fredag den 2. oktober 2026

Levende indblik i 'Frihedens fald'

 

Med en dramatisk musikside har tv-produceren Jack Fridthjof givet et levende indblik i tankerne bag udstillingen 'Frihedens fald - Kunsten i Tyskland 1910-1945'.

Det er udstillingens kurator museumsinspektør mag.art. Jakob Vengberg Sevel, der fortæller om udstillingens overordnede præmis.

Udstillingen er baseret på værker udlånt af Neue Nationalgalerie i Berlin, og den varer frem til d. 21. februar 2027.

torsdag den 1. oktober 2026

'Frihedens fald' på ARoS




Installationsfotos fra udstillingen ’Frihedens fald – Kunsten i Tyskland 1910-1945’ på ARoS

Mens jeg stadig efter en pressevisning havde de mange værker fra udstillingen ’Frihedens fald – Kunsten i Tyskland 1910-1945’ på nethinden, følte jeg et behov for omgående at gå i gang med en anmeldelse af udstillingen, der finder sted på ARoS i Aarhus. 

Det spiller på samme tid ind, at udstillingen, der beskriver Tyskland i en tumultarisk epoke i 1900-tallet, er meget omfattende og indeholdende værker fra Neue Nationalgaleries samling i Berlin. 

Man kan se de mange kunstværker i perioden 3. oktober 2026-21. februar 2027, og som sagt er jeg ihærdigt i fuld gang med en anmeldelse.