Cindy
Sherman: 'Untitled # 360', 2000 (foto: Cindy Sherman & Metro Pictures, New York )
"Ved kun
at bruge sig selv bliver hun til et slags redskab, der forsvinder i billederne.
Hun er egentlig det element, der, motivisk set er mindst til stede i billederne.
Det handler meget mere om opsætningen, iscenesættelsen og de roller og typer,
som hun imiterer"
Citatet
herover er hentet fra Jyllands-Posten, som i en artikelserie har sat fokus på
Silkeborg som kulturby.
I den forbindelse har man besøgt Museum Jorn, som i
skrivende stund er i gang med at opbygge en udstilling med den amerikanske
fotograf Cindy Sherman (f. 1954).
Det er museets faste kurator Lucas Haberkorn,
som står bag udstillingen, og det er da også ham, der er citeret.
Jeg så en
udstilling i april med Sherman i Berlin, og med den som udgangspunkt må jeg
give Haberkorn ret i beskrivelsen af Sherman's metode, selv om jeg måske kun er
betinget enig i, at hun er det element, som er mindst til stede på
fotografierne.
Jeg forstår godt meningen, men hun er ikke desto mindre meget
til stede på de store og skarpt komponerede fotos.
Jeg håber dog, at
udstillingen på Museum Jorn rummer lidt mere substans end den, jeg oplevede hos Sprüth Magers i Berlin i foråret. Her lignede iscenesættelserne noget man
kunne opleve i et modemagasin.
Udstillingen med Cindy Sherman på Museum Jorn
kan ses fra d. 23. september til d. 10. december.