Georg Baselitz 1938-2026

 

Georg Baselitz i et stillbillede fra en video publiceret på Louisiana Channel… Se filmen HER>

Et af de mest mindeværdige øjeblikke, jeg har oplevet i mit liv med kunst, var åbningen af Georg Baselitz-udstillingen i 2016 på Museum Jorn i Silkeborg. 

Med ét under middagen rejste Baselitz og hans hustru sig og kunstneren gav et par prøvelser på sine evner udi tysk folkesang akkompagneret af hustruen på museets flygel. 

Georg Baselitz, der i levende live blev kendt for en heftig og ofte nærmest brutal malestil, hvor motiverne ofte blev vendt på hovedet, døde d. 30. april. 

Man kan heldigvis stadig opleve hans værker – blandt andet for tiden på Museum Jorn, hvor man for tiden viser udstillingen ’P.K. Ekko’, hvor Baselitz er repræsenteret.

Dele af omfattende kunstsamling på auktion

 

Marius Bercea: Uden titel, 2012. Olie på plade. 64 x 94 cm. Vurd.: 15.000-20.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

»Men jeg har aldrig købt med investering for øje. Jeg har altid købt med hjertet. Impulsivt. Og Peter Doig var ingenting, da jeg købte ham i midt-90’erne«

Således udtalte kunstsamleren Ole Faarup i et interview i dagbladet Politiken, da Faarup i august 2024 fyldte 90 år. Jeg må sige, at det efter min mening er den mest fornuftige tilgang til at samle på kunst, den intuitive ”ikke-investering”. 

Ole Faarup døde i februar 2025 og efterlod sig en kunstsamling på adskillige enheder, og det er netop dele af denne samling, der er sat på netauktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen, hvor man kan byde på et bredt udvalg af værker frem til d. 5. maj, og skulle man have lyst til at supplere sin egen kunstsamling, er det muligt at byde på kunstværkerne fra Faarups samling HER>

Solrig forårsmåned

 

Folk med en vis meteorologisk indsigt mener at vide, at april måned er årets mest nedbørsfattige og dette forårs udgave af april har da heller ikke udgjort nogen undtagelse. 

Temperaturerne har dog ikke helt være oppe på et niveau, som man kan kalde ”sommerlige”, men i mellemtiden kan man jo blot synge ’Kom maj du søde milde’ og håbe at vejret lever op til teksten. 

De to tegninger herover foretog jeg ved et besøg ved en af de mange søer ved Det Jyske Søhøjland, og forhåbentlig dukker der endnu flere op i løbet af det næste halve år.

Forår i Søhøjlandet

 

Uden titel. Koldnål på Zerkall kobbertrykpapir

Længere tilbage på blog'en her efterlyser jeg lidt regulært forår, og jeg bør da antyde, at det går i den rigtige retning. 

Således kunne jeg sidde på en bænk ved en af søerne i Det Jyske Søhøjland og lave raderingen, som kan ses umiddelbart herover uden at fryse halvt ihjel. 

Jeg måtte faktisk smide jakken under udførelse af koldnålsraderingen.

Anmeldelse af Lars Sarto Hempler-udstilling publiceret

 

Installations- og værkfotos fra udstillingen ’The Garden of Forking Paths’

For nylig deltog jeg i åbningen af udstillingen ’The Garden of Forking Paths’ med værker af Lars Sarto Hempler hos Galleri Lene Bilgrav i Aarhus. 

Det var dog ikke udelukkende for hyggens skyld, at jeg deltog i ferniseringen, men også med henblik på at forfatte en anmeldelse af udstillingen, som kan ses i det fine galleri på adressen Vestergade 56, Aarhus, frem til d. 13. juni… 

Min anmeldelse på kulturinformation.org kan læses HER>

Charlotte Fogh - galleri i 20 år

 

Maleren Kaspar Bonnén er en af de kunstnere, der deltager i Charlotte Foghs jubilæumsudstilling. Billedet her er fra kunstnerens soloudstilling i galleriet i 2025.

