lørdag den 30. april 2022

Den Frie virker ufri

 










Jeg besøgte forleden dag Den Frie Udstilling i sammenslutningens smukke hus på Østerbro i København. 

Jeg må sige, at Den Frie efterhånden forekommer list "støvet" og fra en forgangen tid. Man kan måske oven i købet antyde, at grupperingen virker lidt ufri i forhold til navnet. 

Anyway: Der er tale om en af dronningerigets fremmeste kunstnersammenslutninger, og set i netop dette perspektiv, er der naturligvis kunstnere og værker, som ser ud, som om de er produceret med henblik på Den Fries årlige udstilling. 

Til gengæld finder man utallige ting, som ligner elementer fra kunstnernes overskudslager, og det er da ærgerligt, når de pågældende kunstnere besidder det åbenlyse privilegium, som det er at udstille en gang om året i en af Danmarks smukkeste udstillingsbygninger. 

Uanset hvad jeg mener - hvilket muligvis ikke har den store betydning - kan Den Frie Udstilling ses i Den Frie Kunstudstillings bygning frem til d 29. maj.

Jørgen Haugen Sørensen-udstilling kan nås endnu

 

Jørgen Haugen Sørensen: 'The Defence of the Public Opinion', 2000. Bronzerelief.

»Som udstilling kuldkaster udstillingen ikke det, som vi allerede ved om Jørgen Haugen Sørensen eller respekterer ham for. Vi ved, at han gerne satte sig ud over alle forudsætninger. Men vi ved også, at han ikke var en, der følte sig kaldet til at opfinde en helt ny stilart, bare for effektens og aktualitetens skyld«


Det er stadig muligt at opleve udstillingen 'Før og lidt efter' med værker af den for nyligt afdøde billedhugger Jørgen Haugen Sørensen, som Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung har tildelt fire stjerner i sin en anmeldelse af udstillingen, som kan ses hos Hans Alf Gallery i København frem til d. 14. maj. 


Og den er seværdig, skulle jeg hilse og sige...

onsdag den 27. april 2022

Suzanne Valadon på Glyptoteket












»Dette talent udmønter sig i værker, der måske nok deler motiv med mange af hendes samtidige kunstnerkollegers malerier, men hvor al romantisering er som ætset væk. I stedet ses en usædvanlig sort og fed konturlinje, ikke mindst i hendes grafik, der hele tiden truer illusionen af dybde i gengivelsen, men aldrig helt ødelægger den«


Citatet stammer fra en kunstanmeldelse, der ganske vist har nogle måneder bag sig, men som stadig er relevant, da udstillingen 'Suzanne Valadon - model, maler, rebel' kan ses på Ny Carlsberg Glyptotek i København frem til d. 31. juli. 


Det er Politikens anmelder Trine Ross, der har beskrevet udstillingen, og jeg har netop selv haft mulighed for at se en fin præsentation af Valadon, der levede i primært Paris i årene 1865-1938. 


Hendes kunstneriske løbebane illustreres i tre ord i udstillingens titel, hvor det blandt andet fremgår, at hun begyndte sin karriere som model for nogle af tidens store malere. 


Som det fremgår på Ny Carlsberg Glyptotek blev modeltilværelsen erstattet af en karriere som maler og grafiker. 


Trine Ross gav udstillingen fem hjerter ud af seks mulige i Politiken og Jyllands-Postens anmelder Tom Jørgensen var enig i den vurdering, da han gav tilsvarende fem stjerner i avisen.  

søndag den 24. april 2022

Fernisering i Horsens et tilløbsstykke

 















Det er muligt, at TV er et stærkt medie, og når kunstneren Frederik Næblerød nogle gange har optrådt i diverse sammenhænge på landsdækkende fjernsyn, er der en tilsvarende mulighed for, at den unge kunstner har tilegnet sig lidt af en kendiseffekt. 


Således deltog han i en serie på DR, som havde tema i en sammenbragt flok kunstnere, der blev sat i stævne i Skagen, og en af de øvrige kunstnere, som deltog i denne programserie, var Erik A. Frandsen, som jeg talte med om fænomenet Næblerød over en øl for nyligt, og 


Frandsen erklærede sig som stor fan af den unge kunstner. Således kunne Horsens Kunstmuseum d. 23. april åbne udstillingen 'Time to Move', som er Næblerøds første museumsudstilling, og netop denne begivenhed udtrykte kunstneren en stor glæde samt en passende ydmyghed over, da jeg talte med ham under udstillingens åbning, som var et tilløbsstykke af dimensioner. 


