Tovborg i samarbejde med New York-galleri

Installationsfoto fra udstillingen ’Divine Comedy’ på ARoS (foto: Anders Sune Berg)… se flere billeder fra udstillingen HER>

Hvis man logger ind på Google Maps og søger på adressen 509 W 27th Street i New York, havner man i det sydvestlige Manhattan, hvor galleriet Olney Gleason har til huse i et område med flere gallerier. 

Årsagen til, at jeg har fået en momentan interessen for virksomheden, er at den danske billedkunstner Alexander Tovborg ifølge kunstportalen Artdaily.com, har indledt et samarbejde med galleriet, som har en perlerække af store internationale kunstnere i porteføljen. 

Alexander Tovborg var for nylig udstillingsaktuel i forbindelse med udstillingen ’Divine Comedy’ på ARoS i Aarhus… læs min anmeldelse af denne udstilling HER>

Publikums og museumsinspektørens virkelighed

 

Installationsfoto fra Lucian Freud-udstillingen ’Alt er portræt’ på Louisiana (foto: Camilla Stephan/Louisiana Museum of Modern Art)

»Jeg må naturligvis forholde mig til den virkelighed, som publikum kommer anstigende med. Men min opgave er ikke at tale til deres fordomme, men derimod at stimulere deres nysgerrighed«

Citatet er hentet fra en ganske omfattende artikel, der omhandler museumsinspektør Anders Kold, Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk. 

Artiklen, som er forfattet af Kathrine Tschemerinsky, kan læses i Weekendavisen, og et af temaerne er ganske naturligt den igangværende udstilling med Lucian Freud, hvilket er en udstilling, jeg/vi endnu ikke har fået set. 

Det vil der imidlertid blive rådet bod på. Udstillingen varer frem til d. 27. september.

Grafiske tryk hos Bruun Rasmussen

’Prints & Editions’: Per Kirkeby: Uden titel "Hansen-tryk", 2009. Serigrafier i farve 140 x 100 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Der hersker en myte om, at hvis man vil erhverve sig værker af berømte kunstnere, kan det være en god idé at investere i grafiske tryk, og det kan som bekendt være litografier, raderinger, træsnit eller serigrafier, og netop i denne kategori har auktionshuset Bruun Rasmussen et antal store – 140 x 100 cm. – arbejder af Per Kirkeby til salg på en webauktion, der afsluttes d. 18. august. 

Fælles for den titelløse serie er, at de betegnes som ”Hansen-tryk”, hvilket jeg formoder, refererer til serigrafen Jørgen Hansen. 

Der er mange værker i udvalget, og det med at grafiske tryk er billige, skal bestemt tages med et gran salt. 

Prisen afhænger naturligvis af, hvem kunstneren er, og der er mange i udvalget, som kan ses HER>

Sol, strand og saltvand

 

’Kysing Næs’. Akvareller på Hahnemühle akvarelpapir. 19 x 26 cm.

Jeg har tabt mit hjerte en smule til stranden ved Kysing Næs og på julis næstsidste dag begav jeg mig derud, og på dagen krydsede temperaturerne de 30 grader og jeg følte mig inspireret til – endnu en gang – at skildre landskabet derude ved hjælp af et par akvareller. 

Vandet, der fortynder farverne, er selvfølgelig hentet ved strandkanten. 

Man kan måske kalde arbejderne ”saltvandsakvareller”? 

Hvorfor ikke…?

"Ulydig" og siddepladser beklædt med leopard

 

Siddepladser betrukket med leopard på udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’ på ARoS (foto: Mads Smidstrup © ARoS 2026)

»Inde i Ulydig føles pladsen trang, en smule labyrintisk, et par siddepladser er betrukket med leopard, kunstigt og plasticagtigt. Gulvet burde måske klistre, væggene lugte af røg, sved og gammel øl, men det er et museum, ikke et værtshus, og vi kan vel bruge vores fantasi. Ikke mindst fordi den bliver hjulpet så godt på vej af energien, der springer fra de mørkmalede vægge«

Weekendavisens kunstanmelder Sarah von Essen har været forbi udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’, der, som tidligere nævnt på siden her, kan ses indtil d. 13. december på ARoS i Aarhus.

 

Von Essen afslutter sin positive anmeldelse med følgende sætninger: »Punkkroppen, det ulydige hylster, er ikke hegnet ind på ARoS. Den er heller ikke befriet, men befriende, rå og ren energi, der sagtens tåler og overlever at blive vist frem på et museum«

"Dronningen af dem alle" i rodet udstilling på Tate Modern

 Frida Kahlo: ’Still Life (I Belong to Samuel Fastlich)’, 1951 (pressefoto: Tate Modern)

»Spørgsmålet er bare, hvor meget hun kan bære? Her er Tate Modern mærkværdigvis helt tavs. Men ligesom virkelighedens Frida Kahlo blev knust af sygdom, ulykker og sikkert også hjertesorger, er hendes ansigt nu i fare for at blive trivialiseret, tæmmet og uskadeliggjort«

Politikens kunstanmelder Trine Ross har klare bekymringer vedrørende den mexicanske maler Frida Kahlo (1907-1954) og hendes rolle som symbol på, hvordan en kunstners eftermæle kan illustreres. 

Få kunstnere i verdenshistorien er blevet mishandlet visuelt mere end Kahlo – og man kan se hende ikke blot som mere eller mindre posthum frivillig repræsentant for feminismen, men også i rent kommercielle sammenhænge. 

Ross er i sin fire-hjertede anmeldelse stærkt skeptisk over for udstillingen på Tate Modern i London, og i hendes underrubrik hedder det: »Tate Modern skuffer med en rodet udstilling, men Frida Kahlo beviser endnu en gang, at hun er dronningen af dem alle«. 

Det forekommer næsten symbolsk, at udstillingen, der kan ses frem til d. 3. januar 2027, har fået titlen ’The Making of an Icon’.

Politiken opretter ny stilling som kritikredaktør

 

Som abonnent på Politiken er jeg naturligvis spændt på, hvad en kritikredaktør får af betydning for dagbladets kritiske kulturformidling.

»På Politiken har vi siden Hørup og Brandes taget kunsten alvorligt og lyttet til, hvordan den sætter problemer under debat. Mens andre medier i de senere år har nedprioriteret kulturkritikken, har Politiken skruet op og moderniseret kritikstoffet til en digital social tid. Her skal vi på én gang være en uundværlig reference og værter for den kulturelle samtale, og vi skal være det for de nye generationer af mediebrugere såvel som vores elskede kernelæsere«

Denne tekst optræder i en jobannonce, hvor dagbladet Politiken søger en ny kritikredaktør. 

Det vil angiveligt sige, at avisens kulturredaktør ikke magter opgaven at holde styr på dagbladets kulturkritikere? 

Jeg kan ikke rigtigt definere noget ud fra det skrevne, men det hedder blandt andet i teksten:

»Der findes ingen redaktion som vores, og vi skal sammen definere, hvordan vi skal levere den kulturkritik, som en verden i opbrud skriger på. En tid, hvor de gamle begreber er gået i stykker, og hvor kun kunsten og kulturen kan levere de nye spørgsmål og svar, vi skal bruge«. 

Jeg har fundet annoncen på portalen MediaWatch. 

Ansøgningsfrist: 25. august.