mandag den 5. februar 2018

Gennemført filminstallation

'Western Union: small boats': Installationsfoto taget under pressevisningen

Man kan roligt påstå, at levende billeder i billedkunsten udgør et stadigt større tema, og man kan også uden at tøve antyde, at det ikke er alle video- og/eller filminstallationer skabt i et billedkunstnerisk regi, som er lige elegant udført. 

Det synes, som er der en tendens til, at sjusk i kraft af rystede og uskarpe levende billeder er helt i orden - blot man betegner skidtet som "kunst". 

Disse forhold kan man ikke beskylde den britiske filmkunstner og instruktør Isaac Julien at gøre brug af. Derimod fremstår hans filminstallation 'Western Union: small boats' ganske smukt gennemført. 

Den godt 18 minutter lange sekvens, som kan ses på ARoS i Aarhus, er kendetegnet ved en overbevisende balance mellem billede og lyd samt en forbilledlig timing i redigeringen. 

Jeg så installationen ved pressevisningen for nyligt og arbejder nu på en anmeldelse. 

Filmværket kan ses på ARoS frem til d. 27. maj.