Charlotte Fogh åbnede galleri under navnet ’Charlotte Fogh Contemporary’ i 2006 i Grønngade i Aarhus og siden har galleriet, som i dag har det langt mere mundrette navn ’Charlotte Fogh Gallery’, befundet sig på flere adresser i Aarhus, men det ser ud til, at den nutidige beliggenhed på Åboulevarden midt i Aarhus er permanent. 

Hvis man regner efter, kan man konkludere, at galleriet ganske snart kan fejre 20-års jubilæum, og det markerer man med en udstilling med et bredt udvalg af de kunstnere, som galleriet repræsenterer i dag. 

Herfra skal der lyde et stort tillykke til Charlotte Fogh og hendes medarbejdere, og som et lille kuriosum kan jeg fortælle, at jeg, da galleriet åbnede i sin tid, skrev en tekst til nichemagasinet Artinfo – og den artikel kan stadig læses på magasinets hjemmeside HER>

Praksis Arkitekter tilknyttet Cronhammar Museum

 

Sådan forestiller man sig, at indgangspartiet ved et nyt Cronhammar Museum kunne tage sig ud (visualisering: Praksis Arkitekter)… se en plan over området HER>

Dårligt har jeg publiceret nyheden om et nyt museum for Ingvar Cronhammar, inden det går op for mig, at den arkitektoniske del af projektet er lagt i hænderne på Praksis Arkitekter, som i samarbejde med landskabsarkitektfirmaet DETBLÅ må være garant for, at museet får det bedst mulige, eller rettere, perfekte udtryk. 

Praksis Arkitekter har en bred erfaring med såvel renoveringer som nybygninger af museumsinstitutioner. 

Virksomheden har således stået bag udviklingen af den nye kunsthal Spritten i Aalborg ligesom tegnestuen er ansvarlig for en nænsom restaurering af Den Frie Udstillingsbygning i København.

Mystik om nyt Cronhammar-museum ved Herning

 

Skulpturen/installationen ’The Gate’ af Ingvar Cronhammar – her badet i rødt lys – befinder sig i HEART’s samling og ville være oplagt til en placering i et potentielt, nyt Cronhammar-museum. Billedet er taget, mens udstillingen ’Ulvetime’ blev vist på HEART

Forleden dag kunne jeg på hjemmesiden aoh.dk, som er forbundet til Herning Folkeblad læse følgende rubrik ’Bliver nabo til Elia: Cronhammar får sit eget museum’. 

Jeg er ikke abonnent på avisen, og var derfor ikke i stand til at læse artiklen, der ledsager overskriften, men den drejer sig naturligvis om et museum for billedhuggeren og designeren Ingvar Cronhammar (1947-2021), som er rigt repræsenteret i samlingen på HEART Herning Museum of Contemporary Art, og derfor fandt jeg det nærliggende at kontakte museets kommunikationschef for en uddybning, og vedkommende kunne heldigvis fjerne lidt af den mystik, der havde spredt sig i min underbevidsthed som lyng på heden. 

Herning Kommune har stillet en grund til rådighed til det pågældende museum og det vil blive placeret umiddelbart øst for den gigantiske skulptur ’Elia’ – altså modsat vejen, der forbinder Birk Centerpark-stationen med blandt andet HEART. 

En styregruppe ledet af galleristen Nils Stærk fra København skal stå for den fysiske effektivisering af planerne, og det er hvad jeg ved indtil nu. 

Jeg følger op på sagen.

Nedtælling til Wiig Hansen på ARoS

 

Svend Wiig Hansen: ’18 portrætter’, 1989 (pr-foto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Jeg vil gerne indrømme, at jeg tænkte nogle tanker, da jeg erfarede, at ARoS i Aarhus ville vise en udstilling med Svend Wiig Hansen (1922-1997) i 2026, men nu er der blevet kaldt til pressevisning på udstillingen, der kan ses i tidsrummet 23. maj-30. august. 

