"Det ville være mærkeligt, hvis man var blevet lige begejstret over alle to gange hundrede eksempler på Kviums humor. Men samtidigt med at man morer sig, må man lade kunstneren, at alle disse sære, syge eller sataniske ansigter ville være utænkelige uden det såkaldt vilde maleri. Dertil kommer, at de er malet på en sådan måde, at man sender sine tanker til gamle mestre som Goya, Bacon, Lucien Freud m.m. og den betydning, de kan have haft for Kvium"
Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung giver fem ud af seks hjerter til udstillingen 'Michael Kvium - Fools', som finder sted på kunstmuseet ARoS i Aarhus for tiden.
Uddraget af anmeldelsen, som jeg bringer herover, burde optræde ord- og bogstavret - så det er ikke en trykfejl, når Lucian Freud fremstår som "Lucien". Sådan optræder den store - nu afdøde - britiske maler i dagbladet.