Bertha Wegmann: ’Landskab fra Frankrig’, uden årstal. Olie på lærred. 24 x 37 cm . Vurd.: 30.000-40.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)
Det ser ud til, at auktionshuset Bruun Rasmussen har nedprioriteret liveauktioner i forhold til webauktioner.
Der er i hvert fald kun to auktioner her i det tidlige forår, hvor man tidligere lod en længere række løbe af stablen.
Hvad årsagen er til det, kan jeg ikke vide, men d. 26. marts bliver der i hvert fald afholdt en auktion i Lyngby med fokus på kvindelige kunstnere, og dem er der som bekendt mange af såvel inden for den klassiske som den moderne kunst.
Auktionen ’Kunstens Kvinder 1850-1950 og Moderne Kunst’ finder sted på den nævnte dato fra kl. 16.00.