”Som udstilling betragtet er problemet, at denne type konceptkunst har svært ved at skabe den varme kollektive ånd, som den postulerer at ville omfavne. Hvis du tørster efter nye horisonter, inspiration og smittende kollektiv energi, så virker udstillingen nok en anelse for abstrakt og kølig – og her runger dine skridt hult i salenes tomhed”
Portalen Kunsten.nu er normalt meget venligt stemt over for konceptuel kunst og udstillinger, der tager velmenende opgør med beskuernes, måske, lidt fastlåste æstetiske principper.
Som bekendt fremstår denne kunstform ofte distancerende og, som anmelder Trine Rytter Andersen antyder i uddraget fra hendes anmeldelse, kølig. Udgangspunktet for denne kritik er den aktuelle udstilling i Kunsthal Aarhus – og denne udstilling besidder såmænd den mundrette titel ’As we may think (or the next world library)’.
Det er kompliceret, støjende og sandt for dyden en udstilling, der fordrer megen læsning af sit publikum; men når man ikke rigtigt bliver indfanget af de elektronisk og intellektuelt baserede værker, er det vanskeligt at gå i dybden med de mange skrevne ord, der ledsager den visuelle oplevelse.
Trine Rytter antyder da også ret personligt, at hun er visuelt og kinetisk fungerende og derfor besidder en begrænset interesse for et af værkerne på udstillingen. ”En mere digitalt-auditiv person ville sandsynligvis synes bedre om værket” hedder det om YoHa’s ’EndlessWar’, som også er et af de værker, jeg bruger et par linjer på i min egen anmeldelse af samme udstilling.
Her måtte jeg selv tage et opgør med et princip – nemlig at udlade uddrag af katalogtekster; men i det aktuelle tilfælde gav det mening at gøre det, da disse tekster ofte forekommer ret komplekse – for kompleksitetens egen skyld.
