'Socle du Monde Art Festival' #2

 

På ’Socle du Monde’ har man valgt at genskabe et værk af Christo Vladimirov Javacheff, der som bekendt i levende live opnåede legendestatus ved at indpakke miljøer, bygninger og hele landskaber i stof.

Der er ikke nogen som helt grund til at lægge skjul på, at kunstfestivalen ’Socle du Monde’ i Herning er en endog særdeles kompleks begivenhed. 

Således har jeg netop besøgt udstillingen for anden gang og dette besøg bekræfter blot de iagttagelser, som jeg gjorde under min første visit ved åbningen af begivenheden. 

Imidlertid skulle det vise sig, at der er meget mere at se og opleve på ’Socle du Monde’, som er opdelt i flere underafsnit. 

Heldigvis begavede kunstmuseet HEARTs veloplagte receptionist mig under mit andet besøg med udstillingens fine katalog, der hjælper iagttageren på vej med præcise punktnedslag over, hvad filosofien bag udstillingen går ud på. 

Om den koreanske, men i New York bosiddende kunstnere Sui Park kan man læse følgende: »Installationen ’Microcosm’ består udelukkende af strips. Sui Park væver og forbinder stripsene for at skabe spor af de små ændringer og genskabe dem skulpturelle organiske former«. 

Sådan en installation bør selvfølgelig vurderes ud fra, hvordan man ser den, så hermed en opfordring til ved selvsyn at vurdere Parks værk samt alle de øvrige indslag på en kunstfestival, der med garanti fordrer mere end et enkelt besøg. 

I udstillingsafsnittet ’DO IT! upcycling’ kan man, foruden de kunstnere, jeg har nævnt tidligere, se værker fra den europæiske avantgarde i 1900-tallet med repræsentanter som Daniel Spoerri (f. 1930), Christo (1935-2020), César (1921-1998) og Arman (1928-2005).

Fascinerende psykedelisk univers forarbejdet af "strips"

Da jeg betrådte dette psykedeliske univers på udstillingen 'Socle du Monde' med undertitlen 'DO IT! upcycling' på kunstmuseet HEART i Herning, tænkte jeg intuitivt "hvorfor det?" hvorefter jeg fandt ud af, at de mange organismer i installationen forarbejdet af koreanske men i New York bosiddende og arbejdende Sui Park er forarbejdet af såkaldte "strips".

Sådanne kan tilsyneladende skaffes i alverdens mulige og umulige kulører i USA og sikkert også herhjemme, hvis man leder grundigt nok.

Efterfølgende blev jeg ret fascineret af installationen, som har titlen 'microcosm', og den kan naturligvis ses på kunstfestivalen indtil d. 24. november 2024. 

Kunstfestival skal leve på sin evne til at overrumple

 

’Socle du Monde’ er en Herning-og-omegn-begivenhed, der giver og tager samt udfordrer et forhåbentligt stort publikum

Åbningen af 2024-versionen af begivenheden ’Socle du Monde’ finder sted i Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, og her kunne man høre de, fristes man til at sige, sædvanlige åbningstaler, og en af disse stod kunstmuseet HEARTs direktør Holger Reenberg for.

Reenberg fik sneget et begreb ind i sin definition af ’Socle du Monde’, som tidligere har været identificeret som en triennale, men nu slet og ret defineres som en Art Festival. Dermed har man afsat en mindre forpligtelse af, hvor ofte ’Socle du Monde’ kan finde sted. Måske er min analyse af begivenhedens karakter helt ude i skoven; men det er min tolkning.

 Gør det! Tag ud og rejs!

DO IT! - gør det! Dette er fællestitlen på festivalens adskillige afsnit, hvor jeg her vælger at koncentrere mig om, hvad man kan se og opleve i netop Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum samt på HEART, der er beliggende i bekvem afstand lige modsat i Birk Centerpark.

