Beltracchi spøger igen

 

Wolfgang Beltracchi fotograferet i 2017 – efter, at han blev løsladt fra fængslet (foto: Peter Kneffel/Alamy Live News)

»I’m sorry, but are you Wolfgang Beltracchi?« 

Det var en ung mand, der stillede mig spørgsmålet under et besøg for nogle år siden på Brücke Museum i Berlin. 

Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt underligt til mode over tilsyneladende en fysisk lighed med en af historiens mest ferme og effektive kunstforfalsknere; men valgte dog at modtage spørgsmålet med mit berømmede lyse sind. Jeg kunne dog meddele den unge mand, at jeg ingenlunde var Beltracchi. 

Wolfgang Beltrachhi og hans hustru Helene fik i 2011 hver en fængselsdom for omfattende svindel med kunstværker, som de i fællesskab havde lavet. 

Vel at mærke værker, som skulle opleves som primært malerier produceret af store og dyre kunstnere. 

Beltracchi-parret var dygtige og omhyggelige; men fælden klappede, da de havde brugt pigmentet zinkhvid i et maleri, der skulle være fra en tid, hvor dette pigment endnu ikke var udviklet. 

Der er imidlertid masser af Beltracchis falsknerier i omløb, og for nylig kunne man i en artikel forfattet af Jyllands-Postens korrespondent i Bangkok, Jan Lund, læse, at et kunstmuseum på den japanske ø Shikoku er i besiddelse af to værker, som man har fundet ud af ikke er, hvad værkerne giver sig ud for. 

De er malet af Beltracchi, og Lund mere end antyder i artiklen, at fundet blot udgør ”toppen af isbjerget”. Der er produceret flere dokumentarfilm om og med Beltracchi, og en af dem kan ses øverst i blogindlægget (og her skal man lige klikke på linket).

Panik på stranden

 

’Bølge fra Mols-Linjen’. 27 x 41 cm. Olie og sprayfarve på lærred

Når man befinder sig på min favoritstrand i Østjylland, kan man ofte langt ude i bugten se Mols-Linjens hurtigfærger, og de synes langt borte; men ikke længere væk end, at de bølger, som de i deres fremdrift sætter i bevægelse, optræder som noget, der ligner små tsunamier, når de når strandkanten. 

Jeg har ofte oplevet strandgæster gå i en form for panik, når deres habengut bliver oversvømmet af disse dønninger, og det er netop den type oplevelser, der har givet inspiration til titlen på det lille maleri, der er gengivet herover.

Skyder gallerierne sig selv i foden?

 

Installationsfoto fra en tidligere udstilling hos Galerie Moderne i Silkeborg, og her er man ret præcis i at beskrive slutdatoer på galleriets udstillinger på deres hjemmeside, hvorimod en plan over kommende udstillinger ikke er til stede. Så kan man jo spørge sig selv om, hvorvidt galleriet derved ”skyder sig selv i foden”? Hos Galerie Moderne er man i øvrigt i skrivende stund i gang med at forberede galleriets traditionsrige påskeudstilling, som varer frem til d. 17. maj.

»Det er unægtelig svært at planlægge et kunstbesøg i hovedstaden, hvis man ikke ved, hvornår udstillingerne slutter. Men hvad så med de kommende udstillinger, kunne man spørge? Ja, her gælder det desværre for alle de gallerier, jeg har undersøgt, at man ikke oplyser udstillingsplanen for de følgende måneder«

Jeg har de samme erfaringer som dem, Kunstavisens redaktør Tom Jørgensen i sin leder i magasinet giver udtryk for. 

Det hører naturligvis med til historien, at gallerier er private foretagender, som kan formidle, som de mener, er rigtigst – og det gælder, kan jeg tilføje, også uden for hovedstadsområdet. 

”Når gallerier skyder sig selv i foden”, hedder det i Jørgensens leder; men måske skulle Kunstavisen kigge indad en gang? 