Måske TV-effekten gjorde sit til, at de gode folk fra Horsens og tilstødende købstæder havde fundet vej til Horsens Kunstmuseum? Museets direktør havde i hvert fald svært ved at skjule sin begejstring over det store fremmøde. 


Hvad udstillingen i øvrigt drejer sig om, forholder jeg mig meget mere til senere, da jeg skal i gang med en anmeldelse. 


'Time to Move' kan ses frem til d. 21. august.


Verden er svimlende

 

Vertigo': Udsnit af Jeremy Shaws videoinstallation 'Phase Shifting Index' fra 2020.

»Behovet for fast grund under fødderne er legitimt, men hånden på hjertet - ofte stivner vi og bliver usmidige i fastlåste meninger og forståelser af tingene. Og verden er jo svimlende. Foranderlig, uforudsigelig og uoverskuelig. Sådan er det bare, selv om vi køber nok så mange forsikringspakker og forsøger at holde fast i tingene og regne den ud«


Ole Bak Jakobsen, som er redaktør og anmelder på webportalen kunsten.nu har været på besøg i udstillingen 'Vertigo' på kunstmuseet ARoS i Aarhus, og det er nok muligt, at Jakobsen er ude i en filosofisk begrebsverden i citatet, som kan læses herover, men han går faktisk i anmeldelsen ganske grundigt til værks i beskrivelsen af fem installationskunstneres værker. 


Udstillingen er, som jeg vistnok tidligere her på siden har givet udtryk for, ret kompleks og rummer stærke antropologiske indslag i en visuel forstand. 


De fem værker har for så vidt kun til fælles, at de alle mere eller mindre bruger videomediet som narrative værktøjer, og udstillingen er fremragende, hvilket anmelderen også bekræfter blandt andet med udsagnet om, at der er tale om »et brag af en udstilling«. 



torsdag den 21. april 2022

Samtidskunstens energibundt i Horsens

 

Frederik Næblerød: 'Decisions', 2020 (foto: Horsens Kunstmuseum)


»Horsens Kunstmuseum har en lang tradition for at udstille og indsamle kunstnere, som på forskellige måder taler sammen inden for det eksperimenterende kunstfelt og Frederik Næblerøds måde at gå til kunsten på ligger på linje med store dele af museets samling af eksperimenterende samtidskunst«


Således kan man læse på Horsens Kunstmuseums hjemmeside angående en kommende udstilling med den fra TV ret så kendte billedkunstner Frederik Næblerød


Udstillingen rummer så vidt jeg kan se såvel skulpturer som malerier, og disse tilhører ikke nødvendigvis afdelingen for småtterier. 


Hvis man skal tage de TV-programmer, som Næblerød har deltaget i, for pålydende har den unge kunstner en stor energi i sit arbejde med især maleriet, som bliver udført som næsten med historisk tråd til action painting


Det hele foregår tilsyneladende ret spontant, og hvordan et større antal værker af Næblerød ser ud, når de vises sammen, vil jeg ved selvsyn prøve at opleve, når udstillingen åbner i Horsens d. 23. april. 


Udstillingen, der har fået titlen 'Time to Move' kan ses frem til d. 21. august.

onsdag den 20. april 2022

Museumsdirektør under pres fra kulturchef

 

En af de ret vellykkede udstillinger på Museum Jorn fandt sted for nogle år siden, og havde den tyske kunstner Georg Baselitz som tema

Det er i sandhed et ganske besynderligt begivenhedsforløb, der nu har afstedkommet, at en sag med Museum Jorns direktør Jacob Thage på den ene side og kulturchef med Silkeborg Kommune John Bøgelund Frederiksen på den anden er havnet i Politiken samt på kulturportalen Kulturmonitor. 

Det drejer sig ret enkelt om en kommunal chef, som med egne ord i forløbet henvendte sig til museumsdirektøren med henblik på at få sin kone placeret på som kommunikationsmedarbejder på kunstmuseet. 