Rejsen udgør et tema i førstnævnte udstillingsinstitutions projekt, og det virker her påfaldende at et stort, centralt rum er begavet med værker af den i Cameroun fødte, men primært i Belgien bosiddende kunstner Pascale Marthine Tayou, som i værkerne spreder sig ud i adskillige retninger, og tak for det!

Når jeg nærmest udviser taknemmelighed over, at Tayou skyder omkring sig med et bredt facetteret sortiment af metoder, skal denne overrumlende glæde begrundes i, at alt for mange kunstnere på samtidskunstscenerne finder ét udtryk, som efterfølgende udvandes til det uudholdelige.

Her åbenbarer Tayou en nysgerrighed, som påbyder ham at skabe værker ud fra adskillige kontekster, som i sagens natur har hans afrikanske baggrund som uudgrundelig klangbund.

Længere fremme i afsnittet ’DO IT! travel’ opleves et stærkt vidnesbyrd om billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba, som forfatteren Hanne-Vibeke Holst for få år siden skildrede i den aldeles fremragende roman ’Kriger uden maske’. Fortællingen skildrer Ferlov Mancobas liv, som er et sindbillede på behovet for at rejse ud i verden med henblik på at afsøge kunstens grænser.

Skulpturerne er disponeret på en rød flade, og dermed afgrænses skulpturerne på glimrende vis fra udstillingens øvrige enheder, der i sagens natur er helliget museets ophav, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt, hvor man i sidstnævntes tilfælde lader et antal værker fra Island gå i harmoni med et videoværk af den dansk-islandske verdenskunstner Olafur Eliasson. Dette bør ses som et interessant kuratorisk greb.

En gigantisk folkemængde slørede min oplevelse af en ganske intim, men ikke mindre interessant udstilling i udstillingen af den belgiske kunstner Shéhérazade Ihadj Mohand, der har rødder i Algeriet. I en serie værker, der kan iagttages som fragile og flygtige fortæller hun en feministisk historie uden at blive provokatorisk i skildringen. Indslaget er smukt og vedkommende, og heldigvis fik jeg kigget tæt på indslaget på min vej ud af udstillingen.

Genbrug af europæisk avantgarde

På det tidspunkt havde hovedparten af publikum forføjet sig videre til festlighederne i umiddelbar nærhed af det primære udstillingsområde, og netop derfor havde jeg udstillingen for mig selv, og det samme gjorde sig gældende, da jeg travede over vejen og tog en iagttagelse på, hvad HEART kunne byde ind med under temaet ’DO IT! upcycling’, som igen har underliggende afsnit, som publikum kan fordybe sig i.

Jeg bliver ofte selv isoleret set dybt berørt, når jeg oplever kvalificerede nedslag i den europæiske avantgarde fra 1900-tallet. Man kan ikke undgå at blive påvirket af en stor mekanisk installation af den schweiziske kunstner Jean Tinguely, som aldrende kunstinteresserede vil huske fra en kontroversiel happening på kunstmuseet Louisiana en gang i 1960’erne. Det dramatiske event kostede en fredsdue livet og omgående var Fanden løs i Laksegade.

Jeg vil dog her fokusere på Tinguelys rolle i grupperingen Nouveaux Réalistes, hvori man også kunne finde Yves Klein og Niki Saint-Phalle, som begge er repræsenteret på den aktuelle udstilling. Saint-Phalle og Tinguely dannede tillige par i det private.

Jeg hører til kategorien af kunstnørder, der hylder overraskelsens effekt. Jeg havde aldrig tidligere hørt om den franske decollage-kunstner Jacques Villeglé, og jeg kunne sagtens klikke mig ind på ChatGTP og få en AI-version af Villegrés metode og livsforløb. Dette er dog helt unødvendigt, da festivalens kuratorer har gjort brug af tricket i formidlingen af kunstnere og værker.

