Nanna Ditzel 100 år markeres på Trapholt

 

Et hurtigt snapshot fra Nanna Ditzel-udstillingen på Trapholt viser en del af en totalinstallation komponeret af udstillingschef Vera Westergaard.

I de senere år har kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding fokuseret på danske designere og formgivere primært med udgangspunkt i 1900-tallet, hvor en række - ofte mandlige - designere satte dagsordenen for, hvad der var god stil. 

Denne række af ”træmænd” bliver nu brudt af en udstilling, som viser værker og designs af Nanna Ditzel, der levede fra 1923 til 2005. Der er altså tale om en markering af Ditzels 100 års fødselsdag. 

Udstillingen er iscenesat af Trapholts faste udstillingsarkitekt Vera Westergaard, og hun har disponeret Nanna Ditzel i en overdådig totalinstallation, der tilgodeser elementer fra naturen, som var Ditzels store inspirationskilde. 

Udstillingen, der har fået titlen ’Design til nye højder’ kan ses på Trapholt frem til d. 11. august 2024.

Genfortolkninger i lidt større formater

 

Hvis der skulle være nogen, der følger denne blog, ved de, at jeg gennem sommeren har tegnet ved en strand i Østjylland. 

Nogle af disse tegninger har fået rollen som oplæg til nogle større tegninger, jeg nu har udført i formatet 22 x 29 cm. 

Vi er altså ikke oppe i monumentale størrelser; men blot ude i noget, der ligner A4. 

Til gengæld bruger jeg til disse genfortolkninger kul og spritopløst shellak. Det giver en anden intensitet på papirfladerne, synes jeg.

Trailer til Virtual Reality-delen af Shirin Neshat-værket 'The Fury'

 

Trailer til Neshat-udstillingen 'The Fury'

 

Videoinstallation og Virtual Reality

 

De uniformerede mænd her på dette stillbillede fra ’The Fury’ spiller en væsentlig rolle i værkets handling (foto: Gladstone Gallery)

Jeg har aldrig, sikkert på grund af manglende erfaring, forstået fænomenet Virtual Reality, men forleden dag fik jeg et voldsomt og brutalt eksempel serveret i Viborg Kunsthal, som nu viser Shrin Neshats udstilling ’The Fury’. 

Jeg vil beskrive dét, at kunsthallen nu er i stand til at vise dette eller disse værker - en videoinstallation indgår i helheden, som en sensation. 

Udstillingens stærke og barske præmis vil jeg beskæftige mig med i en senere anmeldelse af udstillingen, som kan ses frem til d. 14. januar 2024.

Havenisser, ligusterhække og en oppustelig tropeø på Skovgaard Museet

 

Hvis nogen har oplevet lidt af en transformation på Skovgaard Museet i Viborg i det seneste år, er det ikke helt tilfældigt, da museets direktør Christian Kortegaard Madsen har sat sig for at skabe en ny forbindelse mellem Skovgaard-dynastiet og samtidskunsten. 

Hvor ny denne konstellation så er, kan man naturligvis diskutere og efterfølgende gradbøje efter behov. 

Nu er der imidlertid netop åbnet en udstilling med værker af Søren Dahlgaard, som går i dialog med museets samling med nogle højst bemærkelsesværdige kunstværker, som blandt andet har afsæt i elementerne, der optræder i overskriften. 

Hvad det yderligere går ud på, kan man læse i en anmeldelse, som jeg er i fuld gang med at forfatte. 

Udstillingen ’Collection in Action’ kan ses på museet i Viborg frem til d. 14. januar 2024.

Nyt nummer af KunstmagasinetJanus udkommet

 

Forsiden af september-udgaven af KunstmagasinetJanus

KunstmagasinetJanus er efterhånden en institution i det danske kunstmiljø. 

Det fysiske udgangspunkt er Janusbygningen i Tistrup, og i septembernummeret har jeg bidraget med to boganmeldelser. 

Anmeldelsen af Finn Haves bog ’Landskabet mod nordvest’ kan læses HER> - og anmeldelsen af bogen ’Genfærd’, som rummer værker og tekster, der blev vist på Skovgaard Museet i Viborg hen over sommeren 2023, kan findes HER>

Bruun Rasmussen siger farvel til Bredgade

 

Per Kirkeby: Uden titel, 2004. Mixed media på papir. 65 x 100 cm. Vurd.: 60.000 kr. Hammerslag: 95.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

I skrivende stund er der kun få timer til auktionshuset Bruun Rasmussen afholder den sidste fysiske auktion i de mytiske lokaler i Bredgade i København, som har været hjem for virksomheden siden starten i 1948. 

Selv den gigantiske lysekrone, der har været placeret i huset siden starten, har været under hammeren og er solgt. 

Den sidste auktion over moderne kunst bød ikke på de store overraskelser. Som vanligt var der værker, der ramte vurderingen og enkle, der gik langt over og nogle, som slet ikke kunne sælges til de normerede mindstepriser. 

