torsdag den 23. februar 2017

Endnu flere stjerner til Kentridge

Stillbillede fra videoinstallationen 'More Sweetly Play the Dance' (2015) af William Kentridge (foto: Louisiana Museum of Modern Art)

"Det er simpelthen overvældende at træde ind i Kentridge's installatoriske rum, der måske bedst kan sammenlignes med et teaterrum, hvor både teaterets forside og bagside, rekvisitrum, kulisser og teatersal er til stede samtidig. Der er ikke ét fokuspunkt, du er omgivet af store projektioner med billeder og ord og musik"

Stjerneregnen drysser fortsat over udstillingen 'Thick Time' med værker af sydafrikanske William Kentridge på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Citatet herover stammer således fra Mai Misfeldts anmeldelse af udstillingen i Kristeligt Dagblad, hvor hun - som flere andre anmeldere - generøst giver seks ud af seks mulige stjerner.