'Late Picasso' på sidste vers

 

Pablo Picasso: ’Homme au miroir’, 6. april 1972. Olie på lærred… se flere billeder fra ’Late Picasso’ HER>

Jeg har netop modtaget en mail fra Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg, som kunne berette om et stort antal besøgende på museet i juli måned, hvor ikke færre end 22.500 gæster besøgte Kunsten, og sikkert primært med henblik på at opleve udstillingen ’Late Picasso’ der stadig kan ses indtil d. 6. september. 

Udstillingen kører med andre ord på sidste vers, og den har fået fine anmeldelser. Ikke mindst på portalen kulturinformation.org, hvor jeg gav seks ud af seks stjerner. 

Min anmeldelse af udstillingen kan naturligvis stadig læses… find den HER>

Dag to ved Kysing

 

Jeg har på mange måder tabt mit hjerte til stranden ved Kysing Næs, og de to tegninger herover, som er de eneste af en række, jeg har fået affotograferet, er netop lavet ved stranden på en umanerlig varm sommerdag, hvor temperaturerne – modsat første gang, jeg befandt mig på lokaliteten i år – tangerede 30 grader. 

Der var samtidig rigtig mange mennesker på det strandafsnit, som jeg foretrækker, så derfor mange modeller til disciplinen strandcroquis.

Jorn og Kirkeby på papir i Sverige

 

Værkerne i forgrunden på dette installationsfoto fra Nordiska Akvarellmuseet viser store titelløse arbejder af Per Kirkeby fra 1994 (foto: Kalle Sanner)

»Det er interessant nok noget af det, der står tilbage efter udstillingen: Kirkeby forekommer højstemt, hvor Jorn fortsat er lidenskabelig og legende. Intensiteten har de til fælles og intimiteten, dér hvor man kommer bag stregerne som udtryk, så de også danner et indtryk«

I den svenske skærgård umiddelbart nordvest for Göteborg finder man Skärhamn, hvor Nordiska Akvarellmuseet er hjemmehørende. 

For tiden viser museet en udstilling med værker på papir af Per Kirkeby og Asger Jorn, og den har Maria Kjær Themsen, Informations kunstanmelder, besøgt. 

Det fremgår af hendes anmeldelse, at kombinationen Jorn-Kirkeby stadig har en betydning på trods af, at de to kunstnere har været udstillet sammen mange gange tidligere.

Udstillingen kan ses frem til d. 6. september.

Kunstnernes favoritfarver

 

Maleri af Mie Mørkeberg fra udstillingen ’Kryptomania’, der fandt sted på kunstmuseet Trapholt i Kolding i 2021.

»Farverne i mine værker er ikke klare, jeg kan godt lide sådan en beskidthedsæstetik. Den oxidgrønne har et mørke i sig, noget, der ikke umiddelbart er positivt, men som står og vibrerer på en måde, som er stemningsladet«

Maleren Per Kirkeby udtalte en gang i et interview, at »farver betyder noget«, og udsagnet kan vel dårligt siges at være overraskende, når man tænker Kirkebys ofte farvemættede malerier ind i helheden. 

Dagbladet Information har for tiden en serie kørende, der med Nanna Maria Engsted som forfatter sætter fokus på forskellige kunstneres forhold til farver. 

Citatet herover er hentet fra indslaget med maleren Mie Mørkeberg, der peger på oxidgrøn som definerende for hendes uundværlige farve. 

Tidligere i artikelserien har John Kørner beskrevet, hvordan malingsproducenten Flügger har opkaldt en bestemt gul nuance efter kunstneren.

Seks stjerner til en af kalenderårets mest vitale udstillinger

 

Installationsfoto fra udstillingen ’William Scharff – Den poetiske rebel’ på Randers Kunstmuseum… se flere billeder fra udstillingen HER>

For nylig kunne jeg her på blog'en berette om udstillingen 'William Scharff - Den poetiske rebel', som netop er åbnet på Randers Kunstmuseum, hvor den kan ses frem til d. 3. januar 2027.

Jeg lovede en anmeldelse af udstillingen, og den er nu publiceret til seks stjerner (ud af seks mulige) inden dagbladene har nået at tælle til 10.

