mandag den 18. oktober 2021

Kritik af ekstrem-udstilling i Kunsthal Aarhus

 

Det "frastødende fitnesscenter" i Kunsthal Aarhus' underetage. Kunstneren bag hedder Trisha Cheeny.

»Jeg kan ikke få øje på pointen med at skabe en hybridudstilling, der mikser sport og kunst på en så endimensionel facon. Jeg kunne ikke selv drømme om at møde op som publikum til bare én af de events, der forsøger at bringe liv ind i det ekstremt frastødende fitnesscenter. Gi' mig et hul i et isbelagt hav at springe i. Så mærker jeg suset!«


Citatet herover udgør blot et kort uddrag af Trine Rytter Andersens anmeldelse på kunstportalen Kunsten.nu af udstillings- og eventkonceptet 'Go Extreme', som for tiden kan opleves i Kunsthal Aarhus. 


Som det muligvis fremgår af det korte uddrag, er Rytter Andersen ret kritisk over for hele konceptet, hvilket jeg finder befriende i en tid, hvor alle mulige - og umulige - krumspring bliver foretaget med hensyn til at bringe koncepter, som kun svagt har nogen visuel værdi, ind i kunstrummet. 


Det "frastødende fitnesscenter" var jeg også alt andet end begejstret for i min anmeldelse i Jyllands-Posten; men det er længe siden, den blev publiceret. 


'Go Extreme' kan til gengæld ses i Kunsthal Aarhus helt frem til d. 30. januar 2022. 


Det synes jeg faktisk er længe?

fredag den 15. oktober 2021

Nu åbner ARoS den store Turner-udstilling

 






















»De virkningsfulde effekter havde rod i uophørlige eksperimenter, der var drevet af Turners livslange stræben efter at forstå og gengive lys og farve«


Blandt andet sådan kan man læse i den publikation, som ledsager den store J.M.W. Turner-udstilling, som i skrivende stund snart åbner på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 


Udstillingen er resultatet af et permanent samarbejde mellem Tate i London og ARoS, og det er netop seniorkurator ved Tate, Amy Concannon, der har skrevet teksten, hvorfra citatet stammer. 


Jeg har været til pressevisning på udstillingen og er i gang med en anmeldelse, som kan læses i et større dansk dagblad om ikke så længe. 


Udstillingen kan ses frem til d. 6. marts 2022.

onsdag den 13. oktober 2021

Værkstedet d. 14. oktober 2021


 

Udstillinger, der skal anmeldes resten af året

 

Med lidt ond vilje kan man vel godt sige, at 2021 så småt begynder at nærme sig en afslutning. 

I den anledning har jeg netop opdateret min liste over udstillinger, der skal anmeldes til en større dansk avis i resten af året: 

Jeg har allerede skrevet lidt om den næste, som er den store udstilling med værker af J.M.W. Turner på ARoS i Aarhus, som åbner ganske snart. 

På Vendsyssel Kunstmuseum er allerede åbnet en udstilling med primært malerier af Poul Ekelund, som blev født i 1921. Her er der altså tale om en jubilæumsudstilling med en kunstner, som nok er glemt af mange, men det vil jeg råde bod på snarest. 

Senere i oktober besøger jeg Ribe Kunstmuseum, som for tiden viser udstillingen 'JEG-VAR-HER. Skriftbilleder af Ulla Diedrichsen'. Hvad den mere specifikt drejer sig om, kan man se i videosekvensen herover. 

I november går turen til Holstebro, hvor kunstmuseet viser en udstilling med Christine Overvad Hansen i tidsrummet 20. november 2021-3. april 2022. 

Om denne udstilling kan man læse på museets hjemmeside: »Udstillingen viser nye skulpturelle værker, der udforsker krop, stoflighed og transformation«. Det gør megen kunst som bekendt, men jeg kigger i hvert fald på tingene. 

Senere på året - fra 4. december - kan man på ARoS se Islands repræsentant på Venedig Biennalen i 2019. Hrafnhildur Arnardóttir har det mere mundrette kunstnernavn "Shoplifter" og udstiller i museets Niveau 1 sammen med kinesiske Lu Yang. 

