mandag den 19. februar 2018

Den der LER bedst!




Trine Rytter Andersen fremhæver blandt mange Miquel Barcelós værk på udstillingen 'LER!'

"LER! tager fat på en lang række relevante tematikker og idéer, som alle forløses godt i museets rum. Men LER! fordrer også af sit publikum, at det tager sig god tid - til at dvæle, mærke og tænke over, hvad der foregår. For leret i dets mange stadier fra vådt til brændt kræver mentalt nærvær og tilstedeværelse i kroppen, og det er netop det dejlige ved LER!"

Sådan afslutter Trine Rytter Andersen sin anmeldelse på kunstportalen Kunsten.nu af udstillingen 'LER!', som for tiden kan ses, og måske især opleves, på Museum Jorn i Silkeborg. 

Anmelderen fremhæver generelt leret som et kropsligt materiale, hvilket understreges på udstillingen. 

Overskriften til anmeldelsen er i øvrigt morsom: "Den der LER bedst". Jeg LER alligevel sidst, da min anmeldelse af udstillingen blev lanceret i Jyllands-Posten dagen efter, Kunsten.nu publicerede Trine Rytters anmeldelse. 

'LER!' kan ses på Museum Jorn frem til d. 10. juni.