Min anmeldelse kan læses på portalen KULTURINFORMATION HER>

William Scharff på Randers Kunstmuseum

 

Installationsfotos fra udstillingen ’William Scharff – Den poetiske rebel’ på Randers Kunstmuseum… se flere billeder fra udstillingen HER>

»Billedkunsten skildrer jo ikke blot det, man ser. Man maler ligesaavel alle de andre sanseindtryk – Vindens Gang mellem Granerne. Suset fra Havet, der i de stille Sommeraftener lyder som en Orgeltone osv.«

Forekommer teksten herover lidt altmodisch, er det ikke så mærkeligt, da citatet stammer fra 1944 og er fremført af maleren William Scharff (1886-1959). 

Teksten kan læses i bogen, der ledsager udstillingen ’William Scharff – Den poetiske rebel’, som netop er åbnet på Randers Kunstmuseum, hvor den kan ses frem til d. 3. januar 2027. 

Jeg besøgte udstillingen lige inden den officielle åbning og arbejder på en anmeldelse, så der kommer meget mere Scharff også her på blog'en senere.

Anmeldelse af Claes Otto Jennow-udstilling i Galleri NB publiceret

 

Installationsfoto fra udstillingen 'Mellem himmel og jord' på Galleri NB

Jeg besøgte for nyligt Galleri NB i Viborg, som netop har åbnet udstillingen 'Mellem himmel og jord' med værker af maleren Claes Otto Jennow.

Jeg har forfattet en anmeldelse af udstillingen og den kan naturligvis læses på KULTURINFORMATION HER>

Frandsen og freskoen

 

På udstillingen ’Al Fresco’ kan man blandt andet se disse fortolkninger fra Giro d’Italia i pastelkridt på papir… se flere billeder fra udstillingen HER>

»Hos Frandsen ophøjes hverdagens øjeblikke, og det almindelige og genkendelige rum løftes ind i kunsthistoriens store fortællinger«

Således kan man blandt andet læse i formidlingsmaterialet til udstillingen ’Al Fresco’, hvor Erik A. Frandsen udfordrer den ældgamle fresko-teknik på Skovgaard Museet i Viborg. 

At udstillingen finder sted netop her, er langt fra tilfældigt, da netop freskoer spiller en altafgørende rolle i Joakim Skovgaards omfattende udsmykning af Viborg Domkirke, som er nabo til museet. 

Udstillingen, som jeg besøgte for nylig, kan ses på Skovgaard Museet frem til d. 20. september.

Himmel og jord i kollision på Galleri NB

Claes Otto Jennow: ’Vi er derude’. Akryl på lærred. 80 x 120 cm. (foto: Galleri NB)

Galleri NB i Viborg har ofte introduceret kunstnere, der måske ikke har været kendte fra det typiske akademiske parnas, og nu introducerer galleriet en kunstner, som gennem sit virke har været et stykke omkring i sine undersøgelser af diverse kunstneriske virkemidler. 

Claes Otto Jennow har således en baggrund inden for graffiti, men det er landskaber i en mere eller mindre halvsyret form, man kan opleve i kunstnerens udstilling ’Mellem himmel og jord’ på galleriet. 

Jeg er blevet lidt nysgerrig på kunstneren, som jeg faktisk ikke var bekendt med tidligere, så jeg besøger Galleri NB ved åbningen med henblik på en potentiel anmeldelse.

Tovborg i samarbejde med New York-galleri

Installationsfoto fra udstillingen ’Divine Comedy’ på ARoS (foto: Anders Sune Berg)… se flere billeder fra udstillingen HER>

Hvis man logger ind på Google Maps og søger på adressen 509 W 27th Street i New York, havner man i det sydvestlige Manhattan, hvor galleriet Olney Gleason har til huse i et område med flere gallerier. 

Årsagen til, at jeg har fået en momentan interessen for virksomheden, er at den danske billedkunstner Alexander Tovborg ifølge kunstportalen Artdaily.com, har indledt et samarbejde med galleriet, som har en perlerække af store internationale kunstnere i porteføljen. 