Denne kobling ser ganske farverig ud og dobbeltudstillingen kan ses/opleves på ARoS frem til d. 24. april 2022.


tirsdag den 12. oktober 2021

Kunsthal Aarhus ansætter ny kunstnerisk direktør

 

Diana Baldon (pressefoto: Kunsthal Aarhus)

I nogle måneder har Kunsthal Aarhus været uden kunstnerisk leder, da Jacob Fabricius valgte nye græsgange i maj. 

Nu har bestyrelsen bag kunsthallen imidlertid valgt en ny kunstfaglig direktør, og det bliver en international profil, der samme med teamet i kunsthallen skal føre institutionen videre. 

Navnet er Diana Baldon, som tidligere har bestridt en række kunstfaglige hverv. Ifølge Kunsthal Aarhus' hjemmeside har Baldon en master i Creative Curating fra Goldsmith College i London. 

Derudover optræder blandt andet stillingen som direktør for Malmö Konsthall i Sverige samt senest Fondazione Moderna Arti Visive i Italien. 

Diana Baldon, som er født i 1974, tiltræder stillingen i Kunsthal Aarhus med omgående virkning.

torsdag den 7. oktober 2021

Solen er Gud - ifølge Turner

 

J.M.W. Turner: 'Landscape With Water', ca. 1840-45. Olie på lærred (foto: Tate)

»Han er mest kendt for sine landskabsmalerier, som ofte er kendetegnet ved nogle smukke lysvirkninger og effekter. Solen var Turners mest skildrede og elskede motiv, men også månen, stormvejret, regnbuen, tågen og andre naturfænomener prægede Turners motivkreds«


Den Turner, der refereres til, er naturligvis det tætteste, man kommer på en engelsk nationalkunstner, og kunstneren med det fulde navn Joseph Mallord William Turner (1775-1851) kan snart ses på en stor udstilling på kunstmuseet ARoS i Aarhus, og det er netop fra museets pressemateriale, at citatet herover stammer. 


Udstillingen er et resultat af et samarbejde mellem ARoS og Tate i London, og det var faktisk på sidstnævnte museum, at jeg som ganske ung i 1970'erne stiftede bekendtskab med Turners værker for første gang. 


Udstillingen 'Sun is God' kan ses på ARoS i tidsrummet 16. oktober 2021- 6. marts 2022. 


Jeg tror godt, jeg kan love, at der kommer meget mere om denne udstilling her på blog'en senere.

onsdag den 6. oktober 2021

Verner Panton i en farveeksplosion på Trapholt

 






















Hvis man tror, man kender til Verner Pantons design, fordi man måske har set en enkelt plastikstol og nogle Flower Pot-lamper, bør man besøge kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding og kigge nærmere på en endog ganske mangfoldig udstilling med Pantons værker. 

Hvis man samtidigt ikke er bange for at møde et fænomen, der udfordrede den gængse farvelære og harmonien, som afspejler denne, vil et besøg på Trapholt være inden for den ramme, man prioriterer ud fra, hvis man kun ser få udstillinger om året. 

Jeg besøgte udstillingen forleden dag, og fik en meget grundig introduktion af udstillingens kurator Sara Staunsager, som naturligt nok er meget engageret i projektet, hvilket ikke er mærkeligt, da der har ligget et kæmpearbejde i at få udstillingen sat i scene. 

En del af projektet rummer udstillingsafsnittet 'Lyset og farven', som museet helt tilbage i 1998 lavede i samarbejde med Panton

Desværre døde han pludseligt, inden udstillingen åbnede, men netop dette kapitel af historien bliver nu genfortalt på Trapholt sammen med det meste af Pantons øvrige produktion, og den er omfattende, skulle jeg hilse og sige. 

Udstillingen på Trapholt, som jeg er i gang med at skrive en anmeldelse af, kan ses helt frem til d. 14. august 2022, så der er god tid til at få den set.

