Marstrand-udstilling åbnet på Skovgaard Museet

 

»I dag synes vi, at man i det gode portræt skal kunne afkode modellens psyke og hele habitus og på den måde få et indtryk af mennesket og føle dets nærvær og de følelser, der rører sig inderst inde; og det er det, den talentfulde portrætmaler netop kan«

Blandt andet sådan beskriver Birgitte von Folsach i bogen, der understøtter udstillingen 'Wilhelm Marstrand - Den store fortæller', hvor man netop kan opleve Marstrand som portrætmaler på ganske højt niveau iblandet en masse andre genrer. 

Udstillingen er netop åbnet på Skovgaard Museet i Viborg, hvor den kan ses frem til d. 9. januar 2022. 

Jeg deltog i åbningen af udstillingen og det var en fin oplevelse, men nu er det alvor! Jeg er i gang med at skrive en anmeldelse, og den vil kunne læses i en avis om ikke så længe.

Industrilandskaber i Kunsthal Nord

 

Anna Borgman: 'Think Tanks', 2020, installation (foto: Niels Fabæk)

»Med sin udstilling fremviser Borgman materialerne i deres bearbejdede udgave i form af stiliserede fabriksmaskiner, beholdere og digitale undersøgelsesredskaber, som anvendes i ekstraheringen af selv samme materialer. I tro med deres natur er industrilandskaberne installeret i Kunsthal NORD, i det tidligere kraftvarmeværk«

Teksten herover er blot et kort uddrag af formidlingen - forfattet af kurator Nina Wöhlk - af udstillingen 'Skønnede reserver', som snart kan ses i Kunsthal Nord i Aalborg, med værker af Anna Borgman. 

Det var oprindeligt meningen, at udstillingen, som ifølge fotografierne i kataloget ser ud som den mest ambitiøse hidtil i kunsthallen, skulle finde sted i 2020, men udstillingen blev brat afbrudt af restriktionerne i forbindelse med corona-pandemien. 

Nu får man imidlertid mulighed for at se udstillingen påny, da man i skrivende stund er i gang med at genopbygge den. 

Således kan udstillingen ses i perioden 25. september-27. november. 

Jeg har planlagt et sneak peak på udstillingen, som jeg beskriver senere blandt andet på blog'en her.

Værkstedet d. 16. september 2021

 

'Vores værker' genåbner i Skagen

For godt et år siden blev jeg forespurgt, om jeg havde lyst til at udpege et værk fra Skagens Kunstmuseers samling til en udstilling med titlen 'Vores værker'.

Sammen med 62 andre mere eller mindre kendte danskere gav jeg mig i kast med opgaven, og jeg valgte en stor tegning/skitse af Holger Drachmann til udstillingen.

Af alt for velkendte årsager nåede udstillingen kun at blive vist på museet i 11 dage, men nu har man valgt at vise udstillingen igen, og museets kommunikationsmedarbejder Simone Sefland fortæller i klippet herover, hvad publikum kan forvente at opleve.

Udstillingen genåbner d. 2. oktober og kan ses frem til d. 18. april 2022.
 

Tilbage til Viborg

 

Wilhelm Marstrand: 'En dans i det frie på Ischia', 1847. (Foto: Ribe Kunstmuseum)

Jeg er dårligt kommet tilbage til Silkeborg fra Viborg i forbindelse med min udstilling i Pakhuset, før jeg skal af sted igen til domkirkebyen. 

Denne gang er det dog ikke mig selv, der er hovedpersonen, men derimod guldaldermaleren Wilhelm Marstrand, som levede fra 1810 til 1874. 

Udstillingen 'Den store fortæller' finder sted på Skovgaard Museet, og den vil sandsynligvis skildre historien om fortælleren. 

En ting er i hvert fald helt sikkert, når det drejer sig om Marstrand: Der er altid en fest i gang uanset om man befinder sig i en scene fra hverdagen eller under fremmede himmelstrøg. 

Marstrand var vistnok lidt af en eventyrer - og berejst var han i hvert fald. Især efter tidens forhold kom han ret langt omkring i Europa, og som så mange af hans samtidige kollegaer var han ganske glad for Italien, hvor han opholdte sig i flere omgange. 

Inspirationen til denne destination kunne meget vel tænkes at stamme fra C.W. Eckersberg, som er en kunstner, der ofte brugte blandt andet Rom som inspiration for sine malerier. Marstrand var elev af Eckersberg i en periode på Kunstakademiet i København, og dette forhold burde vel understøtte min tese? 