Alexander Tovborg var for nylig udstillingsaktuel i forbindelse med udstillingen ’Divine Comedy’ på ARoS i Aarhus… læs min anmeldelse af denne udstilling HER>

Publikums og museumsinspektørens virkelighed

 

Installationsfoto fra Lucian Freud-udstillingen ’Alt er portræt’ på Louisiana (foto: Camilla Stephan/Louisiana Museum of Modern Art)

»Jeg må naturligvis forholde mig til den virkelighed, som publikum kommer anstigende med. Men min opgave er ikke at tale til deres fordomme, men derimod at stimulere deres nysgerrighed«

Citatet er hentet fra en ganske omfattende artikel, der omhandler museumsinspektør Anders Kold, Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk. 

Artiklen, som er forfattet af Kathrine Tschemerinsky, kan læses i Weekendavisen, og et af temaerne er ganske naturligt den igangværende udstilling med Lucian Freud, hvilket er en udstilling, jeg/vi endnu ikke har fået set. 

Det vil der imidlertid blive rådet bod på. Udstillingen varer frem til d. 27. september.

Grafiske tryk hos Bruun Rasmussen

’Prints & Editions’: Per Kirkeby: Uden titel "Hansen-tryk", 2009. Serigrafier i farve 140 x 100 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Der hersker en myte om, at hvis man vil erhverve sig værker af berømte kunstnere, kan det være en god idé at investere i grafiske tryk, og det kan som bekendt være litografier, raderinger, træsnit eller serigrafier, og netop i denne kategori har auktionshuset Bruun Rasmussen et antal store – 140 x 100 cm. – arbejder af Per Kirkeby til salg på en webauktion, der afsluttes d. 18. august. 

Fælles for den titelløse serie er, at de betegnes som ”Hansen-tryk”, hvilket jeg formoder, refererer til serigrafen Jørgen Hansen. 

Der er mange værker i udvalget, og det med at grafiske tryk er billige, skal bestemt tages med et gran salt. 

Prisen afhænger naturligvis af, hvem kunstneren er, og der er mange i udvalget, som kan ses HER>

Sol, strand og saltvand

 

’Kysing Næs’. Akvareller på Hahnemühle akvarelpapir. 19 x 26 cm.

Jeg har tabt mit hjerte en smule til stranden ved Kysing Næs og på julis næstsidste dag begav jeg mig derud, og på dagen krydsede temperaturerne de 30 grader og jeg følte mig inspireret til – endnu en gang – at skildre landskabet derude ved hjælp af et par akvareller. 

Vandet, der fortynder farverne, er selvfølgelig hentet ved strandkanten. 

Man kan måske kalde arbejderne ”saltvandsakvareller”? 

Hvorfor ikke…?

"Ulydig" og siddepladser beklædt med leopard

 

Siddepladser betrukket med leopard på udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’ på ARoS (foto: Mads Smidstrup © ARoS 2026)

»Inde i Ulydig føles pladsen trang, en smule labyrintisk, et par siddepladser er betrukket med leopard, kunstigt og plasticagtigt. Gulvet burde måske klistre, væggene lugte af røg, sved og gammel øl, men det er et museum, ikke et værtshus, og vi kan vel bruge vores fantasi. Ikke mindst fordi den bliver hjulpet så godt på vej af energien, der springer fra de mørkmalede vægge«

Weekendavisens kunstanmelder Sarah von Essen har været forbi udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’, der, som tidligere nævnt på siden her, kan ses indtil d. 13. december på ARoS i Aarhus.

 

Von Essen afslutter sin positive anmeldelse med følgende sætninger: »Punkkroppen, det ulydige hylster, er ikke hegnet ind på ARoS. Den er heller ikke befriet, men befriende, rå og ren energi, der sagtens tåler og overlever at blive vist frem på et museum«

"Dronningen af dem alle" i rodet udstilling på Tate Modern

 Frida Kahlo: ’Still Life (I Belong to Samuel Fastlich)’, 1951 (pressefoto: Tate Modern)

»Spørgsmålet er bare, hvor meget hun kan bære? Her er Tate Modern mærkværdigvis helt tavs. Men ligesom virkelighedens Frida Kahlo blev knust af sygdom, ulykker og sikkert også hjertesorger, er hendes ansigt nu i fare for at blive trivialiseret, tæmmet og uskadeliggjort«

Politikens kunstanmelder Trine Ross har klare bekymringer vedrørende den mexicanske maler Frida Kahlo (1907-1954) og hendes rolle som symbol på, hvordan en kunstners eftermæle kan illustreres. 

