Det bør ikke være nogen hemmelighed, at min smartphone er noget værre lort, når det drejer sig om at lave videoer med den.
Alligevel har jeg klippet en lille produktion sammen fra pressevisningen af James Turrells skyspace 'As Seen Below - The Dome' på ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Jeg beklager hjerteligt den elendige kvalitet.
»Der var grumhed på indersiden af den smukke entertainers hoved«
Den ”smukke entertainer”, der refereres til i citatet er maleren, grafikeren, billedhuggeren og – ja – entertaineren Svend Wiig Hansen, og netop beskrivelsen afslutter Mathias Krygers anmeldelse af udstillingen ’Gående, faldende, stående’ i dagbladet Politiken.
Udstillingen finder som bekendt sted på ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor den kan ses frem til d. 30. august.
Kryger begaver udstillingen med fem hjerter og ligger dermed på bølgelængde med redaktøren af denne blog, der i sin tid gav fem (ud af seks) stjerner til udstillingen i min anmeldelse på portalen kulturinformation.org, som kan læses HER>
For nylig kunne jeg her på blog'en fortælle om mit besøg på ARoS i Aarhus med henblik på at se og beskrive udstillingen 'Ulydig - Kroppen i punk'.
Anmeldelsen er nu publiceret på portalen KULTURINFORMATION, hvor den kan findes HER>
Ved introduktionen før pressevisningen af udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’ var jeg ramt af en vis skepsis.
Et spørgsmål trængte sig stædigt på: »Kan et kunstmuseum overhovedet udstille punk og adressere dette paradoks uden at kastrere genren og dermed absorbere den og gøre den tam og ufarlig«?
Alle ved jo, at punk i en almen forstand blev til ”New Wave” og dermed kommercialiseret ud til grænsen, men der opstod forskellige steder i Europa nye post-punk-baserede miljøer, og disse spiller en afgørende rolle i udstillingen, der er kurateret af forskeren Marie Arleth Skov.
Jeg har forfattet en anmeldelse, som netop er afsendt til redaktionen af portalen kulturinformation.org, og jeg kan godt røbe, at min indledende skepsis blev gjort til skamme under pressevisningen.
I årene fra 2009-2015 fandt et omfattende kunstarrangement sted i Aarhus.
Fra Tangkrogen til Ballehage kunne man hvert andet år i tidsrummet opleve skulpturfestivalen ’Sculpture by the Sea’, som bestod af et større antal store skulpturer i et forløb, der var kunstfagligt kurateret.
Nu har kræfter i Aarhus foreslået, at man genopliver projektet. Venstre med politikeren Christian Budde foreslår nu ifølge webmediet dinavis.dk at investere to millioner kroner i at undersøge, om begivenheden kan gennemføres igen.
Portalen har efterfølgende foretaget en undersøgelse blandt læserne og her er næsten 100 % positive over for idéen – eller rettere 97,3 % i skrivende stund.
’Sculpture by the Sea’ blev i 2027 i forbindelse med ’Aarhus Kulturhovedstad’ afløst af ’The Garden – The Future’, som var en planlagt triennale arrangeret af kunstmuseet ARoS.
De fleste forbinder sikkert ”punk” med en øresønderrivende form for musik, der opstod i 1970’erne med afsæt i en speciel undergrundsscene i England, men genren har flere aspekter, og her spiller det visuelle en klar rolle, hvilket jeg ved selvsyn fik bekræftet, da jeg i samme årti besøgte London, hvor punks prægede bybilledet i kraft af ofte obskure påklædninger – nogle vil måske tiden taget i betragtning tale om udklædninger.
Ganske snart åbner kunstmuseet ARoS i Aarhus udstillingen ’Ulydig – Kroppen i punk’, der netop fokuserer på punken som billedskabende genre.
Jeg er på plads ved pressevisningen med henblik på en anmeldelse.
Jeg tror ikke, det kan undre nogen, at TV-produceren Jack Fridthjof var til stede på ARoS ved pressevisningen af 'As Seen Below - The Dome' - det gigantiske bygnings- og kunstværk, et såkaldt Skyspace, af den amerikanske kunstner James Turrell.
I videoklippet, som kan ses herover, fortæller projektchef ved arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen, Jette Birkeskov, om projektet og giver et indblik i, hvad publikum kan forvente af oplevelser i installationen
Alle, der kunne og krybe og gå inden for den danske kunstanmelderstand var mødt op til pressevisning på James Turrells Skyspace ’As Seen Below – The Dome’ på ARoS, som jeg har beskæftiget mig en del med på blog'en her. Min anmeldelse er der et link til længere tilbage på blog'en.
Lisbeth Bonde giver udstillingen fem ud af seks hjerter i Kristeligt Dagblad, dog med et generelt kritikpunkt: »Kosmos er i sig selv så ubegribeligt sublimt, at det næppe behøver farvet LED-lys. ”As Seen Below” kan derfor have en tendens til at fremstå en anelse kulørt – som endnu et bidrag til oplevelsesøkonomiens evige jagt på spektakulære events«.
