mandag den 26. juli 2021

"De siger, at de første 80 år er de værste"

 

Filmklippet her viser Per Arnoldis åbningstale i anledning af kunstnerens 80 års fødselsdagsudstilling i Utzonhuset, Skagen Odde Naturcenter. 

Her fortæller han blandt andet om et monument ved Sletten Strand ved Humlebæk. Monumentet symboliserer danske jøders flugt til Sverige i 1943, og bliver udstillet i en 1:5-version i Skagen.

Overskriften til dette blogindlæg er blot ét af mange udsagn, som Arnoldi vanligt veloplagt fremsiger under åbningstalen.

'Kunstnerkolonien' er glimrende underholdning

 

»Stemningen er god, munter og solidarisk, som den også var det sidste år, og klipningen balancerer stadig fornemt mellem kunstformidlingens blik for det møjsommelige arbejde med at kratte i gasbeton, blande maling eller lede efter det bedste sted at filme og realitygenrens for mellemmenneskelig komik«


Lone Nikolajsen har på vegne af dagbladet Information gennemset tv-serien 'Kunstnerkolonien på Bornholm', som for tiden vises som flow-tv på DR2. 


Man kan dog se serien som stream, og i lighed med Informations journalist har jeg gennemset hele serien, og jeg må sige, at billedkunst som rendyrket underholdning nok ikke er noget, man som tv-seer er vant til; men til gengæld oplever man, hvilke dilemmaer og udfordringer, kunstnere kan stå over for, når de skal lave et eller flere kunstværker inden for et nøje afgrænset tidsafsnit. 


På samme tid bliver kunstnerne udfordret socialt, og det sidste skal nok ses hos mig som en fordom om billedkunstnere som ensomme sjæle, der oftest arbejder alene i værksteder og atelierer. 


De seks kunstnere er nøje udvalgt efter køn og generationer. Det drejer sig om Ursula Reuter Christiansen, Michael Kvium, Kasper Bonnén, Julie Nord, Sif Itona Westerberg og Kin Richard Adler Mejdahl, og ikke blot aldersmæssigt repræsenterer kunstnerne et spænd. 


Det samme gælder deres tilgang til at skabe kunst. Udtrykkene er vidt forskellige, hvilket blot understøtter alsidigheden i serien - og netop dét skaber en glimrende underholdningsværdi, som man kan opleve i traileren, der kan ses herover. Hele serien kan naturligvis ses på dr.dk.


Forløbet har afstedkommet en udstilling på Bornholms Kunstmuseum, og den åbnede forleden dag og kan ses på museet frem til d. 24. oktober.

onsdag den 21. juli 2021

Beskedne fire hjerter til 'Maestro' trods udelt begejstring

 

Lino Tagliapietra: 'Batman', 2006, blæst og slebet glas

»For en sart skandinavisk sjæl, der er begejstret for enkelhed og ikke alt for larmende dekorationer, kan Lino Tegliapietras glaskunst være en udfordring. Der sker så meget på hans værker, at øjnene næsten ikke kan finde hvile. Men i den store udstillingssal er det mesterligt, og når man først har overgivet sig til mønstrene og forstår, hvor svært, hvor svært det er at skabe kunst af denne kaliber, pakker man de skandinaviske birketræer væk«

Politikens designanmelder Lars Hedebo Olsen sparer bestemt ikke på superlativerne i sin anmeldelse af udstillingen 'Maestro - Lino Tagliapietra', som man netop nu kan se og opleve på Glasmuseet Ebeltoft. 


Af samme årsag finder jeg det lidt besynderligt, at Politikens ellers normalt skarpe anmelder kun giver fire hjerter til udstillingen, som jeg selv i en netop publiceret anmeldelse giver seks ud af seks mulige stjerner i Jyllands-Posten. 


Udstillingen kan ses på Glasmuseet helt frem til d. 24. april 2022.

tirsdag den 20. juli 2021

Il Maestro på Glasmuseet

 





















Jeg har netop i skrivende stund afsendt en anmeldelse af en udstilling, som finder sted på Glasmuseet i Ebeltoft. 

På italiensk kalder man en mester inden for et specifikt kunstnerisk område for "Maestro", og det er netop titlen på udstillingen, der viser værker af den netop italienske glaskunstner Lino Tagliapietra, som blev betaget af glasset som materiale, da han voksede op på øen Murano i Venedigs lagune. 

Tagliapietra er født i 1934 og har således adskillige årtiers erfaring som glaskunstner, og det bevidner udstillingen tydeligt. 

Der kommer naturligvis mere om udstillingen og hvordan jeg mere nuanceret har iagttaget udstillingen, når anmeldelsen er blevet publiceret... 

'Maestro' kan ses på Glasmuseet Ebeltoft helt frem til d. 24. april 2022.

mandag den 19. juli 2021

Kritisk blik på det nye H.C. Andersens Hus

 

'Den lille pige med svovlstikkerne' er blot ét af utallige temaer i det nye H.C. Andersens Hus i Odense


»Det er uambitiøst og provinsielt og bestemt ikke i Andersens ånd. Med mindre vi da tænker på ham som ren snob. Mange af elementerne i udstillingen her er lavet af anerkendte, internationale kunstnere. Problemet er bare, at de er blevet bedt om ikke at lave noget som helst andet end banal repræsentation af et velkendt motiv fra de mest gennemtærskede dele af et forfatterskab, der ellers rummer rigeligt med overraskelser og vildskab«


Man kan roligt sige, at Harald Voetman i dagbladet Information giver et stærkt kritisk indblik i det nye og halvfærdige H.C. Andersens Hus i Odense. 