Selv påstår kulturchefen, at alt foregik på venskabeligt og jovialt niveau, da han sendte museumsdirektøren en mail med teksten »Jeg er farvet! Men hun er super skarp. Lad mig høre, om du kunne være interesseret i hendes cv«. 

Allerede her hopper kæden sådan set af. En kommunal medarbejder bør ikke optræde på den måde og tilsidesætte ethvert princip vedrørende habilitet. Det må ligge helt fast og Roger Buch, som er centerleder og seniorforsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole underbygger denne påstand. Han udtaler til Politiken: »I dette tilfælde, hvor Silkeborg Kommune er den største bidragyder til Museum Jorn som selvejende institution, kan man i juridisk forstand ikke sige, at det er ulovligt. På den anden side er det problematisk og udtryk for dårlig dømmekraft. Kulturchefen bør holde sig fra at gøre sådan noget«. 

Museumsdirektør Jacob Thage følte et vist pres fra kulturchefen og endte faktisk med at ansætte dennes hustru i stillingen. 

Samarbejdet ophørte dog efter forbavsende kort tid, og efterfølgende har der været en del palaver omkring museet og arbejdsmiljøet på stedet. En opsagt medarbejder har således kontaktet Bøgelund Frederiksen og forlangt, at Thage blev fyret. 

Sådan foregår tingene naturligvis ikke i virkeligheden, men såvel den afgåede bestyrelsesformand på museet og den nytiltrådte har ingen kommentarer til hændelsesforløbet, og det er for sidstnævntes vedkommende sikkert ret fornuftigt, da der tilsyneladende skal klinkes nogle skår i forholdet mellem Museum Jorn og Silkeborg Kommune. 

Angående arbejdsmiljøet på museet udtaler tillidsmand Brian Petersen, at han ikke vil afvise, at »man lige skal lære at samarbejde med Jacob Thage«. Han fortsætter i sin analyse af Thage»Han har sin personlighed, men jeg ser det ikke som en barriere. Nogle gange ville jeg måske ikke have gjort tingene på samme måde, men som alle andre på museet er han presset, fordi vi kæmper med meget lave bevillinger«. 

Netop med afsæt i sidstnævnte problematik, mener jeg selv, at Museum Jorn laver nogle overordentligt kvalificerede og vellykkede særudstillinger.

mandag den 18. april 2022

Kritik af udstillingen 'Marmor' på Kunsten i kunsten.nu

 

Billedet her viser, at marmor rummer mange karakterer og overflader, og er et lille uddrag af marmor-udstillingens pædagogiske islæt.

»...I stedet får vi en meget, meget klassisk udstilling med pædagogiske vægtekster og, bevares, et stjerneopbud af kunstnere. Trods alle 'de rette intentioner' ender jubilæumsudstillingen med at være en unødvendigt støvet forestilling«


Dette korte uddrag optræder på kunstportalen Kunsten.nu, hvor Ole Bak Jakobsen har anmeldt udstillingen 'Marmor', som for tiden finder sted på kunstmuseet, der - næsten - deler navn med portalen, Kunsten i Aalborg. 


Som det fremgår har Jakobsen visse kritikpunkter vedrørende udstillingen, som han blandt andet beskriver som "en noget enslydende og tilbageskuende forestilling". 


Jeg anmeldte selv udstillingen, da den åbnede for en måneds tid siden, og jeg tildelte den fire stjerner i Jyllands-Posten. 


'Marmor' kan ses frem til d. 21. august.

fredag den 15. april 2022

Meninger om 'Unfolding Landscapes' på Silkeborg Bad

 

Unfolding Landscapes': Installationsview fra KunstCentret Silkeborg Bads søjlesal

Værket her kunne ses som en reference til den øjeblikkelige situation i Ukraine: Oleksiy Sai: 'Bombed', 2020. Print på papir og metal

»Med så mange værker har det været en øvelse at præsentere dem optimalt i det labyrintiske hus, Silkeborg Bad er. Det er gjort så godt, det kan lade sig gøre og heldigvis er huset også fuldt af åbne blikke fra det ene rum til det andet, så værkerne på en fin måde taler sammen«

 

»Det har ikke været helt let at få ophængt og organiseret alle disse værker til en sammenhængende helhed. Kvaliteten er ikke vildt imponerende, og det er svært at finde kunstnere, der for alvor skiller sig ud og demonstrerer overraskende originalitet. Ingen nævnt ingen glemt«

 

Citaterne her over er hentet fra Carsten Bach-Nielsens anmeldelse i Kristeligt Dagblad (øverst) og Stig Windings tilsvarende i Midtjyllands Avis om udstillingen 'Unfolding Landscapes' på KunstCentret Silkeborg Bad. 


