»Han er mest kendt for sine landskabsmalerier, som ofte er kendetegnet ved nogle smukke lysvirkninger og effekter. Solen var Turners mest skildrede og elskede motiv, men også månen, stormvejret, regnbuen, tågen og andre naturfænomener prægede Turners motivkreds«
Den Turner, der refereres til, er naturligvis det tætteste, man kommer på en engelsk nationalkunstner, og kunstneren med det fulde navn Joseph Mallord William Turner (1775-1851) kan snart ses på en stor udstilling på kunstmuseet ARoS i Aarhus, og det er netop fra museets pressemateriale, at citatet herover stammer.
Udstillingen er et resultat af et samarbejde mellem ARoS og Tate i London, og det var faktisk på sidstnævnte museum, at jeg som ganske ung i 1970'erne stiftede bekendtskab med Turners værker for første gang.
Udstillingen 'Sun is God' kan ses på ARoS i tidsrummet 16. oktober 2021- 6. marts 2022.
Jeg tror godt, jeg kan love, at der kommer meget mere om denne udstilling her på blog'en senere.