lørdag den 28. november 2015

Mig, mig og mig atter en gang!

Yoyoi Kusama - 'I uendeligheden', installationsfoto (pressefoto: Louisiana/Poul Buchard)

"For ærligt talt - hvorfor er kunsten pludselig ikke god nok i sig selv? Hvorfor skal den her og på mange andre populære museer som SMK, ARoS og Arken gøgles op som var det et underholdningsprogram på TV fredag aften og stå der og råbe "Se mig, se mig! Jeg er kunst!""

"Her" er i det aktuelle tilfælde kunstmuseet Louisiana, som blandt mange andre museer kulturredaktør på Berlingske, Lars Rex, giver en kommentar med på vejen i anledning af flere museers mere eller mindre pinagtige forsøg på at tiltrække den alment uinteresserede kulturforbruger. 

Selfie-kulturen, som museerne har understøttet flittigt på det sidste, får en hård medfart i Rex' analyse. 

Det er naturligvis et temperamentspørgsmål om, der afgør, om man finder den moderne museumsform hensigtsmæssig; men meningerne er i hvert fald delte. 

En del af baggrunden for den aktuelle kommentar er en udstilling på Louisiana med den japanske konceptkunstner Yayoi Kusama, som tilsyneladende fremstår som særdeles selfie-egnet?