Få kunstnere i verdenshistorien er blevet mishandlet visuelt mere end Kahlo – og man kan se hende ikke blot som mere eller mindre posthum frivillig repræsentant for feminismen, men også i rent kommercielle sammenhænge. 

Ross er i sin fire-hjertede anmeldelse stærkt skeptisk over for udstillingen på Tate Modern i London, og i hendes underrubrik hedder det: »Tate Modern skuffer med en rodet udstilling, men Frida Kahlo beviser endnu en gang, at hun er dronningen af dem alle«. 

Det forekommer næsten symbolsk, at udstillingen, der kan ses frem til d. 3. januar 2027, har fået titlen ’The Making of an Icon’.

Politiken opretter ny stilling som kritikredaktør

 

Som abonnent på Politiken er jeg naturligvis spændt på, hvad en kritikredaktør får af betydning for dagbladets kritiske kulturformidling.

»På Politiken har vi siden Hørup og Brandes taget kunsten alvorligt og lyttet til, hvordan den sætter problemer under debat. Mens andre medier i de senere år har nedprioriteret kulturkritikken, har Politiken skruet op og moderniseret kritikstoffet til en digital social tid. Her skal vi på én gang være en uundværlig reference og værter for den kulturelle samtale, og vi skal være det for de nye generationer af mediebrugere såvel som vores elskede kernelæsere«

Denne tekst optræder i en jobannonce, hvor dagbladet Politiken søger en ny kritikredaktør. 

Det vil angiveligt sige, at avisens kulturredaktør ikke magter opgaven at holde styr på dagbladets kulturkritikere? 

Jeg kan ikke rigtigt definere noget ud fra det skrevne, men det hedder blandt andet i teksten:

»Der findes ingen redaktion som vores, og vi skal sammen definere, hvordan vi skal levere den kulturkritik, som en verden i opbrud skriger på. En tid, hvor de gamle begreber er gået i stykker, og hvor kun kunsten og kulturen kan levere de nye spørgsmål og svar, vi skal bruge«. 

Jeg har fundet annoncen på portalen MediaWatch. 

Ansøgningsfrist: 25. august.

Tour de France 2026

 

Billedkunstneren Erik A. Frandsen har skildret hver etape i årets Tour de France, men dette oliepastelværk er dog fra en tidligere udgave af løbet og kan for tiden ses på en udstilling på Skovgaard Museet i Viborg (foto: Anders Sune Berg)

I skrivende stund forbereder man sig i Paris på den afsluttende etape af Tour de France 2026, og løbet har været hårdt for nogle og lettere for andre, men jeg tror, der gik et gib igennem de fleste danske cykelfans, da Jonas Vingegaard styrtede på 15. etape og efterfølgende måtte udgå af løbet med et brækket kraveben. 

Der var dog i særdeleshed også noget at glæde sig over, hvis man ifører sig den rød-hvide klaphat. 

Således står Mads Pedersen til at vinde den grønne pointtrøje i løbet og det er første gang, at denne ære tilfalder en dansk cykelrytter i Tour’en. 

Dermed har Mads P. vundet pointtrøjen i samtlige Grand Tours og det er ikke mange, der har gjort det. 

Vi får også en dansk rytter i Top 10, da Mathias Skjelmose inden den sidste etape ligger nummer seks i købets klassement, og da der ikke er tradition for, at dette ændrer sig i Tour’ens sidste etape, ender ”Skjel” sandsynligvis der, hvilket er imponerende. 

Behøver jeg at nævne, at Tadej Pogačar vandt løbet?