Man kunne muligvis antyde en skepsis over for dette greb, men ikke desto mindre er jeg faktisk ret tolerant over for virkemidler, der ikke blot skaber en fortælling om en kunstner, men samtidig erkender, at AI begribeligvis er et fænomen, der er kommet for at blive.

Antallet af kunstnere indskrænker sig ikke, des længere man bevæger sig frem i udstillingskonceptet, og lyder jeg som er der en anelse kvantitet i spil, bør det opleves absolut positivt, da det som bekendt står enhver frit for at vælge og vrage imellem, hvad man finder vedkommende og hvad man finder mindre interessant.

Jeg har her taget et antal iagttagelser og gjort op med mig selv, at ’Socle du Monde’ i det afgrænsede kapitel, jeg har valgt at vurdere åbner for den store fortælling om avantgardismens mange hoved- og biveje, som er kendetegnet ved en enkel og direkte egenskab: Evnen til at overrumple!    

Nedslag i et komplekst projekt

 

Øverst et installationsview over Pascale Marthine Tayous udstilling på 'DO IT! travel'. Derefter tre værker af samme kunstner i en serie farvefolier forarbejdet af sammensyede håndklæder. Nederst værker af Shéréazade Ihadj Mohand.

For nylig åbnede kunstfestivalen ’Socle du Monde’ i området omkring HEART i Herning, og det foregik med et meget hyggeligt åbningsarrangement, som i sin fysiske form fandt sted på den tidligere højskole, som i dag er forvandlet til Kulturhotel. 

Den kunstneriske del af projektet foregår dog spredt rundt i Herning og omegn; men jeg vil til en indledning nævne, hvad man kan se og opleve på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Birk Centerpark. 

Her kan man rolig antyde, at en del af udstillingen kan opleves som en særudstilling af den i Cameroun fødte billedkunstner Pascale Marthine Tayou (født 1966), som blandt andre steder arbejder i den belgiske by Gent. 

Hans afrikanske ophav skinner dog tydeligt igennem i hans værker, hvis man overhovedet kan insinuere i dén retning i en verden, der bliver mere og mere samlet i geografisk funderede udtryk. 

Foruden Tayou er det muligt at se indslag af Sonja Ferlov Mancoba, Else Alfelt, Carl Henning Pedersen og Olafur Eliasson samt ikke mindst et antal ret intime værker af den belgiske kunstner Shéhérazade Ihadj Mohand, som har rødder i Algeriet. Hendes værker udtrykker feminisme i fortællende og skitsemarkerede forløb. 

I det hele taget udgør den del af festivalen, som er navngivet ’DO IT! travel’, et stærkt vidnesbyrd om rejsen som levevilkår og kunstnerisk afsæt. 

Jeg glæder mig til på blog'en her at berette om de øvrige indslag på ’Socle du Monde’, som jeg er nødt til at genopleve; men jeg kan allerede nu fortælle, at der på HEART kan findes værker af stor styrke i forbindelse med projektet. 

Her befinder vi os i den sene, avantgardistiske kunst fra en bred scene i Europa i primært 1900-tallet. 

Det er faktisk imponerende, hvad man kan opleve her; men som sagt: Mere om det senere… 

’Socle du Monde’ kan ses frem til d. 24. november 2024.

Morgen i maj

 

'Morgen i maj’. Olie og spraymaling på lærred. 73 x 100 cm

I et tidligere indslag på blog'en her kan man se en videoreportage fra værkstedet og den handler om tilblivelsen af et maleri, som er samplet af forskellige motiver fra skitseblokken - men dybest set er billedet et udkomme af, at der i den sidste halvdel af maj måned indfandt sig noget, der til forveksling lignede solidt dansk sommervejr. 

Det er naturligvis det færdige maleri, der er gengivet umiddelbart herover.

