lørdag den 9. juni 2018

To kunstnere, to udstillinger - én kunsthal

Maleri af Kaspar Oppen Samuelsen. Limfarve på ugrunderet lærred (foto: Viborg Kunsthal/Kurt Nielsen)

For nyligt åbnede to udstillinger med to kunstnere, som man burde forvente besidder to forskellige temperamenter, i Viborg Kunsthal. 

Det drejer sig om danske Kaspar Oppen Samuelsen og mexicanske Héctor Zamora, og hermed kunne man sagtens antage, at det kølige nordiske ville gå i modspil med det lidenskabeligt mellemamerikanske. 

Sådan fungerer det imidlertid ikke helt. Ganske vist besidder de to kunstnere forskellige udtryk, men for det første befinder udstillingerne sig i hver sit afsnit af kunsthallen, og for det andet har de to kunstnere faktisk passionen til fælles uanset, at denne formidles på forskelligt niveau. 

Jeg vil ikke her gå ind i en nærmere beskrivelse af de to kunstneres værker, men blot konstatere at jeg arbejder på en anmeldelse af dobbeltudstillingen, som kan ses i Viborg Kunsthal frem til d. 26. august.