drejede sig naturligvis om tilstedeværelsen af Ai Weiwei, som tiltrak sig stor opmærksomhed fra de mange pressefolk, der var til stede ved begivenheden.
Jeg fik da også selv vekslet et par ord med superstjernen; men min dagsorden var primært de øvrige kunstnere på udstillingen og deres værker.
24 kinesiske samtidskunstnere deltager, og generelt bliver der fabuleret af en hjertens lyst blandt kineserne.
Jeg var lidt spændt på, om udtrykket generelt havde afsæt i orientalsk kultur og historie eller om der var tale om rip-offs fra vestlig kunst, og jeg må sige, at der er lidt af det hele.
Der er i hvert fald al mulig grund til at se udstillingen og danne sig et indtryk af, hvordan billedkunst fortolkes i en nation med halvanden milliard individer.
Jeg blev selv en anelse overrasket over at blive udpeget til et interview med norsk radio. Jeg håber, mine udsagn gav mening - også i Norge.
