Jeg kunne for nylig berette om en artikel publiceret af auktionshuset Christie's, hvor man i forbindelse med en auktion over grafiske arbejder, giver en grundig indføring i grafik og de forskellige metoder inden for feltet.
Jeg har nu fundet en anden artikel på samme hjemmeside, hvor man beskriver Pablo Picassos forhold til og arbejde med grafikken.
Artiklen kan findes via linket HER>
Det er muligt, at grafiske tryk som kunstform ikke har den store bevågenhed blandt danske kunstsamlere og i de hjemlige auktionshuse, men internationalt set står det heldigvis anderledes til, og på i de store auktionshuse i udlandet oplever man ofte grafik som ganske interessante investeringsobjekter blandt samlere.
Det har auktionshuset Christie’s taget konsekvensen af og i forbindelse med en aktuel auktion over grafiske arbejder har auktionshuset nu publiceret en guide til samlere – eksisterende og potentielle – af grafiske arbejder.
Guiden går vidt omkring i beskrivelsen af det ædle medie, og den kan læses HER>
For nylig anmeldte jeg udstillingen 'Traces Of A New Beginning' med værker af fotografen Astrid Kruse Jensen.
Udstillingen finder sted indtil d. 7. september i Viborg Kunsthal og i min anmeldelse hed det blandt andet: "Sfærisk fotokunst skaber magi i kunsthallens udstillingsrum".
Jeg synes, det bør bifaldes, når en udstillingsinstitution laver en dokumentarisk videoproduktion, og det er netop sket i relation til Kruse Jensens udstilling, og filmen kan ses herover.
Den vil med garanti give potentielle gæster i kunsthallen et solidt indblik i Astrid Kruse Jensens arbejdsform og -hensigt.
»Sheeran har ret til at elske Pollock; men det er selvsikkert og dumt at tro, at man kan genskabe hans geni på sine fridage, fordi det ser nemt ud. Det var det ikke, og det er her kendisser tager fejl: De synes kunst er sjovt; men kunst er lidelse og vanvid. Et plask fra Sheeran kan måske ligne et plask fra Pollock, men der er ingen følelse, ingen sandhed«
Således vurderer den britiske kunstkritiker Jonathan Jones sangeren og sangskriveren Ed Sheeran, der netop er ”sprunget ud” som billedkunstner på en udstilling i London, hvor han viser nogle malerier, der skulle ligge i forlængelse af den amerikanske maler Jackson Pollocks metode, der som bekendt var rodfæstet i rytmiske strint på lærreder placeret på gulvet i hans atelier.
Jeg er faktisk ikke specielt vild med Sheeran som hverken sanger eller sangskriver og han har faktisk også en sag vedrørende musikalsk plagiat i sin historie.
Plagiat af Pollock er der dog ikke tale om, når sangeren forsøger sig som kunstmaler.
Her er hans farveholdning alt for hidsig og unuanceret.
Dog går overskuddet af salget af hans værker til velgørenhed, da han samtidig med musikkarrieren har et charity-foretagende kørende, og det kan man vel dårligt sige noget imod?
Det gør ham blot overhovedet ikke til en god maler.
Læs Jonathan Jones analyse af Sheeran som maler HER>
Jeg skal da gerne erkende, at kunstmuseet Arken i Ishøj syd for København ikke er et af de museer, jeg besøger oftest; men det forhindrer alligevel ikke, at Arken i regnskabsåret 2024 ifølge dagbladet Politiken har nået et overskud på omkring en million kroner, hvilket er en klar forbedring i forhold til 2023, hvor gevinsten lød på beskedne 135.000 kr.
Når jeg antyder, at jeg ikke ofte besøger kunstmuseet i Ishøj skal det samtidigt perspektiveres i, at museet ikke længere giver fri entré til billedkunstnere, hvilket jeg finder helt uanstændigt, da det netop er fødekæden af kunstnere, der udgør ikke blot Arkens, men samtlige kunstmuseers grundlag for overhovedet at eksistere.
Når jeg nævner billedkunstnere i almindelighed, mener jeg medlemmer af Billedkunstnernes Forbund; men ikke desto mindre: Tillykke til Arken med det fine resultat.
