tirsdag den 24. november 2015

Liberablende kritik

"Politikerne har glemt, hvad deres opgave er. Det er at hjælpe dem, der ikke kan passe på sig selv. Jeg er ikke kunstkritiker. Men personligt kunne jeg aldrig finde på at bruge 100.000 kroner på to stykker brædder. Det kunne jeg skaffe i Jem & Fix og gøre billigere"

Udtalelsen er fremsat til gratisavisen metroxpress af byrådsmedlem ved Aarhus Kommune, Lars Boje Mathiesen, fra populistpartiet Liberal Alliance. 

Temaet er et kunstprojekt ved Hvide Sande i Vestjylland. Projektet er udviklet af Astrid Gjesing og Sisse Lunøe, og skal markere Kulturbyåret 2017 med værket 'Dunkeltårn' (biledet), som Fonden Aarhus altså har tildelt kroner 98.820. 

Dét er, hvad der falder den aarhusianske byrådspolitiker for brystet. Han repræsenterer et parti, der ellers ikke på landsplan har meget til overs for hverken miljø eller dem, der - som han udtrykker det - "ikke kan passe på sig selv". 

'Dunkeltårn' er dog kun ét af 39 kunstprojekter, som Fonden Aarhus støtter med i alt 18 millioner kroner. 

Værket består i øvrigt ikke kun - som den vildfarne byrådspolitiker antyder - af to brædder. Det er en ganske kompleks lyd- og lysinstallation.