Det ved jeg ikke så meget om endnu, men jeg regner da med at blive ikke så lidt klogere på Marstrand, når jeg har set udstillingen, som åbner på Skovgaard Museet lørdag d. 18. september og varer helt frem til d. 9. januar 2022. 

I forbindelse med udstillingen er der udgivet en forskningsbaseret publikation, som man med garanti også kan bliver klogere af at studere. 

Jeg vender tilbage med meget mere om Wilhelm Marstrand her på blog'en om ikke så længe.

Beskidte og forslåede kunstværker på Museum Jorn

 'Cobra - de kvindelige kunstnere': Else Fischer-Hansen: 'Tirsdag', 1940

»Kære danske, private fonde: Gør det til et indsatsområde at arbejde indgående med konserveringen og restaureringen af disse værker. Det er tilnærmelsesvis usselt og pinligt at se på, som det er nu. Og fortæller alt for tydeligt, hvad det er, der prioriteres«

Udsagnet er fremsat af Politikens kunstanmelder, Mathias Kryger i forbindelse med hans anmeldelse i Politiken af udstillingen 'Cobra - de kvindelige kunstnere', som  nu kan ses på Museum Jorn i Silkeborg. 

Anmelderen tilføjer: »Værkerne har ofte ikke, før de præsenteres her, undergået en restaurering eller konservering. De fremstår beskidte og forslåede og fortæller om en tilværelse nederst i magasinerne, hvor ingen har støvet af i mange år«. 

Det sidste har Kryger helt sikkert ret i, og netop disse iagttagelser giver stof til eftertanke i relation til, hvordan kunst opbevares og i det hele taget håndteres. 

Det virker næsten ironisk, at kunstværker ofte skal kontrolleres, når de afskibes til en udstilling og det samme sker, når de når bestemmelsesstedet. 

Politikens anmelder påpeger dog, at der er herlige nye bekendtskaber på udstillingen, og det mener jeg faktisk, er nok så væsentligt at påpege. Fire hjerter giver Kryger til udstillingen på Museum Jorn. 

Min egen anmeldelse i Jyllands-Posten bliver sandsynligvis publiceret ganske snart.

Udstilling med kvindelige kunstnere i Cobra-periferien

 

»Ud af de godt 45 kunstnere, som var direkte involveret i Cobra, er det kun to kvinder - Sonja Ferlov Mancoba og Else Alfelt - der anerkendes som egentlige Cobra-kunstnere. Alle de andre kvindelige kunstnere er enten glemt eller skrevet ud af historien«. 

Således kan man læse i det omfattende katalog, der ledsager udstillingen 'Cobra - de kvindelige kunstnere', som for nyligt åbnede på Museum Jorn i Silkeborg. 

Udstillingens kurator, Christian Kortegaard Madsen, fortalte mig ikke desto mindre, at to af udstillingens kvindelige deltagere faktisk var repræsenteret på Cobras første udstilling, der fandt sted i Amsterdam i 1949. 

Ved udstillingens åbning fortalte en af deltagerne, Grethe Balle, at Cobra i tidernes morgen ikke skulle ses som en sammenslutning, men som en bevægelse, der ud fra et filosofisk princip skulle gøre op med billedkunst som et dybt intellektuelt anliggende - legen og troen på, at kunst kunne skabes ud fra samme grundtanke, som når børn skaber noget kreativt. 

Der er ingen tvivl om, at Cobra som begreb har sat sine aftryk på kunsthistorien på trods af, at grupperingen kun var aktiv i årene fra 1948-1951. 

Men det forekommer lige så indlysende, at det var mændene i Cobra, der tegnede bevægelsen. Kvinderne var enten hustruer til mændene eller blot befindende sig i periferien af bevægelsen. 

Alt det belyser udstillingen på Museum Jorn - og det ikke mindst i kraft af det førnævnte katalog. 

Jeg er i fuld gang med en anmeldelse af udstillingen, som kan ses på museet frem til d. 12. december.  

Værkerne, der illustrerer dette blogindlæg, er af Kuhjan Blask, Lotti van der Gaag, Else Alfelt, Madeleine Kemézy-Szemere, Sonja Ferlov Mancoba, Agnete Therkildsen samt et installationsview med skulpturer af Lotti van der Gaag.