søndag den 5. marts 2017

URO og mystik i Kunstpakhuset



For nyligt åbnede udstillingen URO i Kunstpakhuset i Ikast. Her har kunstnerne Marie Bancks, Jakob Hunosøe, Jeanette Hillig og Thomas Søgaard Boström forvandlet udstillingslokalerne til en pudsig labyrint, hvori kunstværkerne optræder med overrumplende effekt. 

Det er dog nogle bænklignende skulpturer, som umiddelbart gjorde det største indtryk på mig, da jeg ved åbningen besøgte udstillingen. 

Disse værker rummer i sig selv oplagte kvaliteter, der dog med ét reduceres, når man læser en lang smøre af kuratorævl, som skulle have til hensigt at forklare, hvad værkerne drejer sig om. 

Et uddrag af denne italesættelse af glimrende og autonomt fungerende værker af Jeanette Hillig (de to øverste billeder) lyder som følger: "De tredimensionale værker konstrueres af træ, plade, gips og maling. Enkle figurer og tegn bryder de monokrome flader som et slags menneskeligt aftryk i den ellers formelle og stramt komponerede ramme. Ydermere rummer arbejderne en taktilitet, som kommer frem via selve arbejdsmetoden; ved variationer i måden, hvorpå objektet bearbejdes, malingen påføres eller ved grundige overvejelser omkring del-elementernes karaktér og sammensætning". 

Desværre udgør denne slags bavl mere reglen end undtagelsen på dagens danske samtidskunstscene, og det ser faktisk ud som om, man skriver disse tekster ud fra en given skabelon, der måske - hvem ved? - er udviklet af én bestemt person med henblik på at forvirre det alment kunstinteresserede publikum. Det hele skulle jo gerne fremstå lidt mystisk.