Det bliver med andre ord en sommerbegivenhed, og jeg vil være på plads ved præsentationen, så jeg kan danne mig et overblik over en udstilling med en kunstner, der har været udstillet ganske meget de senere år og vel ikke sådan rigtigt vil overraske; men man kan aldrig vide… 

Udstillingen har fået titlen ’’Gående, faldende, stående’ – og så kan man spekulere yderligere over dét.

Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum - 50 år

Selv om jeg ikke er særlig god til hovedregning, er jeg ikke desto mindre i stand til at regne ud, at Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum i Herning må være indviet i 1976, da museet i år – ganske snart, faktisk – kan fejre 50-års jubilæum. 

I en pressemeddelelse angående begivenheden hedder det blandt andet: »I 2026 fejrer museet 50 år med et jubilæumsprogram, der sætter tilgængelighed og kunstens rolle i samfundet i centrum«. 

Udstillingen, der ledsager jubilæet, vil blandt andet rumme 67 værker, som aldrig tidligere har været udstillet, af Carl-Henning Pedersen. 

Alt det fortæller museumsdirektør Lotte Korshøj i videoklippet, der kan ses herover. 

Udstillingen ’Folkegaven’ kan ses på museet i Birk Centerpark ved Herning fra d. 24. april.
 

Koloristisk overskud på Aarhus-galleri

Lars Sarto Hempler: ’Placering Uden Titel’, 2026. Blandet papir, oliekridt og akryl. 38,5 x 32 cm. (foto: Galleri Lene Bilgrav)

Billedkunstneren Lars Sarto Hempler er uddannet i London og på det Jyske Kunstakademi i Aarhus, og han har gennem årene udstillet både herhjemme og i udlandet adskillige gange. 

I tidsrummet 24. april-13. juni kan man se den koloristisk forankrede kunstner i Galleri Lene Bilgrav i Aarhus. 

Hvis man skal tage galleriets formidling bogstavelig, venter der publikum et antal værker, der udstråler et sikkert koloristisk overskud hos kunstneren, der er født i 1978.
 

I Kirkebys ekkokammer

 

’P.K. Ekko’: Katharina Sieverding: ’Egenbevægelse’, 1969. Foto og mixed media… se flere billeder fra udstillingen HER>

Det er ganske logisk, at en samlingsudstilling på Museum Jorn i Silkeborg har fået titlen ’P.K. Ekko’ med undertitlen ’12 dialoger fra samlingen’, hvor initialerne naturligvis henviser til kunstneren Per Kirkeby, som efterhånden har en stor rolle på museet. 

Udstillingen er glimrende og viser værker af en del kunstnere, der socialt eller kunstnerisk besidder et ”familieskab” med den store danske maler m.m. 

Der er blot en ting, jeg ikke kan forstå: Hvorfor i alverden placerer man de små skilte, der har til hensigt at formidle, hvad der foregår på det enkelte kunstværk, sådan cirka 10 centimeter over gulvet? 

Af æstetiske årsager?? 

Så gør skiltene mere diskrete og placér dem, så man ikke skal kravle rundt på museets belægning med henblik på at finde ud af, hvad som er på færde. 

Det er en ommer!

De Sidste Modernister præsenteres på blog

 

Jeg har modificeret et af en serie fotografier til denne ChatGPT-baserede version af De Sidste Modernister

Det skal bestemt ikke være nogen hemmelighed, at jeg i de seneste måneder har investeret en del tid i et nyt band, der hedder De Sidste Modernister. 

Jeg har samtidigt arbejdet lidt på at få ensemblet ud i cyperspace, hvilket blandt andet er sket ved hjælp af blog, som jeg har udviklet og hvor man nu kan finde informationer om projektet, som dog ikke er klar til gigs endnu, da repertoiret består af egne kompositioner og sådan noget tager tid. 

Find blog’en HER>

De Sidste Modernister som skitse

 

Jeg forberedte en fotosession med medlemmerne af ensemblet De Sidste Modernister, som jeg er en del af, for nylig, og som inspiration foretog jeg en lille hurtig skitse, som kan ses herover.

