tirsdag den 26. oktober 2021

ARoS afslører navnet på den nye direktør onsdag d. 27. oktober

 

Kunstmuseet ARoS i Aarhus har været uden direktør, siden Erlend Høyersten trak sig fra posten i sommer. Nu offentliggør museet imidlertid navnet på den nye direktør, som er udvalgt af et ansøgerfelt på 20 personer.

Museets overinspektør Lise Pennington har dog været konstitueret som fungerende direktør, mens processen med at finde en ny leder af ARoS har fundet sted, og hun kan såmænd udmærket være den nye direktør på fast basis.

ARoS har indkaldt til pressemøde onsdag d. 27. oktober kl. 10.00 og umiddelbart derefter vil man sikkert være i stand til at erfare, hvem der har fået jobbet via medierne - ikke mindst de sociale!

Jeg satser på at være til stede ved pressemødet, og har sikkert en mening om den udpegede person - hvis det er én, jeg kender.