I forbindelse med omtaler/artikler/anmeldelser optræder der kun udstillingssted samt adresse og ikke et ord om, hvilken udstilling, der overordnet er tale om i magasinets fakta-bokse, når vi nu er i kategorien ”mangelfuld formidling”.

Siesbye for over en halv million

 

Dette usædvanligt flotte fad i stentøj med en diameter på 46 cm. af Alev Ebüzziya Siesbye opnåede et hammerslag på 70.000 kr. mod en vurdering på 50.000-60.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Jeg har brugt lidt tid på at studere priserne under den seneste auktionsrunde hos auktionshuset Bruun Rasmussen og da man nåede til auktionen over design og kunsthåndværk, var det interessant at iagttage, at keramiske værker af den dansk-tyrkiske keramiker Alev Ebüzziya Siesbye rammer nogle ret flotte priser. 

Således var der ikke et eneste af Siesbyes designs, der ikke gik over vurderingen. 

Sammenlagt indbragte Siesbye 575.000 kr., men dette bør naturligvis også perspektiveres i, at det var usædvanligt flotte værker, der var under hammeren.

Gode priser på kvinderne

 

Karel Appel: ’Red Personnage’, 1975. Akryl på papir, 57 x 76 cm. Vurd.: 100.000-125.000 kr. Hammerslag: 240.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Det skal ingenlunde opfattes lummert, når jeg i overskriften til dette blogindlæg bekræfter fornuftige priser på værker af kvindelige kunstnere fra perioden 1850-1950 ved auktionen hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, der netop er afsluttet, mens disse linjer skrives. 

Jeg har allerede beskrevet temaet her på blog'en, og de kvindelige kunstnere fik faktisk endog ganske fornuftige hammerslag på auktionen. 

Jeg nævner i flæng et Stk. Hans bål af Olivia Holm-Møller vurderet til 50.000-60.000 kr. og som opnåede et hammerslag på hele 130.000 kr. 

Maleren Else Fischer brød dog alle rammer med en opstilling, der ramte en pris på 280.000 kr. mod en beskeden vurdering på 30.000-40.000 kr. 

I afdelingen for moderne kunst var jeg spændt på et stort maleri af Per Kirkeby på 150 x 200 cm. vurderet til 1.000.000-1.200.000 kr. og det gik for netop 1.200.000 kr. 

Ellers var det påfaldende, hvor svært det efterhånden er, at opnå de helt høje priser for værker under kategorien Cobra-kunst. 

Dog ramte et værk af Karel Appel en relativt fornuftig pris i forhold til estimeringen, og det er netop det værk, der kan ses herover. 

Jeg har tidligere omtalt en tegning af Henri Matisse, som auktionshuset havde visse forventninger til, men den kunne man desværre ikke sælge.

Som et lille morsomt kuriosum kan jeg nævne, at auktionarius Peter Beck, da han betrådte podiet troede, at han skulle sælge et maleri af den svenske maler Bengt Lindström, som han fik kaldt "Bengt Sundström".

Værkstedet d. 26. marts 2025

 

Double-up på Dylan

 

Foto: RR Auctions

I begyndelsen af månedet kunne jeg her på blog'en berette om et spolebånd, som var kommet på auktion hos et amerikansk auktionshus.

Båndet udgjorde den første optagelse med musik af en ung folkesanger ved navn Bob Dylan optaget i spillestedet The Gaslight i New York City d. 6. september 1961.

Det var meningen, at båndet skulle bruges som en form for demobånd med henblik på at skaffe Dylan nogle jobs i primært den østlige del af USA.

Båndet blev af auktionshuset RR Auctions vurderet til $ 20.000, men hammerslaget nåede næsten det dobbelte, nemlig $ 39.325, hvilket svarer til 271.000 d.kr.