Sommer i Danmark er en vekslende fornøjelse, men når den så viser sig fra sin mest varme side, er der ingen vej uden om en tur til favoritstranden.
I skrivende stund befinder vi os midt i juli og i en meteorologisk forstand også midt på sommeren.
Jeg samler skitser sammen, så jeg har noget at arbejde videre med, når efteråret indfinder sig.
Således er der sommer hele året på værkstedet.
»Så har vi Rude. Så har vi Giersing. Så har vi Weie og Lundstrøm, men der er så også nogen, vi ikke har«
Udtalelsen fremsat af museumsdirektør Anne-Mette Villumsen er blot en lille detalje i forhold til en reportage, jeg lavede ved årsskiftet om Ribe Kunstmuseum.
Til dels kom samtalen mellem museumsdirektøren og mig til at handle om museets samling og prioriteringen af den modernistiske kunst.
Siden har Ribe Kunstmuseum skærpet samlingen og ifølge netmediet rykindribe.dk med ikke mindre end 12 nye værker.
Her er det interessant at nævne netop et væsentligt modernistisk værk af maleren William Scharff (1886-1959), som netop tilhører kredsen af modernister, der havde en stor betydning i begyndelsen af 1900-tallet.
Maleriet ’Hønsebillede’ fra 1917 blev således erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet af Ribe Kunstmuseum ved en auktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner tidligere i år.
Maleriet var vurderet til 200.000-250.000 kr.; men prisen røg altså op i 750.000 kr. for maleriet.
Ud over dette værk har Ribe Kunstmuseum erhvervet et landskab af Scharff, et maleri af Astrid Holm samt et antal skulpturer af Astrid Noack.
Jeg klæbede efterfølgende tegningerne op i en skitseblok og så blev de med ét ret eksklusive, men det sjove er, at den spraylim, jeg brugte, gjorde tegningerne fugtige så man kan ane teksten fra det oprindelige ark gennem papiret.
Jeg valgte at opfatte det som en gave til værkerne.
Her burde man vel forvente, at vandtemperaturen ved min favoritstrand i Østjylland havde nået et anstændigt niveau; men det er stadig – undskyld mig – pissekoldt, og dialogen mellem de to drejede sig netop om, at kvinden blot konstaterede, at det handler om at kaste sig ”ud i det”, ellers kommer man aldrig i med hele kroppen.
Det er så rigtigt, som det er udtalt.
»Umiddelbart er det på grund af musikken; men efterhånden som vi er kommet 7-8 år i træk, holder man også af Silkeborg, fordi byen er smuk, men musikalsk set er jeg også forundret og glad over er, at publikum klapper på 2 og 4. Du oplever ikke andre steder, at der sidder 500-600 mennesker og klapper på 2 og 4. Hvad der også er fantastisk ved Riverboat Jazz Festival, er hvor varieret, den er. I øjeblikket spiller Nanna Carling Swingband, vi har hørt fransk Sidney Bechet-præget musik og nu skal vi op og høre Mads Mathias synge Nat King Cole, og så er jeg glad for – altså 80 % af publikum er dem, der er grå i toppen – at der også kommer unge mennesker, som godt kan li’ det«
Udtalelsen er fremsat af radiomanden (RødoverKanalen) og basunisten Ole Mathiasen, som jeg lavede et interview med under årets udgave af Riverboat Jazz Festival.
Uddraget skal bruges i en reportage, som jeg i skrivende stund er i gang med at forfatte om festivalen, der faktisk til næste år kan fejre 60 års jubilæum.
Ellers bør jeg blot nævne, at det var på opfordring af kapelmesteren, at jeg ”crashede” Sigurd Barret & The Cigars’ koncert i min egenskab af ”Mr. Nobody”. Det hele var improviseret, hvilket mange, som jeg mødte senere under festivalen, var i tvivl om.
Historien om kunstneren, skuespilleren og gøgleren Leif Sylvester rummer mange aspekter, og dem har Per Pedersen, som jeg også selv har haft besøg af på værkstedet, beskrevet i denne samtale med kunstneren.
