Mystik om nyt Cronhammar-museum ved Herning

 

Skulpturen/installationen ’The Gate’ af Ingvar Cronhammar – her badet i rødt lys – befinder sig i HEART’s samling og ville være oplagt til en placering i et potentielt, nyt Cronhammar-museum. Billedet er taget, mens udstillingen ’Ulvetime’ blev vist på HEART

Forleden dag kunne jeg på hjemmesiden aoh.dk, som er forbundet til Herning Folkeblad læse følgende rubrik ’Bliver nabo til Elia: Cronhammar får sit eget museum’. 

Jeg er ikke abonnent på avisen, og var derfor ikke i stand til at læse artiklen, der ledsager overskriften, men den drejer sig naturligvis om et museum for billedhuggeren og designeren Ingvar Cronhammar (1947-2021), som er rigt repræsenteret i samlingen på HEART Herning Museum of Contemporary Art, og derfor fandt jeg det nærliggende at kontakte museets kommunikationschef for en uddybning, og vedkommende kunne heldigvis fjerne lidt af den mystik, der havde spredt sig i min underbevidsthed som lyng på heden. 

Herning Kommune har stillet en grund til rådighed til det pågældende museum og det vil blive placeret umiddelbart øst for den gigantiske skulptur ’Elia’ – altså modsat vejen, der forbinder Birk Centerpark-stationen med blandt andet HEART. 

En styregruppe ledet af galleristen Nils Stærk fra København skal stå for den fysiske effektivisering af planerne, og det er hvad jeg ved indtil nu. 

Jeg følger op på sagen.

Nedtælling til Wiig Hansen på ARoS

 

Svend Wiig Hansen: ’18 portrætter’, 1989 (pr-foto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Jeg vil gerne indrømme, at jeg tænkte nogle tanker, da jeg erfarede, at ARoS i Aarhus ville vise en udstilling med Svend Wiig Hansen (1922-1997) i 2026, men nu er der blevet kaldt til pressevisning på udstillingen, der kan ses i tidsrummet 23. maj-30. august. 

Det bliver med andre ord en sommerbegivenhed, og jeg vil være på plads ved præsentationen, så jeg kan danne mig et overblik over en udstilling med en kunstner, der har været udstillet ganske meget de senere år og vel ikke sådan rigtigt vil overraske; men man kan aldrig vide… 

Udstillingen har fået titlen ’’Gående, faldende, stående’ – og så kan man spekulere yderligere over dét.

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum - 50 år

Selv om jeg ikke er særlig god til hovedregning, er jeg ikke desto mindre i stand til at regne ud, at Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Herning må være indviet i 1976, da museet i år – ganske snart, faktisk – kan fejre 50-års jubilæum. 

I en pressemeddelelse angående begivenheden hedder det blandt andet: »I 2026 fejrer museet 50 år med et jubilæumsprogram, der sætter tilgængelighed og kunstens rolle i samfundet i centrum«. 

Udstillingen, der ledsager jubilæet, vil blandt andet rumme 67 værker, som aldrig tidligere har været udstillet, af Carl-Henning Pedersen. 

Alt det fortæller museumsdirektør Lotte Korshøj i videoklippet, der kan ses herover. 

Udstillingen ’Folkegaven’ kan ses på museet i Birk Centerpark ved Herning fra d. 24. april.
 

Koloristisk overskud på Aarhus-galleri

Lars Sarto Hempler: ’Placering Uden Titel’, 2026. Blandet papir, oliekridt og akryl. 38,5 x 32 cm. (foto: Galleri Lene Bilgrav)

Billedkunstneren Lars Sarto Hempler er uddannet i London og på det Jyske Kunstakademi i Aarhus, og han har gennem årene udstillet både herhjemme og i udlandet adskillige gange. 

I tidsrummet 24. april-13. juni kan man se den koloristisk forankrede kunstner i Galleri Lene Bilgrav i Aarhus. 

Hvis man skal tage galleriets formidling bogstavelig, venter der publikum et antal værker, der udstråler et sikkert koloristisk overskud hos kunstneren, der er født i 1978.
 

I Kirkebys ekkokammer

 

’P.K. Ekko’: Katharina Sieverding: ’Egenbevægelse’, 1969. Foto og mixed media… se flere billeder fra udstillingen HER>

Det er ganske logisk, at en samlingsudstilling på Museum Jorn i Silkeborg har fået titlen ’P.K. Ekko’ med undertitlen ’12 dialoger fra samlingen’, hvor initialerne naturligvis henviser til kunstneren Per Kirkeby, som efterhånden har en stor rolle på museet. 

Udstillingen er glimrende og viser værker af en del kunstnere, der socialt eller kunstnerisk besidder et ”familieskab” med den store danske maler m.m. 

Der er blot en ting, jeg ikke kan forstå: Hvorfor i alverden placerer man de små skilte, der har til hensigt at formidle, hvad der foregår på det enkelte kunstværk, sådan cirka 10 centimeter over gulvet? 

Af æstetiske årsager?? 

Så gør skiltene mere diskrete og placér dem, så man ikke skal kravle rundt på museets belægning med henblik på at finde ud af, hvad som er på færde. 

Det er en ommer!

De Sidste Modernister præsenteres på blog

 

Jeg har modificeret et af en serie fotografier til denne ChatGPT-baserede version af De Sidste Modernister

Det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at jeg i de seneste måneder har investeret en del tid i et nyt band, der hedder De Sidste Modernister. 

Jeg har samtidigt arbejdet lidt på at få ensemblet ud i cyperspace, hvilket blandt andet er sket ved hjælp af blog, som jeg har udviklet og hvor man nu kan finde informationer om projektet, som dog ikke er klar til gigs endnu, da repertoiret består af egne kompositioner og sådan noget tager tid. 

Find blog’en HER>

De Sidste Modernister som skitse

 

Jeg forberedte en fotosession med medlemmerne af ensemblet De Sidste Modernister, som jeg er en del af, for nylig, og som inspiration foretog jeg en lille hurtig skitse, som kan ses herover.