torsdag den 19. oktober 2017

Fem stjerner til 'Åndehuller'










"Siden midten af 1980'erne har Finn Haves uofficielle stillingsbetegnelse været landskabsmaler, selv om det ikke var comme il fait i en tid med dyrkelsen af de unge vilde og udfordrende eksperimenter, men han har gennem årene fastholdt sin egen agenda med studier i naturen, der har kastet et højt udbytte af sig"

Jeg har beskæftiget mig med Finn Haves udstilling 'Åndehuller' på denne blog tidligere, og der er naturligvis en årsag til, at jeg ikke har anmeldt udstillingen i en dansk morgenavis, men opfordret min gode kollega Lars Ole Knippel til at foretage denne opgave. 

Grunden er den enkle, at jeg for første gang i min tid som anmelder på den pågældende morgenavis har følt mig inhabil i relation til en kunstner, som jeg føler et vist kammeratskab med. 

Dette bytte har imidlertid vist sig frugtbart både i forhold til udstillingen og Randers Kunstmuseum, som lægger lokaler til Haves skildringer af de mange lokaliteter, som han i en overordnet filosofi kalder 'Åndehuller'. 

Knippel giver fem velfortjente stjerner til udstillingen, som kan ses på Randers Kunstmuseum frem til d. 21 januar.

Billederne herover er taget ved åbningen d. 13. oktober.