Den er ganske enkelt forfattet ud fra en idé, jeg har fået med henblik på at skrive en reportage fra årets festival, som har fundet sted i Silkeborg siden 1966.
Herover blot nogle få af de stemningsbilleder, jeg har taget under arrangementet i løbet af torsdagen og fredagen - og i skrivende stund er jeg i gang med at forberede mig på lørdagens koncerter.
Reportagen vil kunne læses på portalen KULTURINFORMATION ganske kort tid efter festivalen er afsluttet
For et par år siden havde jeg den udsøgte fornøjelse at anmelde en udstilling – ledsaget af en biografi af mag.art. og dr.phil. Lennart Gottlieb – med grafiske arbejder af Olivia Holm-Møller (1875-1970) på Holstebro Kunstmuseum.
Hvis man ikke kan få nok af historien om Olivia, er det nu muligt at få et yderligere indblik i kunstnerens liv, da en stor del af hendes korrespondance er blevet digitaliseret af cand.mag. i kunsthistorie Silke Jolly Engberg og efterfølgende publiceret.
Man kan sagtens spørge sig selv, om nødvendigheden af at bruge et år på en sådan forskningsbaseret proces, som sikkert udelukkende besidder en marginal interesse blandt kunstinteresserede; men her bør man huske på, at der også skal være noget for andre end det store forkromede flertal. Altså for de få!
Man kan få adgang til de mere end 300 breve forfattet over en periode på omkring 70 år ved at klikke HER>
Det tog lidt tid, inden det var muligt at lave en profil på det nye sociale medie Meningspunktet, som er skabt som et alternativ til sociale medier som Facebook og Instagram.
Imidlertid er det tydeligt, at man har store problemer med at tiltrække brugere, hvilket blandt andet udmønter sig i, at flere grupper på Meningspunktet overhovedet ikke har nogen trafik.
Samtidigt åbner mediet tilsyneladende mulighed for at brugerne kan oprette anonyme profiler, hvilket var noget af det, som man ville tage et opgør med i relation til de etablerede SoMe-værktøjer.
Det er måske lidt tidligt efter få dage at dømme Meningspunktet som en fiasko; men der er sandt for dyden ikke meget aktivitet på mediet.
Jeg afventer
imidlertid tingenes tilstand, inden jeg melder mig ud.
.jpg)
Juni måned har haft sine udmærkede sommerdage; men i skrivende stund regner det lystigt, hvilket jeg ikke er så glad for; men heldigvis kan jeg bruge nogle timer på værkstedet med henblik på at få viderebearbejdet de relativt mange skitser, jeg har fået lavet ved en østjysk strand i de forløbne par uger.
Det hører med til historien, at akvarelfarverne er af mærket Daniel Smith, som jeg har haft liggende på værkstedet i et års tid.
Nu er de imidlertid kommet i spil.
»De nyeste og største af Jungwirths malerier er som en vild dans, hvor man med armene i vejret viser, at man er noget så forrygende ligeglad med, hvad andre måtte mene. Hvor man spinner om sig selv med flagrende arme og høje hurraråb«
I en tid, hvor dagbladene i kongeriget nedprioriterer kunstkritik, er det dog trods alt tilfredsstillende, at den avis, jeg selv abonnerer på – så længe det varer – bringer kunstanmeldelser.
Aktuelt drejer det sig om udstillingen med værker af den østrigske maler Martha Jungwirth, som indtil d. 8. august kan ses på Museum Jorn i Silkeborg.
Trine Ross giver fem ud af seks mulige hjerter i Politiken… læs min egen anmeldelse af samme udstilling på KULTURINFORMATION HER>
Spørgsmål hober sig op ved åbning
af ny udstillingssal: Vil ARoS være et oplevelsescenter eller et kunstmuseum? ⭐⭐⭐
Sommerens store og omfattende udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad, som er vanskelig at navigere i, taler med tjekkisk accent til instinkterne hos børn og voksne ⭐⭐⭐⭐
De fotografiske genrer inden for samtidskunsten har sine slørede hjørner, og kan i Astrid Kruse Jensens version akkumulere lys i en dyster tid ⭐⭐⭐⭐⭐
