Fernand Léger: ’Femme au bouquet’, 1924. Olie på lærred. 65 x 50 cm (foto: Muriel Anssens)
Når kunstmuseet ARoS i Aarhus formidler den kommende særudstilling, sker det blandt andet med følgende ordlyd:
»Publikum kan glæde sig til at opleve et imponerende antal værker af modernismens mest anerkendte mestre side om side med værker af kunstnere fra perioden, der ikke traditionelt har været en del af den europæiske kanon. På den måde giver udstillingen et perspektiv på modernismen ved at inkludere en bred palet af kunstneriske stemmer«.
Her kunne jeg sagtens give mig til at remse en masse kunstnernavne op, men jeg venter med at sætte gang i denne proces, til jeg har set udstillingen, som åbner d. 4. april.
Jeg er naturligvis til stede, når ARoS afholder pressevisning på denne udstilling med modernismens mesterværker, der kan ses frem til d. 28. september.