Matisse-tegning på auktion

 

Henri Matisse: ’Thèmes et Variations’, 1942. Blyant på papir. 52,6 x 40,5 cm. Vurd.: 750.000-1.000.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Når kapitlet med kvindelige kunstnere har nået sin afslutning ved den kommende auktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i Lyngby, blænder man op for endnu et spændende afsnit med moderne kunst, og her har man fået et ganske interessant værk til salg. 

Det drejer sig om en blyantstegning af den legendariske, franske kunstner Henri Matisse (1869-1954). 

Det er ikke ofte man ser de store kanoner fra kunsthistorien på auktion på vores breddegrader. Sådanne kan man mest finde hos de helt store internationale auktionshuse. 

Foruden Matisse er der meget interessante værker under hammeren af kunstnere som Asger Jorn og en del øvrige Cobra-kunstnere samt kunstnere fra den modernistiske periode. 

Samtidskunst kan man ligeledes erhverve sig, men jeg vil især følge et værk, som måler 150 x 200 cm. af Per Kirkeby fra 1983. Maleriet er vurderet til 1.000.000-1.200.000 kr. 

I den mere kuriøse afdeling kan man erhverve sig en skulptur af billedhuggeren Poul Isbak med titlen ’Pik og kusse’, men så må man også forholde sig til en vurdering på 75.000-100.000 kr.

Mere Bruun Rasmussen

 

Axel Salto: Rund vase af stentøj modelleret i ”knoppet” stil, 1936. Vurd.: 200.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Jeg var lige kvik nok med at få reduceret forårets live-auktioner hos auktionshuset Bruun Rasmussen til blot to, og det er da også rigtigt, at man d. 27. marts kan byde på effekter under kategorien ’Moderne kunsthåndværk og design’, og jeg behøver nok ikke at nævnte navne som Axel Salto, Alev Siesbye, Finn Juhl, Hans J. Wegner og Georg Jensen blandt dem, der kommer under hammeren. 

Senere på foråret – d. 9. april – kan man byde på tasker og smykker, og d. 10. april er det muligt at erhverve sig eksklusive armbåndsure af f.eks. mærker som Rolex og Patek Philippe, og her skal man holde øje med et par tilbud vurderet til 600.000-800.000 kr. 

Det kunne være interessant at se, om et af dem når millionen. 

Jeg følger, hvis det er muligt, slagets gang.

Auktion med kvinder i fokus

 

Bertha Wegmann: ’Landskab fra Frankrig’, uden årstal. Olie på lærred. 24 x 37 cm. Vurd.: 30.000-40.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Det ser ud til, at auktionshuset Bruun Rasmussen har nedprioriteret liveauktioner i forhold til webauktioner. 

Der er i hvert fald kun to auktioner her i det tidlige forår, hvor man tidligere lod en længere række løbe af stablen. 

Hvad årsagen er til det, kan jeg ikke vide, men d. 26. marts bliver der i hvert fald afholdt en auktion i Lyngby med fokus på kvindelige kunstnere, og dem er der som bekendt mange af såvel inden for den klassiske som den moderne kunst. 

Auktionen ’Kunstens Kvinder 1850-1950 og Moderne Kunst’ finder sted på den nævnte dato fra kl. 16.00.

Mere i højformat

 

'Strand. Skydække’. Olie på lærred. 80 x 64 cm.

Det er faktisk ret morsomt at skifte fra landskabsformat til højformat. 

Man må tænke kompositionerne ind i helt andre perspektiver, og det giver naturligvis grobund for nogle udfordringer; men et af resultaterne kan ses herover.

Dominoeffekt på Esbjerg Kunstmuseum

 

For nylig deltog jeg i åbningen af udstillingen ’Billeddomino’, der viser et retrospektivt udsnit af værker af den danske maler Inge Ellegaard, der levede fra 1953 til 2010. 

Ellegaard var med i kredsen af danske kunstnere, der revitaliserede maleriet i udstillingen ’Kniven på hovedet’ i 1982. 

En metode med intense penselstrøg har siden kendetegnet Ellegaards værker, men de rummer bestemt mere end blot heftige anslag med penslerne. 