Nordisk lys hos Bruun Rasmussen

 

Om maleriet her ’Studie af solbadende ung kvinde på Skagen Sønderstrand’ af Laurits Tuxen kan man læse følgende på Bruun Rasmussens hjemmeside: »I 1901 erhverver Tuxen sammen med sin hustru Frederikke et hus i Skagen for at kunne bo der om sommeren. I de følgende år udfører han en række vitalistiske værker fra strandene omkring Skagen med fokus på den nøgne kvindekrop som nærværende maleri, hvor en ung kvinde solbader på stranden. Disse værker er en hyldest til den sunde nøgne krop, der uden blusel nyder og dyrker solen, luften, havet og stranden«. Billedet måler beskedne 17 x 34 cm. og er malet i 1909 på malepap. Vurd.: 40.000-50.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner).  

Når auktionshuset Bruun Rasmussen til juni blænder op for sommerauktionen, vil man opleve de sædvanlige afsnit af kunst og design med vekslende forventninger til hammerslagspriser; men som noget nyt har man lavet en temaauktion, som under titlen ’Northern Light’ placerer et større antal kunstnere med udgangspunkt i Skagen på auktion d. 10. juni. 

I de senere år har der været et overordentligt stort fokus på de såkaldte skagensmalere, og jeg er sikker på, at det netop skal perspektiveres heri, at man nu har valgt temaet. 

Jeg vender tilbage med flere estimeringer og hammerslag hos Bruun Rasmussen senere.

Raben Davidsen på Horsens Kunstmuseum

 

Et af værkerne fra udstillingen ’Let Everything Happen to You’ af Cathrine Raben Davidsen. Værket er fra 2023. (foto: Malle Madsen)

»Det er dog de ældre værker, der for alvor rykker ved forståelsen af hele Cathrine Raben Davidsens kunstneriske produktion. Det er her, hun finder ind til en bogstavelig palet og til en grundtematik, der gentages med variationer og viderebearbejdelse til den dag i dag«

I citatet herover mere end antyder anmelderen Trine Ross i Politiken, at udstillingen, som er grundlaget for anmeldelsen, er en retrospektiv af slagsen af billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen, og den fandt sted i Copenhagen Contemporary tidligere i år. 

Nu rykker dele af udstillingen ’Let Everything Happen to You’ imidlertid til Horsens Kunstmuseum, hvor den kan ses i tidsrummet 6. juni-18. august 2024. 

Jeg vil glæde mig til at se udstillingen, som i versionen på Copenhagen Contemporary i Politiken blev begavet med fem ud af seks hjerter.

Skal... Skal ikke?

 

Uden titel. Kul og tusch på papir. 22 x 30 cm

Et ungt par står ved vandkanten og overvejer, om de skal hoppe i bølgen for alvor. 

Jeg forstår deres tvivl. På trods af, at lufttemperaturen ligger et pænt stykke over de 20 grader, er vandtemperaturen langt fra dette niveau, og det ved jeg, da jeg selv var i baljen flere gange den dag, tegningen blev kreeret.

Værkstedet d. 22. maj 2024

 

Herning forbereder kunstfestival med store navne

 

Dette mekaniske værk af schweiziske Jean Tinguely (1925-1991) er blevet en slags visualisering af ’Socle du Monde’ i 2024-udgaven (foto: Christian Baur)

Når jeg beskriver kunstfestivalen ’Socle du Monde’ som en Herning-begivenhed, er det naturligvis i bevidstheden om, at kunstmuseet HEART naturligt vil danne et omdrejningspunkt for udstillingen. 

Ikke desto mindre er der flere lokaliteter i spil: Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, det nye Hotel Højhuset (tidligere Herning Højskole) og Herning by samt Deep Forest Art Land ved Kibæk vil samtidigt rumme udstillinger. 

Begivenheden skydes i gang med åbning d. 24. maj og varer helt frem til d. 24. november. 

