I tidsrummet
fra d. 21. september 2017 til d. 28. januar 2018 kan man på Barbican Centre i
London se en udstilling med den amerikanske maler Jean-Michel Basquiat, som
døde af en overdosis heroin i 1988, blot 27 år gammel.
I anledning af
udstillingen har den velkendte gadekunstner Banksy udført et værk (billedet) på en mur nær
Barbican, og dette værk skal ses som en hyldest til den ekspressive maler.
Faktisk udtaler Banksy via Instagram, at værket bør beskrives som "Portræt af Basquiat, som bliver budt
velkommen af The Metropolitan Police - et (uofficelt) bidrag til
Basquiat-udstillingen".
I øvrigt har et par medier endnu en gang
lanceret historien om Banksys sande identitet; men dette viser sig, som
sædvanligt, at være fake news.