Hvem, hvad, hvor, hvordan, hvorhenne, hvorfor og hvornår...?

 

Der findes mange måder, hvorpå man kan fortælle en historie i skrift, uden at det ”forstyrrer” helheden i et udstillingskoncept. Her ses dette aldeles fremragende udført på Koldinghus, der i en permanent udstilling viser ’Flora Danica - verdens vildeste stel’. Udstillingen åbnede i 2022.

»Når skiltningen forsømmer at besvare de såkaldte hv-spørgsmål – hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor, så glemmer de, der skal engagere os i vores kultur og historie deres helt afgørende formidlingsopgave. De fundamentale kendsgerninger om en periode, en fysisk genstand, en konkret sted eller et bestemt stykke kunst er for de fleste mennesker intet mindre end nøglen til at lukke emnet op i større forstand«

Måske skal det tilskrives agurketid på dagbladenes kulturredaktioner, når Kristeligt Dagblads ansvarshavende chefredaktør Jeppe Duvå tager en problemstilling op, som sikkert mange har følt en frustration over, når man har besøgt kulturhistoriske museer eller udstillingsinstitutioner med udgangspunkt i billedkunst, som har været mit eget primære fokuspunkt i den periode, hvor jeg fungerede som kunstanmelder på et dagblad. 

Nu er jeg sådan set blot almindelig con amore udstillingsgæst, men kan godt i en grad nikke genkendende til kritikken. 

Jeg føler mig dog nødsaget til, i samme åndedrag, lige at anmode om, at hesten bliver klappet en ekstra gang i Kristeligt Dagblad, som jeg i en periode har været abonnent på. 

Som oftest er formidlingsgraden på danske museer forbilledlig høj; men jeg vi alligevel bekræfte Duvå i, at der kan forekomme svipsere i formidlingen. 

Det gælder ikke mindst, når museer og tilsvarende institutioner formidler udstillinger og begivenheder online, hvor ganske tunge og svært forståelige tekster ofte ledsager, hvad de skal formidle. 

Især inden for samtidskunsten kan man sidde og tænke på, hvor stor en fornøjelse det må være for kuratorer og kunsthistorikere at ”smage” på ordene og helt overse modtageren. 

I lyset af denne entusiasme bliver netop hv-spørgsmålene glemt, og tro mig: Jeg har modtaget i tonsvis af pressemeddelelser, hvori f. eks. udstillingsfrekvenser eller noget så basalt som adressen på udstillingsstedet ikke har optrådt. 

Heldigvis er landets store udstillingsinstitutioner begavet med meget kvalificerede formidlings- og kommunikationspersonaler, så problemet er her bestemt til at overse. 

Hvad der så sker inden for murene, er en anden sag; men jeg mener nu, at der for det meste er styr på formidlingen. 

I øvrigt er det en balance ikke at få bl.a. kunstudstillinger til ikke at virke for teksttunge i kraft af, at der for det meste er nogle æstetiske hensyn at tage. 

Sådan er der så meget!

Værkstedet d. 24. juli 2024

 

Fem stjerner til Franz Gertsch på KulturInformation.org

 

Franz Gertsch: ’Kranenburg’, 1970. Dispersion på ubehandlet halvlinned. Inklusiv tre detaljefotos af værket

»Men nu er der en oplagt mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med denne med urette oversete kunstner her i landet. Louisiana viser nemlig i de kommende måneder ”Franz Gertsch - Blow-Up”, hvor vi kan opleve et imponerende udsnit af den schweiziske superrealists malerier og træsnit i gigantiske formater«

For nyligt kunne jeg formidle her på siden, at jeg er begyndt at levere kunstanmeldelser til webportalen KulturInformation.org, men jeg er naturligvis ingenlunde den eneste kunstanmelder på portalen. 

Således har Niels Lyksted være på besøg på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og som det fremgår af citatet herover, med henblik på at skrive en udførlig anmeldelse af den aktuelle udstilling med værker af Franz Gertsch, som vi selv blev ganske overrumplet over under et besøg på museet for nyligt. 

Udstillingen kan ses på Louisiana indtil d. 10. november. Lyksted skriver ret sigende »sæt god tid af til at gå på opdagelse i de imponerende værker«. 

Den opfordring kan jeg kun tilslutte mig. 

Sommeren og turister på visit

 

Når jeg her i højsommeren, når vejret tillader det, opsøger min favoritstrand i Østjylland, er det som om, at de faste strandgæster bliver suppleret med familier og personer, man ikke er vant til at møde på stranden. 

Lytter man efter sprogene, vil man opdage, at der bliver talt andet end dansk, hvilket er en stor fornøjelse for en indfødt østjyde. 

Tegningerne herover er lavet i juli måned, hvor vejret faktisk generelt har været alt andet end sommeragtigt. 

Du danske sommer… Sådan er dét!

Midsommer med tilbagevirkende effekt

 

’Strand midsommer’. Olie og spraymaling på lærred. 27 x 41 cm.

Maleriet, som er gengivet herover, er lavet ud fra en skitse, der blev udført på et tidspunkt, hvor dagslyset var fremherskende i det meste af døgnet - altså omkring midsommer. Deraf titlen. 

At jeg så har færdiggjort maleriet midt i juli bør nok tilskrives alment sommersløvsind på trods af, at man som billedkunstner aldrig som sådan holder ferie. 

