Bag det poetiske navn gemmer sig et hedelandskab med klitter i baggrunden.
Paradisdalen er beliggende omkring 3-
En billedkunstners iagttagelser og kommentarer til livet
Bag det poetiske navn gemmer sig et hedelandskab med klitter i baggrunden.
Paradisdalen er beliggende omkring 3-
»Hendes billeder er befolket af gådefulde skikkelser – mystiske musikere, excentriske videnskabsmænd, alkymister og rejsende – der alle synes optagede af at undersøge tilværelsens hemmelige strukturer«
Kunstneren, der er tale om i uddraget fra forordet i et spritnyt katalog over udstillingen ’Remedios Varo – Magiens maler’, som kan ses på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk i tidsrummet 18. september 2026-10. januar 2027, Remedios Varo (1908-1963) var en spansk surrealistisk maler, der dog levede en del af sit liv i Mexico, og hendes livshistorie er både dramatisk og fascinerende.
Trods sit relativt korte liv havde hun en omfattende produktion af malerier, hvilket det nyudgivne Louisiana Revy samt udstillingen på museet bærer et stærkt vidnesbyrd om.
Udstillingen kan senere i 2027 ses på Moderna Museet i Stockholm.
Der findes naturligvis yderområder i Sønderho, og byen er kendetegnet ved, at bebyggelsen med ét ophører.
»Jeg har ønsket at træde ind i portrættets verden på min egen måde og forsøgt at finde et udtryk, der både rummer Kong Frederik som person, men som samtidig ligger naturligt i forlængelse af mit eget kunstneriske univers«
Således udtaler maleren og grafikeren Cathrine Raben Davidsen i en pressemeddelelse, som Kongehuset har udsendt i forbindelse med et portræt, som Raben Davidsen har forarbejdet af Kong Frederik.
Portrættet bliver offentliggjort i Riddersalen på Frederiksborg Slot d. 25. september.
I forbindelse med afsløringen af portrættet, kan man ligeledes se fotografier, tegninger og skitser fra processen.
Jeg lavede raderingen herover i området omkring ’Børsen’ i Sønderho, og tårnet i den fjerne baggrund er Ribe Domkirke, som burde være i den venstre side af kompositionen; men alt bliver spejlvendt, når man trykker raderinger.
I forgrunden ses søjlen, som angiver vandstanden under skiftende stormfloder, hvilket er skræmmende i sig selv.
Oprindeligt var det planen, at udstillingen ’Hjemfald’ med blandt andet relativt store værker af Erik A. Frandsen skulle være sluttet d. 25. oktober; men fra Horsens Kunstmuseum, hvor udstillingen finder sted, har man formidlet, at udstillingen forlænges til d. 10. januar 2027.
Museet selv beskriver selv udstillingen som ”anmelderrost”, men en seriøs søgning gav kun to (2) anmeldelser, nemlig Weekendavisens og min egen på Kulturinformation, og den kan til gengæld læses HER>
»Det er jo en tilbagevendende karikatur, at museerne skriver vægtekster, som publikum ikke kan forstå. Vi har virkelig arbejdet med, hvordan vi kan formidle et kunstværk, så vi ikke forklejner det, og så vi forbliver trofaste mod kunstværket – samtidig med at vi får publikum med os«
I skrivende stund er det d. 31. august 2026 og datoen markerer samtidigt, at museumsdirektør Gitte Ørskou forlader sin stilling på Moderna Museet i Stockholm.
I et stort interview med Anne Bech Danielsen i Politiken fortæller Ørskou om sine oplevelser som direktør for et stort svensk kunstmuseum, og ikke mindst om, hvordan hun oplever forskellen på de danske og de svenske kulturer.
Jeg tro, at mange er nysgerrige efter at vide, hvad Gitte Ørskou fraset en del væsentlige bestyrelsesposter i diverse kulturelle institutioner, nu har planer om at lave, men til det svarer hun, at der er ”liv i indbakken”, men at hun naturligvis ikke vil afsløre, hvem der skriver hvad og hvorfra.
Gitte Ørskou, der er født i 1971, har været direktør for Moderna Museet siden 2019.
Udsagnet, som optræder herover, udgør et væsentligt punkt i forhold til, hvordan museerne formidler de udstillede værker.
Balancen mellem akademisk nonsens og letforståeligt bavl er som bekendt knivskarp.