Anmeldelse af Maria Dubin-udstilling publiceret

 

Blandt værkerne på Maria Dubin-udstillingen er denne tegning, som er én ud af 30

Man kan for tiden se i Maria Dublins udstilling ’A Tree is a Tree is a Tree: The Tree Chapel’ på KunstCentret Silkeborg Bad, og den har jeg kigget nærmere på med henblik på en anmeldelse til portalen KULTURINFORMATION, og nu kan anmeldelsen læses HER> 

William Scharff på turné

William Scharff: ’Kvinder på stranden’, 1935. Olie på lærred. 237 x 334 cm. Randers Kunstmuseum (pressefoto)

»Scharff skabte et billedsprog, der bevæger sig mellem rå ekspressiv kraft og håndværksmæssig perfektion, og han indflettede store spørgsmål i det hverdagslige: i et barns leg, i en hønes nervøse bevægelser eller en skovs nærmest radioaktive glød«

Den Scharff, der nævnes i citatet herover, er naturligvis William Scharff (1886-1959) og teksten er blot et udsnit af pressemeddelelsen til udstillingen ’William Scharff – Den poetiske rebel’, der kan ses på Randers Kunstmuseum i perioden 8. august 2026-11. januar 2027. 

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Randers Kunstmuseum, Sorø Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum. 

Jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen, så meget mere om den, når den er åbnet i Randers.

Fresco - en lækkerbisken

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Al Fresco’ med værker af Erik A. Frandsen på Skovgaard Museet i Viborg. Foto: Anders Sune Berg

»Denne udstilling er en lækkerbisken for øje og sjæl, og så er den godt tænkt som et supplement eller en fortsættelse i tid og teknik, idet den trækker en linje, en rød tråd fra Joakim Skovgaards fresker i Viborg Domkirke til denne sommerudstilling«

Citatet stammer fra Kulturinformations kunstanmelder Kirsten Kytner, der har besøgt udstillingen ’Al Fresco’, hvor Erik A. Frandsen på Skovgaard Museet udfordrer den klassiske metode fresco, hvilket, som Kytner også nævner, afstedkommer en direkte reference til udsmykningen i Viborg Domkirke i umiddelbar nærhed af Skovgaard Museet. 

Udstillingen, som Kytner tildeler fem af seks stjerner, kan ses frem til d. 20. september… læs anmeldelsen HER>

Værker med træer i Vesterskovens udkant

 

Installationsfoto med værker af Maria Dubin på udstillingen ’A Tree is a Tree is a Tree : The Tree Chapel’… se flere billeder fra udstillingen HER>

KunstCentret Silkeborg Bad er beliggende i udkanten af det store skovområde Silkeborg Vesterskov og et sådant er naturligvis kendetegnet ved tilstedeværelsen af adskillige træer. 

Det er dog ikke den slags træer, man kan se i Maria Dublins udstilling ’A Tree is a Tree is a Tree : The Tree Chapel’ i kunstcentret. 

Jeg besøgte udstillingen ved åbningen, men har netop genbesøgt den med henblik på en anmeldelse, så meget mere om Dublins udstilling senere.

Ralph Fleck 1951-2026

 

’Ralph Fleck: ’Seestück 27/XII, 2017. Olie på lærred. 100 x 150 cm. (foto: ralphfleck.de)

»Kunst bliver nogle gange taget alt for seriøst. Man skal også være i stand til at le af sig selv og arbejde med et glimt i øjet«. 

Således udtalte den tyske maler Ralph Fleck en gang i et interview med kurator Walter Smerling, og når man ser på Flecks malerier, oplever man en kunstner, som ikke lod sig begrænse af motivets manglende prætentiøse betydning. 

Hans motto syntes at være, at alt kan bringes i spil som motiv og gøres interessant. 

Jeg stødte på Flecks værker under en af mine mange ture til Berlin i 2022, og jeg blev ret omgående ret optaget af hans billedsprog. 

Jeg har netop erfaret via kunstportalen Artdaily. com, at Ralph Smeck, der var født i Freiburg i Tyskland, er død 75 år gammel.

Svend Wiig Hansen - en stor kolorist?

 

Installationsfoto fra udstillingen ’Gående, faldende, stående’ med værker af Svend Wiig Hansen på ARoS

»Udstillingen er velkurateret og en fornøjelse at bevæge sig rundt i. Eneste anke er, at der ikke er flere skulpturer, for trods hans insisterende omgang med oliemaleriet er det tydeligt, at nogen stor kolorist, det var Svend Wiig Hansen ikke«

Det er altid et diskussionsemne, når billedkunstnere benytter sig af maleriet i en ekspressiv version. 

