søndag den 27. marts 2022

'Vores værker' - snart sidste frist!

 

Holger Drachmann: 'Skagens Gren', 1907.

»Jeg har en forkærlighed for skitser og tegninger. De er, som de er og de fremstår, som de fremstår. Jeg oplever en umiddelbarhed i dem uanset om det er tegninger, der skal fremstå som selvstændige kunstværker, eller skitser, der er forstudier til større værker«


Blandt andet således formulerede jeg min begrundelse for at vælge en stor tegning på lærred af Holger Drachmann til udstillingen 'Vores værker' på Skagens Kunstmuseum. 


Jeg var helt tilbage i 2020 inviteret sammen med 62 andre kulturpersoner til at udvælge et værk fra museets samling til udstillingen, som altså nu stadig kan ses på museet i Skagen; men man skal være hurtig! 


Den slutter ved udgangen af uge 13 - altså d. 3. april.