Overraskende publikumssucces på Horsens Kunstmuseum

 

Jeg foretrækker at illustrere dette blogindlæg med et værk fra Horsens Kunstmuseums samling, J.Th. Lundbye: 'Udsigt fra Tivoli' fra 1845 frem for et billede af en bøfsandwich, der svømmer i brun sovs.

»Selv om mange kommer for at spise, ser vi også, at flere går ind for at opleve museet, og forhåbentlig opdager, at det slet ikke er så farligt endda. At det faktisk er noget, man kan gøre, selv om man måske ikke nødvendigvis er voldsomt interesseret i kunst«

Udtalelsen er fremsat af Horsens Kunstmuseums direktør Claus Hagedorn-Olsen i forbindelse med en helt uventet succes i museets café. 

Det drejer sig ganske enkelt om en bøfsandwich, som er blevet lidt af et tilløbsstykke blandt de gode borgere i Horsens, og kan sådan et kulinarisk fænomen, der sejler i brun sovs, bringe flere gæster på museet, forstår jeg godt museumsdirektørens entusiasme. 

Citatet er hentet fra portalen Kulturmonitor, der har viderebragt nyheden fra Horsens Folkeblad.

Tasker med indhold og udtryk

 

Et sensuelt og udtryksfuldt eksempel på en taske: Læbe clutch, 1994. Akryl. Lulu Guinness, Italien (foto: Expona)

Når jeg rejser rundt i Jylland med henblik på at iagttage diverse udstillinger, medbringer jeg en taske. 

Den er sort og udført i en form for kunststof og altså ikke i pangfarver og i patineret kærnelæder. 

Funktionen er, at tasken skal være diskret og praktisk. Den kan som oftest rumme et udstillingskatalog eller en bog i A4-størrelse foruden de notes- og skitseblokke, jeg selv medbringer foruden det uundværlige lille kamera. 

Anderledes vil en udstilling, der ganske snart åbner på Køn - Gender Museum Denmark i Aarhus, vise taskens udtryk og historie snarere end indhold. 

Udstillingen 'Carry Me' forventer jeg viser et langt mere sprudlende udvalg af tasker, end hvad jeg kan præstere med min praktiske hånd- og skuldertaske. 

Jeg har planlagt at besøge udstillingen, som kan ses på museet i Aarhus frem til d. 30. december 2023. 

Alle i samme båd på dybt vand

 

Peter Callesen: 'Alle i samme båd?', 2023, mixed media

»Ironisk nok er Peter Callesens værker flygtige og skrøbelige og ville på ingen måde tåle vand, selv om de forestiller bølger, robåde, tømmerflåder og det altfortærende hav, som under en stormflod kun har efterladt kirken og en mennesketom robåd i dens frådende bølger«

Jeg savner ofte deciderede kunstanmeldelser på kunstportalen kunsten.nu, men de dukker dog op ind imellem. 

Således har Lisbeth Bonde leveret en vurderende beskrivelse af udstillingen 'På dybt vand' med papirværker af Peter Callesen. 

Jeg har selv tidligere anmeldt udstillingen til fem stjerner, og den kan faktisk ses på Ribe Kunstmuseum frem til d. 29. maj.

Værkstedet d. 17. marts 2023

 

Oplag

 

Det er ikke voldsomme store oplag, jeg producerer, når jeg endelig tager mig sammen til at trykke et antal grafiske arbejder. 

Der er arbejde ved det - og jeg er langt mere optaget af, at kreere nye værker frem for at trykke oplag af de eksisterende. 

Herover dog et fotografi, der illustrerer et lille, men eksklusivt antal tryk med motiver fra Friedenthal Park i Berlin. 

Glasmuseet. Ny identitet - nyt navn

 

Værket her af Morten Klitgaard er fra den aktuelle udstilling 'In the Making' på Glasmuseet i Ebeltoft

»Glasmuseet Ebeltoft tager hul på et nyt kapitel, der skal løfte det anerkendte museum ind i fremtiden. Som udgangspunkt for de mange drømme gennemgår museet en omfattende rebranding, hvoraf den mest markante forandring vil blive ændringen af museets navn, som vil blive afsløret til april«

Jeg har i den senere år ofte besøgt Glasmuseet i Ebeltoft, når museet har haft spændende udstillinger med glaskunst på programmet. 

For nylig tiltrådte Mikkel Elming som direktør for museet, og det har tilsyneladende afstedkommet, at Glasmuseet vil få en ny identitet. 

Det nye navn er foreløbigt en hemmelighed, og det fremgår således ikke af den pressemeddelelse, jeg har fået tilsendt og som der kan findes et uddrag af herover.

Kritik fra en læser

 

Jeg har valgt at lade et "smøreri" af Per Kirkeby ledsage denne tekst: Uden titel, 1981. Olie på lærred.

»Men jeg fatter simpelthen ikke, hvordan I kan ”læse” så meget ud af de smørerier - (min mening) at I kan for eksempel - en ældre anmeldelse - kan ”se” at Per Kirkeby tydeligvis var geolog - og i de 2 omtalte - at det kan være en hyldest til Per Kirkeby eller at man kan se referencer tilbage i kunsthistorien hos Nick Theobald (...) Vi har fået en ny museumsleder og når hun gennemgår malerier på museet et det også med dette inforståede kunstsprog. Jeg er så træt at at høre på det«

I en mail til Jyllands-Postens kulturredaktion kritiserer en læser af avisen JP's kunstanmelders sprogbrug. Nu forholder det sig imidlertid således, at anmelderen samtidig er denne blogs redaktør. 

Jeg beklager naturligvis, hvis mine analyser fremstår for indviklede eller i for stor udstrækning tager afsæt i mine egne subjektive iagttagelser. 

Min hensigt er faktisk at ramme et punkt i rummet mellem det subjektive og det objektivt beskrivende, og det lykkes selvfølgelig ikke altid. 

Jeg må desværre sige, at jeg ind imellem ser mig nødsaget til at benytte mig af visse kunstfaglige termer, når jeg anmelder udstillinger og dermed direkte henvender mig til avisens kunstinteresserede læsere. 

Det kan muligvis være en udfordring for nogle, men samtidig - forhåbentlig - en inspiration for andre, men at den pågældende kritiker går til tastaturet uden at slå stavekontrollen til, pirrer dog i høj grad min humoristiske sans.