torsdag den 2. februar 2017

Dovenskab på mexicansk











Det var to gemytlige kunstnere, jeg traf, da jeg besøgte Ebeltoft og Glasmuseet på min tour de force rundt på kunstmuseer i Region Midtjylland. 

Første destination var altså det fine museum i Ebeltoft, hvor Einar og Jamex de la Torre var i gang med at iscenesætte deres udstilling, som er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. 

Man må sige, at de to mexicanske glaskunstnere i høj grad udfordrer mediet i forhold til temaet, som i deres tilfælde er "dovenskab". 

De bruger såvel moderne metoder som klassiske motiver i deres bud på, hvordan dovenskab kan visualiseres.