20 har søgt stillingen som direktør på ARoS

 

»Der er folk fra hele verden, som har søgt jobbet. Det afspejler, at budskabet er nået bredt ud. Samtidig er internationalt netværk noget af det, vi har lagt vægt på i stillingsopslaget, så det er positivt«


Ordene er fremsat af Layra Hay Uggla, som er medlem af bestyrelsen for kunstmuseet ARoS i Aarhus - og samtidig er hun formand for det udvalg, der skal ansætte en ny direktør på museet efter Erland Høyerstens pludselige afgang fra posten ved udgangen af juni. 


Udtalelsen er blevet publiceret i Århus Stiftstidende, hvori det også fremgår, at 20 ansøgere har søgt stillingen som direktør for museet. 


Ved et pressemøde for nyligt på ARoS gik snakken naturligvis omkring den en potentiel fremtidig direktør, og hvem der har ansøgt stillingen, ved naturligvis kun de direkte involverede. 


Men når det hele foregår på rygteplan, er der selvfølgelig mange meninger om hvem, der kunne et tema. En anmelderkollega mener således, at det er en fordel at være kvinde, hvis man aktuelt kan komme i spil. Her bliver tidligere direktør for Aarhus 2017 Rebecca Matthews nævnt, men hun er netop blevet udnævnt som direktør for Glasmuseet i Ebeltoft. 


En anden placerer det kønspolitiske på et sidespor og fremhæver Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber som et tema. 


Personligt mener jeg, at en ny direktør for ARoS bør besidde de nødvendige kunstfaglige egenskaber, således at museet ikke ender op i at være et forum for pop, pjat, papillotter og Lyngvild-agtige begivenheder. 


I Stiften er allerede blevet nævnt et antal personer, som kan løfte opgaven som direktør for ARoS. Her har man blandt andet fremhævet Marie Nipper, som i dag er kunstnerisk leder på Copenhagen Contemporary og tidligere har fungeret som overinspektør på ARoS


Det samme har Gitte Ørskou, men hun er i gang med et projekt, som jeg ikke tror hun slipper lige med det første, nemlig som direktør for Moderna Museet i Stockholm. 


De sidstnævnte er begge kvinder, og selv har jeg naturligvis et kvalificeret bud på en kommende direktør for museet, og jeg må sige, at der ikke er tale om en kvinde, men derimod en mand, som i dag er direktør for Museet for Moderne Kunst i Salzburg, men jeg ved naturligvis ikke, om Thorsten Sadowsky har søgt stillingen som direktør på ARoS?

søndag den 3. oktober 2021

Bombardement af farver på Trapholt

 


Installationsfotos fra den farverige Verner Panton-udstilling på Trapholt (fotos: Stjernegaard Fotografi)

»Panton var en eminent dygtig formgiver og en opdagelsesrejsende i nye materialer. Han ville noget med sit design. Det skulle åbne vores sind, røre ved vores sanser, og det skulle glæde os«


Der ligger en ironisk vinkel i designanmelder på dagbladet Politiken, Lars Hedebo Olsens anmeldelse af udstillingen 'Verner Panton - Farver en ny verden', der netop er åbnet på Trapholt i Kolding. 


Faktisk spørger anmelderen retorisk i begyndelsen af teksten: »Begynder jeg at få det dårligt?« Det kan han naturligvis bedst selv svare på, men som anmeldelsen skrider frem, er der efterhånden ikke så megen tvivl om, hvordan anmelderen ser på den endog meget farverige udstilling. 


Det er netop farvebombardementet, der til en indledning gør ham utilpas, og da jeg har set et antal pressefotos fra udstillingen, der selvfølgelig belyser Verner Pantons store passion for alternative materialer og rene farver, tror jeg godt, at jeg kan følge Lars Hedebo i hans indledende vurdering. 


Han begaver i øvrigt udstillingen, der kan ses helt frem til d. 14. august 2022, med fem ud af seks mulige hjerter. 


Hvordan jeg selv vil opleve udstillingen, vil jeg få opklaret ganske snart, da jeg allerede har planlagt en tur til Kolding. 


Jeg glæder mig til at besøge Trapholt.