mandag den 9. juli 2007

Remisen, 9. juli 2007

REMISEN, 9. juli 2007

Så er vi i gang hernede i Brande! Deltagerne i den 15. Internationale Workshop for Billedkunstnere kommer dryssende én ad gangen fra forskellige verdenshjørner. Mens disse linier skrives, er nye beboere på vej ind på Brande Højskole. Foreløbig status, der er ca. én time gammel her kl.1630 er: Tre danskere, én polak, én japaner og én islænding.

Jeg har brugt formiddagen på at spænde to lærreder op i størrelsen 195 x 130 cm. Efter frokost påbegyndte jeg de to malerier, som nu i det mindste er bemalede.

Stemningen er god i Brande. Deltagerne er allerede så småt begyndt at koncentrere sig om arbejdet. Spændende at iagttage de næste dages aktiviteter.