søndag den 12. februar 2017

Fem stjerner til 'Jorn+Munch'

Edvard Munch: 'To Mennesker. De ensomme'. 1899, træsnit. Tilhører Munchmuseet i Oslo.

"Der er ikke tvivl om, at det er farvens frisættelse og i høj grad formerne, der bærer mellem de to nordiske kæmper, men der er også en teknisk eller materialemæssig side, hvor de to på en fin måde nærmer sig hinanden. Det ses ikke mindst i træsnittene, hvor afstanden mellem den misantropiske Munch og den mytologiske Jorn bliver mindre, fordi de er begrænset af de udtryksmuligheder, farvetræsnittet giver dem"

Anmeldelserne af udstillingen 'Jorn+Munch' på Museum Jorn i Silkeborg er begyndt at komme. Citatet herover stammer f.eks. fra Carsten Bach-Nielsens anmeldelse i Kristeligt Dagblad, hvor der gives fem ud af seks stjerner.