Jyllands-Posten giver fuldt hus – seks stjerner – og her fremhæver Trine Wøldiche værkets storslåethed: »Visuelt betagende som at være inde i et prisme, der reflekterer alle lysets farver«.
Mere forbeholden er Politikens Mathias Kryger, der giver to ud af seks mulige hjerter: »Dette er kunst som manipulation«, fastslår anmelderen knivskarpt.
Som jeg tidligere har beskrevet på blog'en her, var jeg til pressevisning på James Turrells Skyspace ’As Seen Below – The Dome’ på ARoS for nylig, og det er der naturligvis kommet en anmeldelse ud af og den kan læses HER>
Jeg har lige været vidne til en auktion (online) hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner med ældre malerier, og det gik op og ned med at få omsat de mange værker, og en del kunne ikke sælges, men jeg skal da lige love for, at min opmærksomhed skærpedes, da der til sidst i forløbet blev sat fire malerier til salg af en maler ved navn Valdemar Schønheyder Møller, som levede i perioden fra 1864 til 1905.
Han blev med andre ord ikke særlig gammel, og historien om Schønheyder Møller er faktisk ret tragisk, da han var så optaget af solens lys, at han kiggede så meget op imod solen, at han næsten blev blind.
Samtidig var han psykisk svækket, og han og hans familie måtte rejse tilbage til Danmark fra Paris, hvor han ellers arbejdede.
Han befandt sig i Danmark blandt andet i kredsen omkring Vilhelm Hammershøi.
Et hammerslag på 1.400.000 kroner er rekord for kunstneren på auktion. Maleriet var vurderet til 300.000-400.000 kr.
For det meste, når jeg bliver præsenteret for et nyt kunstværk eller en udstilling, har jeg en forventning om, hvad jeg kan opleve; men med James Turrells Skyspace, som indvies på ARoS ganske snart, befinder jeg mig totalt på bar bund, og det er faktisk underligt, da den slags installationer er lanceret 99 gange rundt omkring i verden.
Det nye værk er dog det største af sin slags og diameteren på kuplen, som er en væsentlig del af værket, er på hele
Til sammenligning er kuplen over Pantheon i Rom
Hypen omkring bygningsværket har i hvert fald akkumuleret en vis nysgerrighed hos mig.
For nylig kunne jeg berette om et besøg på Ribe Kunstmuseum, hvor jeg så udstillingen 'Livstid. Modne kvinder i kunsten'.
Min anmeldelse af udstillingen kan nu læses HER>
»Lucian Freuds personer ligger ofte ned og sover, kontemplerer eller dagdrømmer med indadvendt blik. Man forstår dem godt, for det var et tålmodighedsarbejde at sidde for ham. Han malede også et mindre portræt af malervennen David Hockney (født 1937) i 2002. Men hvilket portræt! Vi møder et stærkt iagttagende blik. En maler, som bliver malet af en maler, og som ser tilbage på ham«
Lisbeth Bondes anmeldelse af den nyåbnede udstilling ’Lucian Freud – Alt er portræt’ på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk giver indirekte anledning til at markere, at den store britiske kunstner David Hockney døde forleden dag 88 år gammel.
Men det er naturligvis Lucian Freud-udstillingen, som Bonde fokuserer på i anmeldelsen i Kristeligt Dagblad.
Hun giver seks ud af seks stjerner til udstillingen, der kan ses frem til d. 27. september.
Efterfølgende har jeg efter bedste evne forsøgt at få perspektiveret udstillingens tema i en anmeldelse, som jeg netop har færdiggjort.
Udstillingen fokuserer især på kvindelige, danske kunstnere i årene før og efter år 1900, og disse kunstnere var kendetegnet ved, at de måtte kæmpe noget af en kamp for overhovedet at skabe den kunst, som var et eksistentielt behov hos dem.
Man kan læse den inspirerende beretning om de aldrende kunstnere i udstillingens katalog, som på 240 rigt illustrerede sider beskriver, hvordan kunstnere som Anna Ancher, Bertha Wegmann, Anne Marie Carl-Nielsen og Anna E. Munch og mange andre måtte trodse den mandsdominerede kunstverden og holde fast i deres ret til at udtrykke sig billedkunstnerisk.
Udstillingen kan ses på kunstmuseet i Ribe frem til d. 20. september, hvorefter den flytter til Skovgaard Museet i Viborg og efterfølgende til Bornholms Kunstmuseum.
»De første generationer af kvindelige kunstnere banede vejen for, at det overhovedet var muligt for kvinder at være kunstnere. Kunsten blev deres levevej, og de arbejdede som kunstnere hele livet. Arbejdet havde en afgørende betydning. Det var en væsentlig del af deres identitet, ligesom det sikrede dem deres egen økonomi, uafhængighed af samfundets dominerende strukturer og mulighed for meningsfulde samarbejdsrelationer med andre kvindelige kunstnere«
Citatet er blot et udsnit af forordet til udstillingskataloget, der underbygger udstillingen ’Livstid – Modne kvinder i kunsten’, som åbner ganske snart på Ribe Kunstmuseum.