Der er altid noget, som skal skildres. Også om sommeren…

Nyt samarbejde

 

Fra tid til anden har jeg klikket mig ind på webportalen kulturinformation.org med henblik på at finde et ekstra perspektiv på, hvad der sker i kulturverdenen i kongeriget. 

På et tidspunkt undrede jeg mig over, at det her, når det drejede sig om kunstanmeldelser, var med hovedvægten på begivenheder øst for Storebælt. 

Jeg kontaktede hjemmesidens redaktør, og han kunne fortælle mig, at mange kunstudstillinger bliver flyttet rundt fra institution til institution og ganske ofte vises på Sjælland og i Hovedstadsområdet. 

Der er dog heldigvis undtagelser, og jeg har tilbudt mine services vedrørende, hvad der sker på kunstfronten i hvad jeg i min besked til redaktøren beskrev som det ”brostensbelagte og vindblæste Jylland”. 

Udkommet blev, at jeg nu leverer på filantropiske betingelser nogle kritiske skriverier til portalen… Man kan finde kulturinformation.org HER>

Gennem blodbadet

 

Hermann Nitsch: ’Hældemaleri + skjorte’, 2005

»Cirkel i rum af blod. Fra Prinzendorf. Malet i 2022, det år, Nitsch døde. Altså næppe rigtigt blod, men i udstillingens sammenhæng er det. Det er et blodbad, man kommer ind igennem, og efter det, vågner verden med sine malerier, sine tegninger, masser af begge dele, sine monokrome, små hilsner til Yves Klein, der også var tidligt ude med flammekasteren i en besynderligt vinklet udstilling, også på Museum Jorn, for ikke så længe siden«

Det er naturligvis den østrigske konceptkunstner Hermann Nitschs udstilling på Museum Jorn, som forfatter og kunstkritiker Peter Laugesen refererer til i en veloplagt anmeldelse i dagbladet Information for nylig. 

Udstillingen har jeg beskæftiget mig meget med på blog'en her, så jeg vil blot bekræfte, at den kan ses på Museum Jorn i Silkeborg frem til d. 22. september.

Min mening om 'Franz Gertsch - Blow-Up'

 https://kunstsyn.wordpress.com/2024/07/15/styrken-ligger-ogsa-i-storrelsen/

Bill Viola 1951-2024

 

Forleden dag døde, kan jeg roligt sige, en af samtidskunstens helt store skikkelser, den amerikanske videoinstallationskunstner og mester inden for genren, Bill Viola, blot 73 år gammel.

Som det kan ses på filmen herover, som er produceret af Louisiana Channel, var Viola en kunstner, der ofte lod de menneskelige relationer spille ind i sine værker, hvilket især kom til udtryk i et værk, som jeg holder særdeles meget af, nemlig 'The Raft', som viser, hvordan mennesker agerer i udfordrede situationer.

Bill Viola døde ifølge Artdaily.com som følge af Alzheimers.

Leg med ilden på Clay

 

For nylig besøgte min hustru og jeg Clay Keramikmuseum Danmark med henblik på at se udstillingen ’Playing with Fire’, der i britiske Edmund de Waals iscenesættelse viser et endog ganske omfattende udvalg af værker af Axel Salto (1889-1961). 

Det er ganske naturligt Saltos keramiske værk, der er lagt hovedvægt på, men på udstillingen er det også muligt at se et lille udsnit af Saltos tekstildesign samt skitser og grafiske arbejder. 

Vi havde en kort og behersket diskussion vedrørende det indledende afsnit i udstillingen, som har til hensigt at skabe en reference til Saltos stentøjsovn, som fruen dog mener, giver dårlige muligheder for at iagttage værkerne på en hensigtsmæssig måde, da disponeringen er ganske forvirrende. 

Jeg selv havde imidlertid mere fokus på de stærke spots og disses overbelysninger af de enkelte værker. 

Jeg har oplevet tilsvarende katastrofale lyssætninger på andre udstillinger, hvor skulpturelle enheder har været i spil. 

Hvis man i øvrigt ser bort fra disse kritikpunkter er udstillingen, der kan opleves på Clay i Middelfart indtil d. 11. august, anbefalelsesværdig.

Billederne, der ledsager dette blogindlæg, er i de øverst placerede baseret på udstillingens indledende afsnit efterfulgt af nogle udvalgte enkeltværker af Salto. 

Afslutningsvis kan man få en fornemmelse af Axel Saltos skitser og grafiske arbejder.

Forførende Franz Gertsch på Louisiana

 

»Men gak til Louisiana, kære læser! Det er en højst seværdig udstilling og for de fleste et ganske nyt og spændende kunstnerbekendtskab«

Jeg kan kun bekræfte opfordringen fra Lisbeth Bonde, der i Kristeligt Dagblad giver fem ud af seks stjerner til udstillingen ’Blow-Up’ med værker af Franz Gertsch (1930-2022). 

Jeg har sammen med min hustru netop set – og især oplevet udstillingen på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og har man først ladet sig forføre af Gertschs kæmpemæssige fotorealistiske malerier og minutiøst fremstillede træsnit i for metoden usædvanligt store formater, bør man investere 51 minutter på at se filmen ’At give tiden tid’, der tegner et stærkt og gennemarbejdet billede af en usædvanlig kunstner, som man iagttager arbejdende faktisk til stort set det sidste på trods af en høj alder. 

Udstillingen og filmen kan ses på Louisiana frem til d. 10. november 2024.