Man vil kunne opleve en perlerække af repræsentanter fra den moderne kunsthistorie, og det kan virke meningsløst at nævne navne; men jeg gør det ikke desto mindre: Marina Abramovic, Louise Bourgeois, Tacita Dean, Jean Tinguely, Arman, Cesar, Christo, Yves Klein, Marcel Duchamp, Olafur Eliasson, Piero Manzoni og Joseph Beuys - og denne liste er aldeles ufuldkommen! 

Jeg glæder mig til at deltage i åbningen, og I kan se frem til meget mere på siden her senere.

Sommer i maj

 

Så skete det: Allerede d. 18. maj var det muligt at nyde en dag ved stranden og for ikke, at det skal være løgn, var dette også muligt d. 20., som i år var ensbetydende med 2. Pinsedag. 

Det er vanskeligt at bevare en sund pessimisme, når sommeren falder så tidligt med højere temperaturer til følge. 

Der blev naturligvis tegnet lidt ved en strand i Østjylland, og det er resultatet af denne aktivitet, der kan ses herover.

Rum skabt af ord og skulptur

 

Da jeg ved åbningen af udstillingen ’Måne op’ i Viborg Kunsthal med værker og tekster af henholdsvis billedkunstneren Sophia Kalkau og forfatteren Ursula Andkjær Olsen tog et førstehåndsindtryk, fik jeg en association mod et klinisk univers, som muligvis skyldes Kalkaus brug af organiske virkemidler i skulpturen, som aktuelt er sammenføjet med et antal smukke, grafiske arbejder udført ved hjælp af computer og storformats printer. 

Jeg anmeldte for få år siden en udstilling af Kalkau på Kunsten i Aalborg, og her var det primært de naturlige former, der skabte liv til udtrykket, ikke mindst begrundet i ægformen. 

Den optræder som et naturligt element på den aktuelle udstilling i Viborg; men naturligvis gradbøjes formerne overbevisende i Kalkaus hænder, og i samklang med Ursula Andkjær Olsens ord på væggene opstår der interessante rum, hvor form og ord veksles til stor intensitet. 

Udstillingen kan ses frem til d. 8. september.

Kalejdoskopisk magi i Viborg Kunsthal

 

Ofte aner jeg ikke, hvad jeg i forvejen kan forvente af en udstilling, når jeg deltager i udstillingsåbninger. 

Således havde jeg også kun i betinget grad forventninger til udstillingen ’Kaleidoscope’ indeholdende en absolut levende installation af Anna Taina i domkirkebyen Viborgs forbilledligt fungerende kunsthal. 

Jeg oplevede begivenheden som delt i tre afsnit, hvor man som beskuer til en indledning kunne gå på opdagelse i et rum, hvor spejle ved hjælp af overdheadprojektorer kastede billeder af geometriske tilsnit rundt i rummet, der udgør Viborg Kunsthals østfløj, som adskillige kunstnere gennem årene har udfordret med skiftende held. 

En del af helheden udgjordes af en performancedel, hvor kunstneren i magiske og stilfærdige (og tak for det) øjeblikke ved hjælp af brede pensler og maling optegnede de strukturer, som installationen afsatte på væggene. 

Det vil sige: Disse ændrede sig, da spejlelementerne i rummet er justerbare; men ikke desto mindre gav de nu malede konturer et tilføjende perspektiv på installationen. 

Det mest fascinerende ved processen var den ro, og her gider jeg ikke en gang bruge metaforer vedrørende faldende knappenåle, som prægede rummet ved tilstedeværelsen af et koncentreret publikum, som var medvirkende til en fortættet stemning. 

Til en afslutning kunne man opleve refleksionerne ændre sig, mens de malede strukturer på væggene naturligvis optræder, hvor de er afsat. 

I den del af syntesen opstår der momenter af stor æstetisk styrke. 

På samme tid åbnede i kunsthallen udstillingen ’Måne op’ med ord og billeder af forfatteren Ursula Andkjær Olsen og billedkunstneren Sophia Kalkau. 

Mere om denne komplekse del af udstillingerne i Viborg Kunsthal senere.