Det gælder også Svend Wiig Hansen (1922-1997), der for tiden er udstillingsaktuel på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Udstillingen, som kan ses frem til d. 30. august, har haft besøg af Berlingskes anmelder Holger Dahl, der netop beskæftiger sig med Wiig Hansen som maler i relation til samme kunstner som billedhugger og denne analyse er bestemt relevant, da udstillingen næsten bliver kvalt af de mange malerier, hvor farverne synes påført ublandende, hvilket kan opleves som en manglende bevidsthed om farvernes indbyrdes udstrækning. 

Dahl giver fem ud af seks stjerner til udstillingen trods de nævnte forbehold… min egen anmeldelse af udstillingen kan ses HER>

Kysing Strand

 

Hvis man bevæger sig lidt mindre end en kilometer syd for lokaliteten Norsminde i Østjylland, vil man finde Næsvej på venstre side af Kystvejen, hvis man vel at mærke bevæger sig mod syd. 

Få hundrede nede af Næsvej finder man i forbindelse med et sommerhusområde en grusvej på højre hånd og den ender efter en blød venstrekurve i en smal sti, som fører ned til stranden, hvor der befinder sig en badebro, som primært benyttes af sommerhusenes beboere. 

Marcherer man derimod få hundrede meter mod syd, vil man opdage en anden badebro, som er tilknyttet den nærliggende naturistcampingplads og her kan man som almindelig badegæst blot slå sig ned og nyde området i fulde drag. 

Tegningerne herover er lavet ved en dag på Kysing Strand, hvor temperaturerne tangerede omkring 28 grader.

Et par akvareller fra sommerlandet

 

’Kysing Næs’. To akvareller på Hahnemühle akvarelpapir. 19 x 26 cm.

For en gangs skyld fraveg jeg på en dag midt i juli mit faste princip om at besøge en strand i nærheden af Aarhus. 

I stedet blev jeg siddende i busruten med navn ’Kystruten’ og fortsatte til lokaliteten Kysing Næs umiddelbart i nærheden af Norsminde. 

Inden folk dukkede op på stranden i hobetal, lavede jeg to akvareller, som beskriver landskabet set mod henholdsvis nord og syd.

Pik-pik-pik Picasso

 »Men det er også en udstillingen, som forholder sig lidt unysgerrigt til sit emne om den aldrende kunstner og ikke for alvor er interesseret i at stille spørgsmål om denne kunstens helt store pik, Picasso«

Jeg opgave på et tidpunkt under læsningen at sammentælle, hvor mange gange Politikens kunstanmelder Mathias Kryger bruger ordet ”pik” på dansk eller engelsk i sin anmeldelse af udstillingen ’Late Picasso’ på Kunsten Museum of Modern Art. Kryger tildeler dog trods visse kritikpunkter udstillingen fire ud af seks hjerter.

Det gungrer i kroppen på ARoS

 

Installationsfoto fra pressevisningen til udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’, hvor Seismografs skribent Andreo Michaelo Mielczarek også var til stede

»På kunstmuseer reduceres lyd ofte til atmosfære. Her er den et materiale på linje med stof, video og krop. Støjen bliver en kunstnerisk metode snarere end et soundtrack. Den 50 år gamle støj lyder stadig forbløffende nutidig, når den går i dialog med udstillingens nyere værker. Det gungrer i kroppen«

Portalen Seismograf beskæftiger sig primært med kunst forankret i lyd og musik, og derfor giver det mening, at man har anmeldt udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’, der finder sted og kan ses indtil d. 13. december på ARoS i Aarhus, da en af mediets skribenter Andreo Michaelo Mielczarek har sat ord på sine oplevelser i udstillingen… læs anmeldelsen HER>

Kunst på papir hos Bruun Rasmussen

 

Rembrandt van Rijn: ’Kristus prædiker’, ca. 1652. Radering og koldnål (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Hvis man lider af den overbevisning, at det er umuligt f.eks. at erhverve sig et kunstværk af Rembrandt, kan man godt tro om igen. 

D. 3. august afslutter auktionshuset Bruun Rasmussen således en netauktion med kunstværker på papir, og her er netop Rembrandt van Rijn faktisk blandt varerne, der kommer under hammeren. 