Udstillingen kredser om ukrainsk samtidskunst, men den er blevet kurateret, inden russerne forvandlede store dele af Ukraine til et helvede på jord. 


De to anmeldere står med hver deres mening om udstillingen. Bach-Nielsen giver generøst fem stjerner i Kristeligt Dagblad og Winding beskedne tre i Midtjyllands Avis, der diplomatisk i en lille artikel senere fremhæver, at udstillingen har fået generelt gode anmeldelser på forskellige medier. 


Jeg besøgte udstillingen forleden dag, og det var faktisk noget nær i sidste øjeblik, da den lukker 1. maj. 


Mit besøg var dog ikke arbejdsrelateret, så derfor behøver jeg ikke selv at mene noget, men skulle jeg det, havde jeg nok lagt mig et sted imellem de to nævnte avisanmeldere. 


Jeg vedstår dog, at der er adskillige ret uvæsentlige kunstværker med på udstillingen, men bestemt også vedkommende og interessante indslag. 


Sådan må det være, når mangfoldigheden prioriteres højt.

torsdag den 14. april 2022

Mere om 'Vertigo'

 

Jack Fridthjof har produceret en video om den aktuelle udstilling 'Vertigo', som nu kan ses på ARoS i Aarhus. 

Museets kurator og inspektør Jakob Vengberg Sevel fortæller lidt om udstillingen i klippet, som kan ses herover.

tirsdag den 12. april 2022

Penck-anmeldelse og tanker om et nyt Museum Jorn

 


A.R. Penck: Raderinger uden titel, 1984

»Udstillingen hænger smukt i de hvide rum på Museum Jorn - tidligere Silkeborg Kunstmuseum. Så det kan godt være svært at forstå, hvorfor museet partout skal flytte. Men som jeg har forstået det, er de moderne krav til udstillingsrum store, og derfor skal der ske noget i Silkeborg. Men Museum Jorn ligger dejligt afsondret fra en by med vokseværk - og lige ud til Gudenåen«


Udstillingen, som der hentydes til på Museum Jorn er den aktuelle med værker af tyske A.R. Penck, og anmeldelsen forfattet af Ulla Strømberg kan læses på portalen Kulturkupeen. 


Strømberg giver seks stjerner ud af seks mulige til Penck-udstillingen, som kan ses på Museum Jorn frem til d. 15. maj. 


Man kan finde anmeldelsen på kulturkupeen.dk.

mandag den 11. april 2022

KP holder traditionerne i hævd

 



















Jeg besøgte for nyligt 2022-versionen af Kunstnernes Påskeudstilling, og jeg har tidligere beskæftiget mig med netop denne begivenhed på blog'en her. 

KP finder sted i Kunsthal Aarhus' underetage, og netop denne disposition er såmænd forsvarlig, hvis ikke de mange kunstværker på KP skulle "konkurrere" med udstillingen 'Spring', som finder sted i samme område. 

Resultatet? 'Spring' får usandsynlig meget plads til stort set ingenting, mens KP bliver mast sammen i udstillingsrummet i en salonophængning, som kan ses som ironisk, da et større område faktisk står tomt. 

Jeg ved ikke, hvad der afstedkommer denne bizarre iscenesættelse, men da censurkomitéen på KP har været ganske generøs i år, virker disponeringen lidt besynderlig. 

Dette skal dog ikke fratage KP sin betydning, og at traditionerne holdes i hævd omkring Kunstnernes Påskeudstilling, kan man læse senere i en anmeldelse, som jeg netop har forfattet og sendt til redaktionen på et landsdækkende dagblad. 

KP varer frem til d. 8. maj.