tirsdag den 21. februar 2017

Et minut med koldnål

I forbindelse med nogle af mine aktiviteter med motiver fra søerne, der omgiver bopælen i Silkeborg, har videoproduceren og pianovirtuosen Jacob Nielsen lavet en kort lille video, der omhandler grafikken, hvilket aktuelt er koldnålsraderingen.

Filmen har naturligvis fået titlen 'Dry Point', som er den engelske beskrivelse for koldnål.

Klippet er optaget forskellige steder omkring søerne og på værkstedet, hvor jeg trykker et motiv fra Julsø.