torsdag den 8. februar 2018

ARoS søger værker af Agnes Slott-Møller

Et lidt atypisk maleri af Agnes Slott-Møller: 'Herregaarden Kaas i Salling', 1895. Hirschsprung (foto: Google Art Project)

Til efteråret viser kunstmuseet ARoS i Aarhus en udstilling med værker af den symbolske maler Agnes Slott-Møller

Her vil man naturligvis gerne præsentere publikum for værker, som måske sjældent eller slet ikke tidligere har været vist på udstillinger, og derfor søger museet efter malerier eller andet interessant af kunstneren, som levede fra 1862 til 1937. 

Udstillingen på ARoS kan opleves fra d. 29. september 2018 til d. 6. januar 2019. 

Hvis man mener at besidde et eller flere værker af Agnes Slott-Møller eller har kendskab til ukendte værker af kunstneren, kan man kontakte udstillingens kurator Jakob Vengberg Sevel på mail jvs@aros.dk.