Til gengæld gik et portræt af J.F. Willumsen til 310.000 kr. mod en vurdering på 60.000-75.000. Ligeledes solgte man et portræt af Gerda Wegener til 160.000 kr. mod en vurdering på 30.000-35.000. Et maleri af Asger Jorn var vurderet til en million, men blev solgt lidt under til 980.000 kr. 

Som nævnt finder den sidste auktion i Bredgade sted senere i dag, og her drejer det sig om kunsthåndværk og design.

Ditzel på Trapholt

 

Et eksempel på Nanna Ditzels design. En hængesofa med ryglæn formet som hajfinner (foto: Kenneth Stjernegaard)

I år er det 100 år siden, at designeren Nanna Ditzel (1923-2005) blev født, og derfor synes det naturligt, at kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding netop om kort tid åbner en stor udstilling med Ditzel. 

Det bør nok være overflødigt at nævne, at udstillingen ’Design til nye højder’ bliver den hidtil mest omfattende med værker af Nanna Ditzel, og jeg forventer en sprudlende udstilling med den ofte farverige designer.

Sommer året rundt

 

'Strand'. Akvarel, kaffe og oliepastel på Zerkall kobbertrykpapir. 42 x 55 cm.

Det lyder selvfølgelig mærkeligt dét, der optræder i overskriften, men ikke desto mindre danner en masse af de tegninger og skitser, jeg har samlet sammen i løbet af sommeren, udgangspunkt for de værker, jeg laver hen over efteråret og vinteren, når den tid kommer. 

Jeg kan naturligvis ikke love, at de kommende arbejder alle har et sommertema, men udgangspunktet - synes jeg - er ret lovende i forhold til den mørke tid, vi går i møde.

Skagensmalere under hammeren

 

Michael Ancher: ’To kvinder i solopgangen på Skagen Strand’, 1908. Olie på lærred. 55 x 65 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Længere tilbage på blog'en her kan man læse om forventningerne til prisen på et Vilhelm Hammershøi-maleri hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, og værket blev da også solgt inden for den estimerede ramme, nemlig for 1.600.000 kr. 

En særauktion med værker af skagensmalere gik dog helt amok i forhold til enkelte værker. Således overraskede Marie Krøyer med ’En kvinde ved væven’, som opnåede et hammerslag ved 2,3 millioner mod en vurdering på 1-1,5 millioner. 

Den højeste pris opnåede dog et maleri af Michel Ancher. ’To kvinder i solnedgangen på Skagen Strand' blev solgt for kr. 4.800.000, hvilket er inden for vurderingen på 4-5 millioner. 

Det giver næsten sig selv, at P.S. Krøyer også opnåede pæne priser på auktionen. Der er stadig interesse for skagensmalerne, og intet tyder på at den er aftagende.

Efterårets auktioner skydes i gang hos Bruun Rasmussen

 

Vilhelm Hammershøi: ’Morgen-Toilette’, 1914. Olie på lærred. 87 x 73 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Rækken af efterårets auktioner over diverse effekter bliver indledt i dag, som er d. 18. september, hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, og jeg er naturligvis mest optaget af, hvordan det udvikler sig inden for den klassiske kunst og en interessant auktion over værker fra skagensmalerne samt naturligvis auktionen over moderne kunst og design. 

Jeg følger slagets gang, og til en indledning er jeg spændt på et maleri af Vilhelm Hammershøi, som er vurderet til 1,5-2 millioner kroner. Det dét, der er gengivet herover. 

Men der kommer selvfølgelig mange spændende værker under hammeren.

Er Henry Heerup "cool"? Nej, overhovedet ikke

 

Ved åbningen af Henry Heerup-udstillingen ’Hvad skulle vi gøre uden fantasien?’ på kunstmuseet Kunsten i Aalborg blev Heerup af det unge, kunstfaglige personale ved flere lejligheder beskrevet som en cool kunstner. 

Her kan man udmærket give sig til at gradbøje ordet ”cool”, men det finder jeg ikke, der er nogen grund til, da ordet bliver brugt i flæng om noget, der er fedt eller godt. 

Jeg er i gang med en anmeldelse af udstillingen, og derfor vil jeg ikke endnu sætte et stempel på udstillingen vedrørende om den er god eller mindre god, men ”cool” er i min verden et udtryk for noget, der stilfærdigt og køligt distancerer sig fra omverdenen, og det gør Heerup i hvert fald ikke. 

Udstillingen kan ses på Kunsten helt frem til d. 1. april 2024.

Pussy Riot på Louisiana - og stjerneregn

 

Pussy Riot her fotograferet under aktionen ’Punk Prayer’ i en katedral i Moskva i 2012 (foto: Mitya Aleshkovsky)

»Man kan ikke lade være med at beundre det mod, Pussy Riot lægger for dagen. Deres protest er en kamp på liv og død, hvor de sætter sig selv og deres frihed på spil«

Punk, spektakulære aktioner har været dagsordensættende, når den russiske protestgruppe Pussy Riot har gjort opmærksom på Ruslands vej mod et rendyrket diktatur ledet af landets præsident Vladimir Putin. 