Udover Rembrandt kan man byde på værker af Michael og Anna Ancher, P.S. Krøyer, J. Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, C.W. Eckersberg samt en masse andre spændende kunstnere. 

Se udvalget HER>

Anmeldelse af underprioriteret udstilling publiceret

 

Installationsfotos fra udstillingen ’Spectacle Famoso’ på Museum Jorn i Silkeborg (foto: Museum Jorn/Mathias Lassen)

Jeg har netop besøgt Googles AI-chatbot med henblik på at undersøge, om danske dagblade har beskæftiget sig med en udstilling, jeg ikke vil tøve med at beskrive som en mindre sensation. 

Det drejer sig om ’Spectacle Famoso’, der viser 23 bronzeskulpturer, som Asger Jorn lavede som et af de sidste forløb i hans alt for korte liv. 

Udstillingen kan naturligvis ses på Museum Jorn i Silkeborg; men jeg må omgående stille mig undrende over, hvordan en så essentiel udstilling med vigtige værker af en væsentlig kunstner er så underprioriteret af dagblade og medier i øvrigt; men det kan naturligvis ændre sig, da udstillingen varer frem til d. 6. september. 

Jeg har dog skrevet en anmeldelse til portalen kulturinformation.org – og den kan læses HER>

Erik Veistrup 1937-2026

 

Erik Veistrup (pressefoto: Clay Keramikmuseum Danmark)

»Der findes mennesker, der ikke blot elsker kunst, men som vier deres liv til den. Erik Veistrup var et af disse sjældne mennesker. Med hans død har dansk kunstliv mistet en usædvanlig samler – en kender med et skarpt blik, en utrættelig opsøger af nye værker og en formidler, hvis største glæde var at lade andre få del i kunsten«

Jeg mødte ofte Erik Veistrup ude i kunstlandskabet og vi havde for det meste en god og inspirerende dialog om, hvad der rørte sig i denne specielle verden. 

Veistrup var, som det blandt andet fremgår i nekrologteksten herover fra portalen Artmatter.dk, en usædvanlig kunstsamler uden den formue og den ofte prætentiøse rolle, som udspilles blandt samlere af kunst. 

Han købte med hjertet og ofte af kunstnere, som stadig var i begyndelsen af deres karrierer. 

Det kræver som bekendt ikke den store indsigt at investere i allerede etablerede kunstneres værker, men også her var Veistrup usædvanlig. 

Han blev 89 år gammel.

Et par virkelig elendige stykker kul

 

Når man vælger at finde kulstykker i en udslukt bålplads ved en østjysk strand, må man påregne, at sådanne stykker kul sagtens kan være helt uegnede til at tegne med. 

Hvad kan man så gøre? 

Jeg valgte aktuelt at bruge dem alligevel, men resultatet blev ikke ubetinget vellykket. Jeg har ikke desto mindre valgt at gengive de famøse skitser/tegninger herover; og hvem ved? Måske bliver de næste meget bedre??

Jorn-bronzer fra 1972 udstilles samlet

 

Installationsfotos fra udstillingen ’Spectacle Famoso’ på Museum Jorn.

I et af sine sidste leveår 1972 producerede Asger Jorn (1914-1973) et større antal, nærmere bestemt 23, skulpturer i den italienske by Albisola, hvor han modellerede skulpturer i ler, som senere blev støbt i bronze. 

Meningen med disse værker var, at de skulle placeres på Torvet i Silkeborg, men i stedet blev de spredt for alle vinde, men er nu samlet i forbindelse med temaudstillingen ’Spectacle Famoso’ på Museum Jorn i Silkeborg. 

Her udstilles ikke blot bronzeskulpturerne, men også et antal af de originale modeller i ler. 

Om projektet udtaler museets direktør Christian Kortegaard Madsen: »Serien er fuldstændig enestående, idet den opsummerer væsentlige spor i Jorns virke, samtidig med, at den viser fremad mod en Jorn, som vi aldrig får mulighed for at opleve på grund af hans utidige bortgang kort efter«. 

Udstillingen kan ses på Museum Jorn frem til d. 6. september. Jeg har netop set udstillingen og har planlagt en anmeldelse.