torsdag den 23. maj 2024

Raben Davidsen på Horsens Kunstmuseum

 

Et af værkerne fra udstillingen ’Let Everything Happen to You’ af Cathrine Raben Davidsen. Værket er fra 2023. (foto: Malle Madsen)

»Det er dog de ældre værker, der for alvor rykker ved forståelsen af hele Cathrine Raben Davidsens kunstneriske produktion. Det er her, hun finder ind til en bogstavelig palet og til en grundtematik, der gentages med variationer og viderebearbejdelse til den dag i dag«


I citatet herover mere end antyder anmelderen Trine Ross i Politiken, at udstillingen, som er grundlaget for anmeldelsen, er en retrospektiv af slagsen af billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen, og den fandt sted i Copenhagen Contemporary tidligere i år. 


Nu rykker dele af udstillingen ’Let Everything Happen to You’ imidlertid til Horsens Kunstmuseum, hvor den kan ses i tidsrummet 6. juni-18. august 2024. 


Jeg vil glæde mig til at se udstillingen, som i versionen på Copenhagen Contemporary i Politiken blev begavet med fem ud af seks hjerter.