Udstillingen giver dog næring til spørgsmålet om, hvordan udstillinger disponeres og – aktuelt især – udstillingsrummene farvesættes. 

Det har jeg spekuleret en del over, mens jeg har prøvet at forfatte en anmeldelse af udstillingen, som kan ses på Esbjerg Kunstmuseum frem til d. 31. august.

Nedtælling til modernismens mesterværker

 

Fernand Léger: ’Femme au bouquet’, 1924. Olie på lærred. 65 x 50 cm (foto: Muriel Anssens)

Når kunstmuseet ARoS i Aarhus formidler den kommende særudstilling, sker det blandt andet med følgende ordlyd: 

»Publikum kan glæde sig til at opleve et imponerende antal værker af modernismens mest anerkendte mestre side om side med værker af kunstnere fra perioden, der ikke traditionelt har været en del af den europæiske kanon. På den måde giver udstillingen et perspektiv på modernismen ved at inkludere en bred palet af kunstneriske stemmer«. 

Her kunne jeg sagtens give mig til at remse en masse kunstnernavne op, men jeg venter med at sætte gang i denne proces, til jeg har set udstillingen, som åbner d. 4. april. 

Jeg er naturligvis til stede, når ARoS afholder pressevisning på denne udstilling med modernismens mesterværker, der kan ses frem til d. 28. september.

Nye anmeldelser (6)

 

Kaspar Bonnén sprænger den visuelle lydmur

Ny soloudstilling hos Charlotte Fogh Gallery i hjertet af Aarhus bekræfter Kaspar Bonnén som en af landets ypperste malere. ⭐⭐⭐⭐⭐

Fortællingen om Niels Larsen Stevns i bogform

Maleren Niels Larsen Stevns kunsthistoriske betydning rulles ud i en publikation, der repræsenterer mere end blot et katalog til udstillingen ’Landskab i farver’. ⭐⭐⭐⭐⭐

Inge Ellegaard fra Sorø til Esbjerg Kunstmuseum

 

Inge Ellegaard: ’Tre roser på ternet bund’, 1999 (foto: Jacob Friis-Holm Nielsen)

»Hun gav bare los. Fyldte sine lærreder med store grove strøg og ditto farver og så former, der blev en slags signatur for hendes individuelle og højst forskellige bestræbelser. En slags bekendelse skulle man ikke lede efter«

Teksten er et kort udsnit af en anmeldelse, som Politikens daværende kunstanmelder Peter Michael Hornung i 2018 forfattede om en udstilling med værker af maleren Inge Ellegaard (1953-2010). 

Siden har Ellegaard været udstillingsaktuel med en udstilling på Sorø Kunstmuseum, og denne udstilling med titlen ’Billeddomino’ kan i tidsrummet fra d. 21 marts til d. 31. august ses på Esbjerg Kunstmuseum, hvor jeg faktisk har planlagt at se den. 

Mere om udstillingen senere på blog'en her.

Bonnén-udstilling nu åbnet hos Charlotte Fogh Gallery

 

»Således rummer en malers motiver med og uden detaljer en suppedas af uløste gåder, og jeg elsker det… Hvorfor? Sådan har det i alle dage fungeret i malerkunsten. Og historien bør man ingenlunde kimse af«. 

Blandet andet sådan beskriver jeg udstillingen ’Reliques From Inhabited Spaces’, der netop er åbnet med værker af Kaspar Bonnén hos Charlotte Fogh Gallery i Aarhus, når min anmeldelse bliver publiceret på webportalen KULTURINFORMATION om formentlig ganske kort tid. 

Jeg besøgte udstillingen ved åbningen og fik derved et ret direkte indtryk af, hvor Bonnén befinder sig i sin kunstneriske praksis, og der er ingen grund til at lægge skjul på, at han befinder sig et sted, hvor han i hvert fald får noget fra hånden, da de udstillede værker – hvoraf nogle faktisk er ret store – stort set alle er færdiggjort i 2025. 

