»Vi arbejder i perioder under et meget stort pres, og det er ikke altid lige sjovt for alle. Men det er altså et vilkår for en arbejdsplads som Museum Jorn. Hvis man tror, at museet er sådan et sted, hvor alt ånder fred og idyl, så kan man godt tro om igen. Virkeligheden er, at tempoet i perioder er meget højt«
Udtalelsen er fremsat af museumsdirektør Jacob Thage, Museum Jorn i Silkeborg, i forbindelse med en artikel i Midtjyllands Avis, der sætter fokus på arbejdsmiljøet på museet.
En tidligere medarbejder har henvendt sig til Silkeborg Kommune i frustration over forholdene, hvor »visse medarbejdere i tide og utide udsættes for direktørens psykiske chikane«.
Vedkommende tilføjer, at det skyldes »Jacob Thages egen manglende struktur og evne til at lede og fordele arbejdet ud fra de ressourcer, han har til rådighed«.
Museets bestyrelsesformand, Jørgen Thyde, erkender, at der for få år tilbage har været fremsat klager over direktøren af tidligere medarbejdere på museet, og han har bedt om en redegørelse fra direktøren, men samtidigt erklærer han sin fulde støtte til Thage, og han udtaler at »i de otte år, jeg har været formand har der ikke været tvivl om hans evne til at løfte museet op på et meget højt niveau, og jeg har kun mødt stor anerkendelse for hans arbejde«.
Der kan ikke sættes spørgsmålstegn ved Museum Jorns udstillingsprofil, og jeg har selv oplevet udstillinger på et ganske højt plan på museet i de seneste år, men alting har tilsyneladende en pris på det menneskelige plan og med afsløringerne indskriver Jacob Thage sig i rækken af museumsdirektører, der bliver kritiseret for deres ledelsesstil.
