onsdag den 16. juli 2008

What a mess


Maleriet fremstår tilforladeligt. Ikke andet! Hverken mere eller mindre. Spekulationerne går på, om dét er, hvad jeg kan præstere. Var den ikke længere? En goddamn skiltemaler er hvad du er ved at udvikle dig til, hr. Motherfucker Kunstmaler! Scenariet er skrækkeligt. Jeg hiver billedet ned fra stafeliet og griber en oilbar, som jeg omgående bearbejder en gul med. Blåviolet oven på gul! Komplimentære visioner har jeg nu! Den er måske mere blå end violet? What a mess!

En rødlig, fimset nuance bliver sporadisk overmalet med mørkegrøn. Kaos er nu totalt; men jeg er egentligt tilfreds. Nu har jeg et udgangspunkt, som har afsæt i MALERIET.

Jeg må slippe billedet i en periode. Jeg går ind på kontoret og chatter med en sød taste-veninde. Vi chatter om løst og fast… ”Kan man overhovedet rydde op i et maleri? Du maler med olie, det er ikke tørt?” Hvor er hun et sødt individ. Jeg sender en stribe grinende ikoner afsted og går tilbage til rodebutikken.

Jeg arbejder i 15-20 minutter og ret klart kan jeg se, at maleriet begynder at åbne sig for mig. Jeg rydder op; men ikke for meget. Der skal også være noget til senere. Jeg er faktisk tilfreds… So far!