Som en hvilken som helst anden kunstudstilling har den aktuelle en frekvens: 

Den varer frem til d. 16. april.

Nyt maleri - nyt format

 

Strand. Eftermiddag’. Olie på lærred. 80 x 64 cm.

Jeg havde et antal blindrammer med målene 80 x 64 cm. liggende på værkstedet, og jeg har samlet tre stykker i det format og opspændt lærred på rammerne. 

Jeg blev efterfølgende motiveret til at prøve noget, som jeg ikke har gjort i mange år: Nemlig at prøve at få kompositionerne til at hænge sammen i figure-format. Altså i det såkaldte ”højformat”. 

Det første færdige resultat kan ses herover.

Værkstedet d. 14. marts 2025

 

Anmeldelse af bogen 'Landskab i farver' publiceret

 

Omslaget af bogen ’Landskab i farver’ er prydet af en gengivelse af maleriet ’Rejnfan ved Egebjerg Præstegårdshave’ fra 1915.

Bogen, der ledsager udstillingen ’Landskab i farver’ med værker af maleren Niels Larsen Stevns på Skovgaard Museet i Viborg, rummer fyldestgørende tekster om Stevns af Mikael Wivel, Katrine Frøkjær Baunvig og Lilian Munk Rösing. 

Især førstnævntes beskrivelse af kunstneren, udgør et vidnesbyrd om en kunstner, der var mange steder i sit liv, der strakte sig fra 1864 til 1941. 

Min anmeldelse af bogen kan læses på KULTURINFORMATION.org HER>

Bonnén hos Charlotte Fogh

’Relikvier fra beboede rum’ er titlen på Kaspar Bonnéns udstilling hos Charlotte Fogh Gallery i Aarhus (pressefoto: Charlotte Fogh Gallery)

»Udstillingens titel, ’Relikvier fra beboede rum’, peger således på en anden tid, på de mange steder, jeg har boet. Hvordan rum og genstande selv bliver fysiske størrelser, der både skabes og nedbrydes«

Citatet udgør blot en del af billedkunstneren Kaspar Bonnéns iagttagelser over hans seneste værker, som snart udstilles hos Charlotte Fogh Gallery i Aarhus. 

Man kan roligt antyde, at skal alle elementer fra et liv indbefattes i kunstværker, kan det blive lidt af et mylder; men sådanne udfordringer plejer Bonnén at have fint styr på i en kompositorisk forstand – så mon ikke også denne gang i den aktuelle udstilling, der kan ses i tidsrummet 15. marts-14. april.

 

The Beatles i opløsning

 

Lige efter nytår 1969 bliver det besluttet, at The Beatles skal indspille albummet, som får titlen ’Let it Be’, i et filmstudie i London-bydelen Twickenham. Årsagen skal findes i, at man vil dokumentere indspilningen i filmformat.

Processen udvikler sig mildest talt katastrofalt. Stemningen er på nulpunktet og interne stridigheder i bandet ender med at George Harrison forlader sessionen, hvorefter man beslutter sig for at indrette et studie i gruppens bygning i det centrale London. 

Det er som, at atmosfæren ændrer sig som med et trylleslag, da man efter store tekniske udfordringer fortsætter indspilningerne i studiet i Apple-bygningen. 

George kommer tilbage, og efter et møde mellem Paul McCartney og John Lennon, som filmholdet optager med en mikrofon skjult i en potteplante, synes det som tavlen viskes ren og arbejdet med, hvad der skal vise sig at være The Beatles’ sidste plade (dog vistnok indspillet før ’Abbey Road’?) kan genoptages. 

Hvad der overrasker mig meget under de adskillige timers dokumentar, er at bandet ind i mellem spiller en masse numre fra rock and roll-historien og at de har et ganske koncentreret fokus på, hvad der sker på musikscenen i deres samtid.