Den sene Picasso

 

Installationsfoto fra ’Late Picasso’ i versionen på Moderna Museet i Stockholm. © Succession Picasso (Foto: My Matson/Moderna Museet)

»Picassos sene værker fremstår på mange måder vildere og modigere end noget, han tidligere har skabt. Flere værker virker næsten ufærdige med nonchalant penselføring og et udtryk, der afspejler det enorme tempo, de er skabt i – og hans enorme skaberlyst«

Således kan man blandt andet læse i kunstmuseet Kunstens pressemateriale vedrørende udstillingen ’Late Picasso’, der åbner på museet i Aalborg d. 9. maj. 

Som titlen antyder, drejer udstillingen om Pablo Picassos sene værker, som han kreerede i årene, inden han døde i 1973. 

Jeg vender tilbage med mere om den sene Picasso, når udstillingen er aktuel, og den kan ses på Kunsten Museum of Modern Art frem til 6. september 2026. 

Udstillingen er i øvrigt skabt i et samarbejde med blandt andet Moderna Museet i Stockholm, der som bekendt har Kunstens tidligere direktør Gitte Ørskou som nuværende direktør.

Dansk-amerikansk samarbejde på ARoS

 

Nina Beier & John Miller: ’True Mirror’, 2018 (foto: Ondrej Polak)

»Danske Nina Beier og amerikanske John Miller har skabt et nyt værk, der transformerer det underjordiske Salling Galleri til et komplekst univers, hvor grænserne mellem menneske og objekt, portræt og person, original og reproduktion forskydes«

Dette er blot et kort uddrag af pressemeddelelsen til en udstilling, som åbner på kunstmuseet ARoS i Aarhus d. 13. maj. 

Hvad der emmer sig bag denne beskrivelse vil jeg vende tilbage til i kraft af, at jeg har tilmeldt mig pressevisningen, når udstillingen åbner. 

Den kan ses frem til d. 29. marts 2017.

Anmeldelsen af 'Aarhus før og nu' publiceret

 

Det er lidt af en tour de force i historie, når man bladrer sig vej igennem Christian H. Nielsens præcise, visuelle beskrivelse af Aarhus med den passende titel ’Aarhus før og nu’. 

Jeg har tidligere her på blog'en beskæftiget mig med udgivelsen og faktisk lagt et indslag ud på Facebook, og dette skulle blot anskueliggøre over for mediets brugere, at bogen altså er på vej. 

Flere brugte dog opslaget til at lade deres galde flyde ud over byfornyelsen i ”Smilets By”. Det kan man finde ironisk eller ej – alt efter forgodtbefindende. 

Bogen er netop udkommet på forlaget Multivers, og min anmeldelse kan læses HER>

Forbeholden anmeldelse af Hammershøi-biografi

 

Vilhelm Hammershøi: ’Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru’, 1898. Olie på lærred. 71 x 86 cm. (pressefoto: Strandberg Publishing)

»Det er skønt at danse som et støvkorn i det lys, Wivel kaster på Hammershøi.

Også selv om man kan være uenig i konklusionerne«

Man kan sige, hvad man vil om Politikens kunstanmelder Mathias Kryger, men her vil jeg blot konstatere, at han har anmeldt en relativt ny bog om maleren Vilhelm Hammershøi forfattet af Henrik Wivel. 

Uenigheden med Wivel forankres mest i forfatterens behov for at beskrive Hammershøi i et symbolistisk perspektiv. 

Den 296 sider tunge bog, som jeg ikke selv har læst, får alligevel fire ud af seks hjerter af Politikens anmelder. 

Bogen er udgivet af Strandberg Publishing.

Kunstneren forholder sig ret direkte til sin egen død

 

Stillbillede fra filmen ’Becoming Sophie Calle’, som han ses på Louisiana Channel HER>

»Hun har en knastør humor og et superskarpt blik på de absurditeter, de fleste andre har lært at overse«

Citatet forankrer sig ganske enkelt i Trine Ross’ anmeldelse af Sophie Calle-udstillingen på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. 

