lørdag den 16. juni 2018

Hjerter til kvinderne i Skagen

Michael Ancher: 'Skagenspigen Maren Sofie Olsen med rødt tørklæde', 1884

"Portrættet af den unge Maren Sofie Olsen er umiddelbart meget enkelt, men det er samtidig både elegant og gennemtænkt. Pigens øjne har lånt blusen den mørkeblå farve, der igen for modspil af det røde tørklæde, mens øreringens glimt af guld går igen i det rødblonde hår, som nok er redt stramt tilbage, men alligevel snor sig løs i små krøller som tørklædets snipper"

Politikens kunstanmelder Trine Ross har været på besøg på Skagens Museum, hvorfra hun har hentet stof til en anmeldelse af udstillingen 'Michael Ancher og kvinderne fra Skagen', som jeg selv - tidligere på foråret - har haft under behandling. 

Udstillingen slutter i Skagen d. 26. august, hvorefter den flyttes til Den Hirschsprungske Samling i København, hvor den kan ses i tidsrummet 8. september-13. januar. 

Herefter går den videre til Ribe Kunstmuseum, hvor den kan ses i perioden 2. februar-28. april 2019. 

Fem ud af seks hjerter giver Ross til udstillingen i Skagen, hvilket fint modsvarer mine fem stjerner til samme udstilling.