Nogen har sagt, at politisk kunst er noget værre skidt, men at god kunst altid er politisk, men nu har kunstmuseet Louisiana i Humlebæk i hvert fald åbnet en udstilling, der fokuserer på netop Pussy Riot. 

Det er fra Jyllands-Postens kunstanmelder Tom Jørgensens anmeldelse af udstillingen ’Pussy Riot – Velvet Terrorism’ i avisen, jeg har hentet citatet herover. 

Han giver ligesom Berlingskes anmelder udstillingen seks ud af seks stjerner, og Politikens anmelder begaver udstillingen med seks hjerter ud af lige så mange mulige. 

Pussy Riot kan ses på Louisiana frem til d. 14. januar 2024.

Et år med Henry Heerup

 

På Kunsten i Aalborg er netop åbnet udstillingen 'Hvad skulle vi gøre uden fantasien?' med et omfattende udvalg af værker af Henry Heerup (1907-1993).

Midt i udstillingen kører filmen 'Et år med Henry', som er produceret sidst i 1960'erne af Jørgen Roos og Jens Jørgen Thorsen... den kan ses herover.

Henry Heerup - naivist eller avantgarde?

 

Henry Heerup: Skraldeskulptur, uden år. Mixed media (foto: Kunsten Museum of Modern Art)

I skrivende stund er jeg ved at forberede en lille udflugt til Aalborg, hvor man på museet Kunsten åbner en udstilling med titlen ’Henry Heerup – Hvad skulle vi gøre uden fantasien?’. 

Netop Henry Heerup (1907-1993) har været genstand for mange myter. Var kunstneren, der boede i et primitivt kolonihavehus og som yndede at spille på blokfløjte iklædt nissehue, en rendyrket avantgardist eller blot en enfoldig naivist? 

Nu bliver hans rolle i kunsthistorien forhåbentlig tydeligt defineret én gang for alle, og det er netop med denne forventning, at jeg besøger Kunsten, som viser Heerup-udstillingen indtil d. 1. april 2024.

Meteorologerne siger, at det er slut nu

 

Sommeren fik lige en forsinket opblomstring her i september måned, og tegningerne herover er foretaget på datoen 11. september 2023, men nu er der imidlertid nogle meteorologer, der antyder, at sommeren for alvor går på hæld, og det er såmænd altid vemodigt, men forventeligt, når efteråret for alvor banker på.

Arrogance uden grænser

 

Visualiseringen her af Sophia Kalkaus skulptur ’Zygote’ er foretaget af Københavns Kommune

»Det er kunst, når den er allermest arrogant«

I Politiken har avisens kunstanmelder Mathias Kryger anmeldt en skulptur, som er placeret på Christmas Møllers Plads på Amager i København. 

Skulpturen har titlen ’Zygote’ og er skabt af billedkunstneren Sophia Kalkau med økonomisk støtte fra Ny Carlsbergfondet. 

Kryger er ikke begejstret og bruger blandt andet betegnelsen ”analkugler” om værket, som han tildeler to ud af seks hjerter i Politiken. 

Jeg blev nødt til at google analkugler/buttplugs (det lyder ikke rart, vel?), inden jeg fandt en notifikation på det sociale medie Facebook, hvor en bruger - en akademiuddannet billedkunstner - gik i rette med Kryger og dennes anmeldelse, som han ironisk nok kalder ”arrogant”. 

Der er naturligvis mange elementer i denne kommentar til anmeldelsen, men det mest pudsige er, at mange fra det akademiske miljø som kommentar til indlægget er røget i tastaturet. 

Blandt andet hedder det fra en professor emeritus fra Akademiet, at »Mathias Kryger skriver som han har forstand«. 

En kunstner, som faktisk selv har beskæftiget sig med kunstkritik anfører følgende: »Han er altid ufattelig vulgær og seksualiserende«. 

Jeg er selvfølgelig ikke sat i verden for hverken at forsvare anmelderkollegaer eller de kunstværker, som disse har valgt at beskrive/kritisere, men det må være ret interessant for Kryger, at nogle fra de akademiske miljøer gider forholde sig til hans mening om Sophia Kalkaus værk. 

Jeg er på det rene med, at kunstanmeldelse er et alvorligt anliggende, men det er kunst i det offentlige rum bestemt også. Værket vil stå længe efter, at diskussionen om Mathias Krygers mening er udspillet.

Konstruktivistisk kunst i hjertet af Aarhus

 

Jeg fik for første gang øje på den unge kunstner Carsten Beck, da han var repræsenteret hos Annika Nuttall Gallery på kunstmessen Art Herning tidligere i år, men nu kan man se et antal af kompositorisk konstruktivistiske værker af Beck i galleriet i hjertet af Aarhus – nærmere bestemt på adressen Østergade 33. 

Udstillingen har fået titlen ’Across Lines’ og kan opleves indtil d. 7. oktober. 

Jeg er i skrivende stund i fuld gang med en anmeldelse.