John Lennon får at vide, at The Rolling Stones har anmodet ham om at præsentere gruppen ved et TV-show med titlen ’The Rolling Stones Rock and Roll Circus’. Han skal blot kort præsentere Stones for seerne; men det udvikler sig som bekendt til, at Lennon sammen med Eric Clapton, Keith Richards og Mitch Mitchell skaber en improviseret gruppe, der spiller nummeret ’Yer Blues’.

I studiet i Apple-bygningen pjatter bandet sig igennem repertoiret på den kommende plade. Stemningen er fin, og den bliver kun bedre, da man implementerer keyboardspilleren Billy Preston i projektet.

Preston går lynhurtigt musikalsk og socialt i spænd med gruppen og han sætter sit eget præg på gruppens lyd og udtryk. 

Under hele processen har man diskussioner om en koncert, der skal finde sted, når indspilningerne af pladen har fundet deres afslutning, og der eksponeres masser af idéer. Denne del af helheden giver i første omgang anledning til en masse diskussioner mellem bandets medlemmer og de folk, der omgiver dem. 

Som de fleste er klar over, ender det med, at man spiller en koncert på taget af Apple-bygningen – og den koncert har blot et snævert publikum på 1. parket. Til gengæld kan koncerten høres tydeligt på gadeplan, hvor den resulterer i en vis forvirring blandt folk i almindelighed og Politiet i særdeleshed.

Dokumentaren, som varer adskillige timer, kan ses på Disney+  

Mere jazz i håndleddet

 

Viggo Johansen: ’Hummer på fad’, 1884

»Når jeg ser dette beskedne stilleben med dets lyse skagensfarver og dets hastige beskæring, ville jeg ønske, at Viggo Johansen var gået med samme impressionistiske lethed til alle sine motiver. Mindre penselarbejde og mere jazz i håndleddet. Samme år malede han en vidunderlig hummer, højrød som kåben på en kardinal«  

Politikens kunstanmelder sparer ikke på metaforerne i den fire-stjernede anmeldelse af udstillingen ’Viggo Johansen – Hos mig’, som kan ses på Den Hirschsprungske Samling i København. 

Udstillingen viser Viggo Johansen som en kunstner, der stod lidt i skyggen af sine langt mere berømte malerkollegaer i Skagen, men udstillingen er faktisk udmærket, og kan ses frem til d. 25. maj.

Niels Larsen Stevns i tematisk udstilling på Skovgaard Museet i Viborg

 

Indtil for nylig kunne man på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring se udstillingen ’Landskab i farver’, hvor værker af maleren Niels Larsen Stevns (1864-1941) blev sammenfattet med værker af samtidskunstneren Signe Klejs, der supplerede Stevns med udstillingen ’Landskab i bevægelse’. 

Nu er den del af udstillingen, der handler om Larsen Stevns imidlertid rykket til Skovgaard Museet i Viborg, hvor den står alene og disponeret ud fra værkernes temaer, hvor den på Vendsyssel Kunstmuseum var sat i scene i et kronologisk forløb. 

Det er der kommet en meget seværdig udstilling ud af, og en del af magien bør nok findes i, at Niels Larsen Stevns assisterede Joakim Skovgaard i den omfattende udsmykning af Viborg Domkirke i en periode, som jeg trods ihærdige forsøg har haft svært ved at tidsfæste. 

Processen fandt dog sted i perioden omkring århundredeskiftet 1800-tallet til 1900-tallet. 

Senere, men i en relativ høj alder, fik Larsen Stevns sin egen kunstneriske karriere, og han blev en stor inspiration for modernistiske malere som Harald Giersing og Edvard Weie. 

I forbindelse med udstillingerne er udgivet en bog, der i tre afsnit fortæller om Niels Larsen Stevns liv, hans åndelige relation til N.F.S. Grundtvig samt det religiøse aspekt i hans arbejde. 

Publikationen er jeg i skrivende stund i gang med en anmeldelse af, så mere om den senere. 

Udstillingen på Skovgaard Museet kan ses frem til d. 10. august.