Jeg har aftalt et besøg på museet, når udstillingen åbner med henblik på en anmeldelse.
Som jeg tidligere har nævnt her på blog'en, besøgte jeg for nylig udstillingen ’Himmelske betragtninger’ med værker af Henrik Martensen på KunstCentret Silkeborg Bad.
Jeg har efterfølgende forfattet en anmeldelse af udstillingen, og den kan læses på portalen KULTURINFORMATION HER>
»Den vestlige del af Odder Kommune består af et kuperet bakkelandskab, der hæver sig over det fladere og lavere terræn mod øst. Grænsen mellem de to løber fra Norsminde Fjord gennem Odder til Amstrup og udgøres af ådale og moseområder, hvor vandet mod nord løber til Norsminde Fjord og mod syd til Horsens Fjord«
Dette geografiske lærestykke er en del af Klaus Markmann Jensens indledende tekst i bogen ’Finn Have i naturen’, som jeg netop har fået leveret.
Bogen består af adskillige gengivelser af værker, som Finn Have har foretaget i et stort område omkring hjembyen Odder.
Bogen ledsager en udstilling på Odder Museum med samme titel som bogen, og som kan ses indtil d. 18. oktober.
Jeg har dog valgt at tage afsæt i publikationen i relation til en anmeldelse, som vil kunne læses på en førende dansk kulturportal om forhåbentlig kort tid. Bogen er på 122 rigt illustrerede sider.
»Hans selvlærte tilgang til kunsten gør ham fri til at artikulere sig, som han vil. Men som det er fremgået, står han især på skuldrene af de romantiske landskabsmalere. I lighed med sine ældre kollegaer giver han taletid til naturen i næsten alle sine værker. For Henrik Martensen er naturen det største«
Teksten er forfattet af Lisbeth Bonde og hentet fra kataloget til udstillingen ’Himmelske betragtninger’ med værker af maleren Henrik Martensen.
Udstillingen finder sted på KunstCentret Silkeborg Bad, hvor jeg besøgte den ved åbningen.
Jeg er allerede i gang med så småt at forfatte en anmeldelse af udstillingen, som ledsages af to andre udstillinger på Badet, men dem vender jeg tilbage til senere.
Martensens udstilling kan ses frem til d. 27. september.
Det er ikke ofte, at jeg deltager i ferniseringsarrangementer med mindre, jeg har en kritisk bagtanke med den pågældende udstilling, men i tilfældet ’Inner Space, Outer Space, Another Place’, som nu kan ses på udstillingsstedet KH7 Artspace i Aarhus, gjorde jeg en undtagelse forankret i sociale behov og simpel nysgerrighed.
Udstillingsstedet er blot en del af et kulturelt miljø på adressen Sydhavnsgade 7, Aarhus og er kendetegnet ved at bestå af et postindustrielt rum med de umiddelbare kvaliteter og udfordringer, en sådan lokalitet rummer.
Jeg er befriende fri for at besidde en mening om den beskrevne udstilling, men jeg vil ikke desto mindre antyde, at den sagtens kunne have fundet sted i en kunsthal med bonede gulve og kridhvide, ensartede vægge; men hvorfor det?
Udstillingen fungerer faktisk udmærket i det lidt ”skramlede” miljø, hvor den kan ses frem til d. 28. juni.
»Forholdet mellem mennesket og planeten er fællesnævneren i udstillingen. Selve værkerne spænder vidt fra malerier og skulpturer til installationer og video, fra dystopisk sci-fi til botanik og samtidsarkæologi«
Bag denne tekst ligger udgangspunktet for udstillingen ’Tid * Muld * Stjerne’ med værker af Jeanette Land Schou, Nina Maria Kleivan, Karen Gabel Madsen, Bodil Brems, Henriette C. Hansen, Vicky Steptoe, Pernille Maegaard og Nanna Gro Henningsen.
Jeg regner med at prøve at finde fællesnævneren i udstillingen, når den åbner på KunstCentret Silkeborg Bad, hvor den kan ses i tidsrummet 6. juni 2026-10. januar 2027.
Dette papir er ofte bagsiden af en faktura eller blot et ark med en tekst, som jeg så møjsommeligt klistrer ind i en skitseblok.
Limen afstedkommer, at det, som optræder på forsiden, skinner igennem, og det vælger jeg at opfatte som en form for bonus, da det afstedkommer en vis stoflighed på den tegnede side.
Intet må gå til spilde, synes beskeden at være, men andre vil nok mene, at jeg gør for meget ud af disse skriblerier på, hvad kunne beskrives som affaldspapir.
