Anish Kapoors version af "sortere end sort" på Arken

 

Anish Kapoor: ’Homeland’, 2003. Mixed media (foto: Davis Stjernholm)

»Hvis Klein ejer den blå, så ejer Kapoor denne røde med et strejf af pink. Eller nej, den farve, Kapoor faktisk ejer, er den pulversorte »sortere end sorte« farve, der trækker alt liv og lys ud af sig«

Det er interessant, at dagbladet Politikens kunstanmelder nævner Yves Klein i forbindelse med en anmeldelse af en udstilling, der lige nu finder sted på kunstmuseet Arken i Ishøj. 

For en del år siden så jeg en udstilling på ARoS i Aarhus, der sammenfattede tre kunstnere, nemlig James Byars, Anish Kapoor og netop Yves Klein. 

Udstillingen på Arken viser nyere værker af Anish Kapoor, men jeg husker ret tydeligt et værk på Klein/Byars/Kapoor-udstillingen i Aarhus, hvor en form for pendul i et uendeligt flow skabte en cirkulær bevægelse i en mørkerød substans. 

Siden dengang i 2013 er der løbet meget vand gennem Øresund og udstillingen ’Unseen’ på Arken viser nye sider af Kapoors virke, hvilket naturligvis indbefatter den uendeligt sorte farve, som Politikens anmelder fremhæver i citatet herover. 

Udstillingen kan ses indtil 20. oktober 2024.

Børsen brænder

 

P.S. Krøyers maleri ’Fra Københavns Børs’ her fotograferet ved udstillingen ’Mesterværker - Krøyer på bestilling’ på Skagens Kunstmuseum for nogle år siden.

Der var mange, der vågnede op d. 16. april med forfærdelse over, at et af de mest ikoniske bygningsværker i København og Danmark, Børsen, i skrivende stund stadig er i brand. 

Det var tydeligt via tv-billeder, at bygningen var overtændt, og jeg er sikker på, at der gik et gys igennem de fleste, da det karakteristiske, snoede dragespir faldt til jorden. 

Omgående gik en aktion i gang, der skulle sikre så mange af kunstværkerne i bygningen - herunder P.S. Krøyers to en halv gange fire meter store maleri fra 1895 ’Fra Københavns Børs’, der illustrerer magteliten i datidens Danmark. 

Andre kunstskatte blev ligeledes reddet ud af den brændende bygning, men det er for tidligt at skabe et overblik over, hvor mange kunstværker, der er reddet og hvor mange, der er gået tabt. 

Nu forestår et stort arbejde med at genhuse blandt andet det store Krøyer-maleri og de øvrige værker; men mon ikke, at f.eks. Statens Museum for Kunst kunne være et tema med henblik på at opbevare og udstille det store kunstværk? 

Værkstedet d. 15. april 2024

 

Ingen vandaler hos Galleri Valdal

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Grete Balle – Malerier m.m.’ vidner om en billedkunstner, der til stadighed rummer en stor vitalitet i værkerne (foto: Lars Pryds)

Jeg kan ikke en gang bruge undskyldningen ”tastefejl”, da jeg ved en fejl kom til at kalde Galleri Valdal for ”Vandal” her på min hjemmeside i forbindelse med Grete Balles udstilling i galleriet. Der er således forholdsvis stor afstand mellem ’L’ og ’N’ på computerens tastatur. 

I mellemtiden er udstillingen imidlertid åbnet med en særdeles velbesøgt fernisering. 

Grete Balle er enke efter maleren Mogens Balle (1921-1988) og hun deltog for få år siden i en udstilling på Museum Jorn i Silkeborg omhandlende de kvindelige kunstnere i periferien af kunstnersammenslutningen Cobra. 

Her stod hun blandt andet for en veloplagt åbningstale, og hun er stadig aktiv som billedkunstner, hvilket naturligvis bør bifaldes i kraft af, at hun fylder 98 år mens udstillingen hos Galleri Valdal, finder sted. 

Udstillingen kan ses frem til d. 11. maj. 

En ukendt kvinde ved stranden

 

’Kvinde, der tørrer sig’. Olie og spraymaling på lærred. 33 x 46 cm.

Jeg har valgt ikke at give værket herover titel i relation til en identitet, som jeg mener at huske, at en anden strandgæst har begavet mig med; men der er jo ingen umiddelbar garanti for, at personen, der er afbilledet, besidder netop dét navn. 

Jeg vil derfor ikke, og det er et princip, jeg efterlever generelt, gå ind i spekulationer vedrørende denne persons identitet, hvilket også gælder for andre personer, der finder vej til mine lærreder. 

Jeg hylder her individets ret til at agere inkognito i landskabet.

Farven og fladen i Sejrs version

 

Udstillingen ’I Call This Color’ med værker af Søren Sejr, som jeg tidligere har omtalt kort her på siden, har langt mere end blot de koloristisk betonede aspekter at vise. 

Som abstrakt maler med geometriske og for det meste vinkelrette strukturer på billedplanerne indskriver Sejr sig i en lang række af kunstnere, der netop har skabt værker med disse remedier i værktøjskassen. 

Udstillingen finder sted hos Jacob Bjorn Gallery i Aarhus og jeg har forfattet en lille tekst, og den kan læses i det nye formalt Kunstsyn.WordPress.com HER>

Velkommen til Kunstsyn.WordPress.com

 

Jeg har netop søsat et nyt projekt og det drejer sig om en blog, jeg har udviklet ved hjælp af webværktøjet WordPress. 

Kunstsyn.WordPress.com har til formål at stille kritiske analyser op i forhold til, hvad der generelt sker i kunstverdenen. 

Det fysiske fokus kan i princippet være hvor som helst, men nok især mit eget nærområde, som er Østjylland. Til forskel fra den bloggen her, som jeg har haft kørende siden 2007, er den nye blog udelukkende baseret på tekst, og bloggen, som De læser nu, vil blive opdateret med vanlig nidkærhed. 

Jeg har allerede aktiveret Kunstsyn.WordPress.com, og den kan findes HER>