tirsdag den 19. marts 2024
Richard Mortensen i toppen af 1900-talspyramiden?
»Hans samlede virke er stort, men han spillede også en driftig rolle i sin samtids kunstmiljø, hvor han hele tiden præsenterede de nyeste internationale tendenser for et dansk publikum«
Mens man i vores tid konstant bliver konfronteret med spørgsmålet om, hvem der var den mest toneangivende billedkunstner i 1900-tallet herhjemme, dukker der et spørgsmål op, som måske kunne placere Richard Mortensen i toppen af pyramiden.
Kunstmuseet ARoS åbner om få dage udstillingen ’Mellem Linierne’ med et større antal værker af netop Richard Mortensen.
ARoS præsenterer udstillingen som den første retrospektive af sin art i 30 år, men her bør man minde museet om, at Silkeborg Kunstmuseum (nu Museum Jorn) og KunstCentret Silkeborg Bad i 2005 var sammen om at revitalisere Mortensen i et fælles projekt, men jeg glæder mig i hvert fald til at se udstillingen, som kan ses på ARoS i tidsrummet 23. marts-1.september.
Jeg lover at smide et par ord om udstillingen på blog’en, når den er aktuel.
Citatet herover stammer i øvrigt fra en artikel forfattet af Kirstine Lefevre Sckerl i Århus Stiftstidende.
mandag den 18. marts 2024
Det endelige resultat
Andetsteds på blog'en her optræder et kort videoklip, der viser en del af processen i udførelsen af et maleri, som nu er færdiggjort.
Det er på én eller anden måde lykkedes mig at bryde et mønster, der overvejende har givet mine seneste malerier en blå tone, hvilket ikke er så besynderligt, da motiverne er hentet ved en østjysk strand om sommeren.
På billedet herover er det stadig sommer, men måske i en lidt mere nuanceret, koloristisk version.
Og maleriet blev faktisk færdigt indenfor rammerne af Uge 11.
fredag den 15. marts 2024
Fabriksudsmykning som avantgardeprojekt - nu som udstilling
Jeg har faktisk været en ung mand en gang, og jeg kan fra den gang huske skjorter med benævnelsen ”perma press”. Altså: Strygefri.
Kunstig intelligens i et kropsligt perspektiv
»Udstillingens force er netop, at værkerne hver for sig, men særligt sammen, åbner for blikke og nuancer, vi måske dagligt overser. Derfor er udstillingen for mig (som hvid kvinde i samme aldersgruppe som de udstillende kunstnere) et absolut ”det skal du se” for både at opleve disse værker samlet samt få et nuanceret indspark i debatterne om kroppe og teknologi«
Den hvide kvinde, som der refereres til, er Stine Lundberg Hansen, som i sommeren 2023 anmeldte udstillingen ’Teknokroppen’ da den fandt sted på Fuglsang Kunstmuseum.
Det foregik på kunstportalen kunsten.nu, og i mellemtiden er udstillingen flyttet til HEART i Herning, hvor man kan opleve, hvordan kunstig intelligens har vundet indpas i den måde, hvorpå man kan opleve kroppen og det fysiske rum.
Jeg kunne genkende et enkelt af værkerne, da jeg så udstillingen for nylig i Herning, og jeg mener faktisk, det er lidt slattent, at kunstværker på den måde går ”på omgang” mellem kunstmuseerne, alt imens andre og nok så begavede kunstnere systematisk holdes ude af udstillingsinstitutionerne.
Men OK! Det omtalte værk er naturligvis en del af et projekt, som det var i en helt anden konceptuel sammenhæng i en udstilling på Kunsten i Aalborg for ikke så længe siden.
Til gengæld er det vanskeligt ikke at se fremtidens kropsdyrkelse, trods en aktuel farverig iscenesættelse, i et dystert perspektiv her skildret af et antal kvindelige kunstnere, der med en enkelt udtagelse alle er født i 1980'erne.
’Teknokroppen’ kan ses frem til d. 21. april på HEART.
torsdag den 14. marts 2024
Museernes samlinger #4
Jeg tager lige temaet op igen vedrørende kunstmuseernes samlinger og hvordan disse bliver udstillet og formidlet i institutionerne.
Ofte oplever jeg, at f.eks. HEART Herning Museum of Contemporary Art fungerer som en stor kunsthal med vægten lagt på skiftende udstillinger - og bevares: Som oftest begavede og interessante udstillinger inden for nogle bestemte rammer.
For tiden kan man dog med udbytte se og opleve en samlingsudstilling på museet og det bør vel ikke være overraskende, at denne udstilling, som har titlen ’Manzoni Infinito’, lægger hovedvægten på den italienske konceptkunstner Piero Manzoni (1933-1963), der jo som bekendt ofte opholdte sig i Herning inviteret af skjortefabrikanten Aage Damgaard, der dermed lagde grunden til den store og imponerende samling af Manzonis kunst, som nu er kommet frem i dagens lys (eller mørke) i en af museets udstillingssale.
Jeg er lidt usikker på, hvor længe udstillingen løber, da der er divergerende oplysninger, og hvis man går efter HEART’s hjemmeside, slutter den ganske snart, men regner man budskabet fra kunsten.nu’s Art Guide for gode varer, kan den ses frem til d. 21. april.
Jeg håber det sidste!