Jeg har selv haft mulighed for at kigge på huset - og dét vel at mærke mens det stadig lignede outlet-udsalg fra et byggemarkeds overskudslager. Derfor havde jeg også svært ved at skrive en fyldestgørende anmeldelse af stedet. 


Det lykkedes dog ikke desto mindre med hjælp fra fantasien at få sammenfattet nogle ord om H.C. Andersens nye domicil. Og det med fantasien skal tages dybt alvorligt, og det drejer sig jo om H.C. Andersen, så i det perspektiv er udfordringerne vel til at forstå. 


Jeg må dog sige, at Voetman i sin kritik har adskillige væsentlige pointer, men dem skal man naturligvis læse i Information, som sikkert kan findes på det nærmeste bibliotek.

Kurt Westergaard 1935-2021

 

Tegning af Kurt Westergaard


Jeg skal såmænd ikke begave denne blogs læsere med en omfattende nekrolog over tegneren Kurt Westergaard. Den kan man læse i adskillige dagblade for tiden - også de såkaldt seriøse af slagsen, og det fatter jeg jo ikke med min bedste vilje. 

Men vi må jo i gang med historieskrivningen, da det tilsyneladende ikke kan være anderledes: 

Westergaard blev mere eller mindre berømt, da et dagblad, som jeg diplomatisk vil undlade at nævne navnet på, for 16 år siden offentliggjorde en tegning, som Westergaard havde produceret, fremstillende profeten Muhammed - i tegnerens version - bærende en gammeldags bombe i turbanen. 

Tegningen var dum og samtidigt talentløst udført og den afstedkom en helvedes palaver rundt i verden, dog ikke på grund af tegningens kvaliteter, men på grund af dens narrative funktion, som den islamistiske verden gik fuldstændigt i selvsving over. 

Never mind: Religiøse fanatikere ser ikke på kunstnerisk kvalitet, når profeten bliver gengivet, men det burde de måske? 

Jeg har imidlertid mine egne erfaringer med Westergaard og hans bedrifter. På et tidspunkt blev jeg anmodet om at anmelde en udstilling med tegnerens arbejder på et galleri i nærheden af min bopæl. 

Jeg har sjældent oplevet et så bizart optrin i relation til min funktion som kunstanmelder. For det første var hele området omkring galleriet mandsopdækket af bevæbnet politi - eller hvad det var - men galleristen havde samtidigt ansat et antal vagter, som skulle gøre livet surt for dem, der havde et professionelt ærinde på lokaliteten. 

Jeg blev f.eks. bedt om at aflevere mit meget eksklusive kamera, inden jeg kunne få adgang til udstillingen, men da jeg ikke havde fuld tillid til de personer, som ville konfiskere apparatet, nægtede jeg naturligvis. 

I øvrigt mener jeg sådan set, at billeddokumentationer er en del af den visuelle ytringsfrihed, og netop orden "ytringsfrihed" var netop et ret voldsomt mantra i netop denne sag. Så - jo, her kan vi tale om ironi på højeste niveau. 

Senere var jeg ude for en lige så mærkværdig oplevelse. I min egenskab af medlem af udstillingsudvalget for Århus Kunstbygning - i dag Kunsthal Aarhus -  blev udvalget langt efter deadline præsenteret for et antal tegninger, som en kunstner gerne ville have udstillet i kunstbygningen. 

Kunstneren var Kurt Westergaard, og det blev beskrevet som om, at han netop havde indfundet sig i selskab med et par livvagter med henblik på at aflevere de nævnte arbejder. 

Der var tale om nogle helt ubehjælpsomt udførte tegninger, som tegneren i sin nyvundne status som forfulgt kunstner, nok mente kunne udstilles i institutionen. 

Det kunne de imidlertid ikke - og heldigvis for dét!

lørdag den 17. juli 2021

Fernisering hos galleri Arte

 





Akvatinte/stregætsninger uden titel er nogle af de nye grafiske arbejder, der kan opleves hos galleri Arte i perioden 1.-22. august


»For at gøre en lang fortælling kort er det spændende, at Lars Svanholm i forlængelse af hele denne ekspressive bevægelse nu for første gang skal udstille sine ekspressive landskabsmalerier, akvareller og finurlige grafiske arbejder på galleri Arte, hvor Emil Nolde holdt til i 1902, og hvor de ’gespenster’ han udførte ved dette lille fiskerleje fik stor betydning for hans senere produktion. Her knyttes trådene fra fortiden til vore dage med Lars Svanholms udstilling i galleri Arte«


Citatet herover er hentet fra en ganske omfattende pressemeddelelse, der er forfattet af skribent, kunsthistoriker og gallerist Pier Maria Andersen i relation til min udstilling på galleri Arte i Lildstrand ved Vigsø Bugt i det nordvestlige hjørne af Jylland. 


Udstillingen, som viser oliemalerier, akvareller og oliepasteller samt helt nye grafiske arbejder, åbner med fernisering d. 1. august kl. 14. Her vil jeg være til stede. 


Som et relevant kuriosum bør jeg nævne, at jeg slet ikke var klar over, at Emil Nolde havde tilbragt tid i området i begyndelsen af 1900-tallet; men nu er jeg kunsthistorisk opdateret på denne detalje. 


Udstillingen på galleri Arte, som er beliggende på adressen Krinkelkrogen 20, Lildstrand, varer frem til d. 22. august.