Udstillingen er imidlertid alt andet end enkel, den er derimod ifølge Ross og Louisianas katalog over udstillingen, som husstanden modtog for nylig, ganske kompleks og fyldt med underfundigheder. 

Kunstneren, der er født i 1953 beskæftiger sig med sin egen død i en ret direkte form. 

Calle er født to dage efter redaktøren på denne blog. Det kan jeg så give mig til at spekulere over. 

Politiken giver fem ud af seks hjerter til udstillingen, der kan ses frem til d. 6. september.

Langfredag

’Langfredag’. Koldnål på Zerkall kobbertrykpapir

Jeg brugte den mest hellige dag i påsken til blandt andet at marchere en tur til en nærliggende sø i Det Jyske Søhøjland, hvor jeg er bosiddende, medbringende et par raderplader, som jeg – i hvert fald for den enes vedkommende – fik bearbejdet med en radernål og skrabestål. 

Det kom der det tryk, som ses herover, ud af.
 

Badesæsonen har vel aldrig rigtigt været slut?

 

De fleste forbinder vel ture til sø og strand og dukkerter med sommer? 

Der findes dog mennesker, der dyrker den – i min verden – selvpinagtige fornøjelse vinterbadning. 

Jeg var travet ned et en nærliggende sø med henblik på at kreere et par raderinger, og der var i påsken adskillige, der dukkede op dykkede ned i det sandsynligvis iskolde vand. 

Der var faktisk heller ikke rigtigt nogen af badegæsterne, der befandt sig længe i vandet, og det er fuldt forståeligt; men nogle påstår, at det er sundt, og det vil jeg ikke modsige dem. 

Mellem raderingerne foretog jeg lige et var hurtige tegninger ved Almind Sø og hurtig skal man bestemt være, da badegæsterne har fart på. 

Det er måske ikke så mærkeligt?

"Skabsårhusianerens" boganmeldelse sendt til redaktionen

Selv om Aarhus gennem årene har undergået markante forandringer, finder man dog steder i Smilets By, som står uforandrede, hvilket illustreres af Christian H. Nielsen i fotografiet øverst fra hjørnet af Graven og Mejlgade fra 2025. Fotografiet nederst er samme lokalitet fotograferet i ca. 1907 af en fotograf med det ekstremt lange navn Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud. Billedet er fundet i Aarhus Stadsarkiv

For nyligt kunne jeg her på blog'en fortælle om en bog, jeg netop har modtaget med henblik på en anmeldelse på portalen KULTURINFORMATION. 

Nu har jeg færdigskrevet anmeldelsen af Aarhus før & nu’ og afsendt den til redaktionen. Jeg giver lige et pip, når anmeldelsen er publiceret. 

Bogen består af før/efter-fotos fra Smilets By og det er forfatteren og fotografen, Christian H. Nielsen, der står bag udgivelsen. 

Det har været en stor fornøjelse som ”skabsårhusianer” at studere og beskrive bogen. 

Nielsen har tidligere stået bag en tilsvarende bog om København, og anmeldelsen af den kan læses på KULTURINFORMATION HER>

Museum Wegner åbner nær Tønder

 

Det nye museum for Hans J. Wegner er designet af tegnestuen COBE og beliggende i marsklandskabet nær Tønder (illustration: COBE)

»Hans J. Wegner er en af dem, de fleste kender. Spørg hvem som helst på gaden, og de vil højst sandsynligt svare, at han er møbeldesigner og at Kennedy en gang sad i en af hans stole«

Således udtaler direktøren for Museum Wegner, Anne Blond, i et interview med design- og arkitekturbloggeren Charlotte Jul i anledning af museets snarlige åbning for offentligheden. 

Jeg prøvede at finde noget formidling om det nye museum på en meget mangelfuld hjemmeside. 

Her følger man en trend blandt museer, hvor formidling tilsyneladende skal ses som en by i marsklandskabet, og når jeg antyder dette, skal det perspektiveres i museets beliggenhed tæt på Tønder.