To historiske og en nulevende person i spil i ny bog

 

Omslag og opslag fra bogen ’Franz Kafka Asger Jorn Miquel Barceló’ med Barcelós illustrationer.

Hvis man nævner forfatteren Franz Kafka (1883-1924), kunstneren Asger Jorn (1914-1973) og billedkunstneren Miquel Barceló (f. 1957), vil man muligvis spørge om, hvad de tre personligheder hver især har med hinanden at gøre. 

Spørgsmålet er relevant, og jeg skal såmænd gerne besvare det. 

Asger Jorn var den første, der oversatte Kafka til dansk (efter franske oversættelser af Kafkas oprindelige tyske tekster). 

Af samme årsag har Museum Jorn i Silkeborg på eget forlag udgivet en bog, der illustrerer denne sandsynligvis for de fleste ukendte egenskab hos Jorn. 

Barceló, der i 2023 var hovedpersonen i en stor udstilling på Museum Jorn med titlen ’Menneskedyret’, har illustreret bogen med akvareller og gouacher, som i øvrigt også kunne ses på den nævnte udstilling. Disse værker er nu for en tid igen udstillet på museet. 

Jeg skal nu i gang med en anmeldelse af bogen, som både er diskret i indpakningen og smuk i indholdet.

'Barbara Kruger - No Comment' åbnet på ARoS

 

Man kan sagtens forestille sig at mange mennesker vil indfinde sig hen over vinteren på kunstmuseet ARoS i Aarhus, og det blandt andet med henblik på at se den i bogstavelig forstand store udstilling med installationer af den amerikanske kunstner Barbara Kruger. 

Der er flere gode grunde til at indfinde sig på museet, når kulden begynder at bide udenfor murene. Det er tillige vigtigt at investere lidt tid i især videoinstallationerne på udstillingen, som finder sted i ARoS’ Niveau 1. 

I mellemområdet er der placeret adskillige gigantiske vinyltapeter med diverse statements, som i størrelse faktisk udfordrer museumsrummets arkitektur. 

I min anmeldelse af udstillingen antyder jeg, at dette greb er foretaget med henblik på at tage pusten fra de besøgende. 

Uanset hvad, kan udstillingen ses på ARoS frem til d. 21. april 2025. 

Min anmeldelse kan læses på et tidspunkt på webportalen KulturInformation.com om kort tid.

Barbara Kruger i 2017 - og nu i 2024

 

”Never enough” – aldrig nok – optræder som tekst her i Barbara Krugers udstilling i 2017 på Museet for Religiøs Kunst

»Virkningen, når man går ind i installationen, er ganske enkelt overvældende, og dette er især perspektiveret i den naturforankrede æstetik, der præger museet og dets omgivelser«

Museet, der er i spil i min anmeldelse fra 2017, er Museet for Religiøs Kunst i Lemvig og installationen, der nævnes, var den amerikanske konceptkunstner Barbara Kruger (f. 1945), som til begivenheden ’Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017’ tog begrebet ”fråseri” op i en billedkunstnerisk kontekst. 

Når jeg nævner præcist dén udstilling, er det fordi, kunstmuseet ARoS i skrivende stund forbereder en noget mere, er jeg sikker på, omfangsrig udstilling med Kruger. 

Jeg skal ganske snart på besøg på museet for med egne øjne at få bekræftet, hvad udstillingen ’No Comments’ repræsenterer. 

I museets pressemateriale hedder det, at udstillingen er den første større af Barbara Kruger i Skandinavien; og det kan hermed i hvert fald dementeres.

Anmeldelse af 'Linjer der bevæger sig' publiceret

 

Opslag fra bogen 'Linjer der bevæger sig' (pressefoto: BOOK LAB)

For nyligt kunne jeg her på blog'en berette om bogudgivelsen 'Linjer der bevæger sig' med eksempler på tekster fra Jørgen Leths notesbøger. 

I mellemtiden har jeg forfattet en anmeldelse af udgivelsen, som er udgivet af forlaget BOOK LABS, og den kan læses på KulturInformation.org HER>

Sidste udstilling i Kunsthal Nord

 

I 2016 markerede maleren Adam Saks sig i Kunsthal Nord med udstillingen ’Setting sail in a teardrop of fear and desire’.

Jeg har netop modtaget en mail, der fortæller, at en udstilling i Kunsthal Nord i Aalborg bliver udstillingsinstitutionens sidste. 

Der er tale om en konceptudstilling med titlen EDEN og den inkluderer kunstnerne Cody Lucas, Jonas Jørgensen og Anca Hovath. 

Da kunsthallens tidligere kunstneriske leder Henrik Broch-Lips opsagde sig stilling, var der ikke blandt kulturpolitikerne i Aalborg vilje til at ansætte en efterfølger, og for omkring et år siden kom det frem, at Aalborg Kommune havde andre planer med lokalerne. 

I min tid som dagbladsanmelder besøgte jeg ofte Kunsthal Nord, og det var ofte en stor fornøjelse at opleve kunstnere udfordre kunsthallens postindustrielle miljø. 

Broch-Lips var leder af institutionen fra 2014 til 2019 og det lykkedes ham i den relativt korte periode at gøre Kunsthal Nord til et udstillingssted, som man regnede med – også uden for Aalborgs Kommunegrænse. 

Udstillingen EDEN kan ses i perioden 6. december til 13. december. Udstillingsperioden er altså en uge(!).

Sommer i november

På trods af, at nattemperaturen forleden nat nåede et for november usædvanligt højt niveau, er det langt fra sommer. 

På den anden side: Når jeg bladrer i skitseblokken med tegninger fra sommerens besøg ved favoritstranden, kan man godt føle, at det ligner sommer i november. 

Det er skitser som de viste, der danner afsæt for en serie af grafiske arbejder, som jeg arbejder på højtryk med for tiden, og her har jeg mulighed for at komponere personerne ind i værkerne, så de passer ind i det udtryk, jeg gerne vil opnå.
 

Lun vind ved stranden

 

’Strand’. Streg/akvatinteætsning og koldnål på Zerkall kobbertrykpapir. 19,7 x 16,6 cm.

Det var en af de sidste sommerdage, hvor både vandet og luften besad en vis varme. 

Der blæste således en lun, men kraftig vind ude ved favoritstranden. 

Bølgerne slog kraftigt ind mod de mange store sten, der udgør de høfder, som skal beskytte stranden mod naturens kræfter.

Jørgen Leth indbundet i "International Klein Blue"

 

Udgivelsen ’Linjer der bevæger sig’ med uddrag fra Jørgen Leths notesbøger er kendetegnet ved en karakteristisk blå farve på omslaget (pressefoto: BOOK LAB)

Det første, jeg registrerede, da jeg pakkede bogen ’Linjer der bevæger sig’ med eksempler fra filmproduceren, forfatteren og, ikke mindst, cykelentusiasten Jørgen Leths notesbøger, ud, var omslagets koloristiske karakter. 

Jeg fik en omgående association til den franske billedkunstner Yves Klein (1928-1962), som hævdes at have taget patent på en bestemt ultramarinblå, han i sin levetid lancerede som ”International Klein Blue”, hvilket igen kan ses som et idébaseret greb. 

Den omtalte farve besidder på mange måder en eksklusiv karakter, hvilket underbygger bogudgivelsen ganske plausibelt. 

Bogen er udgivet af det æstetisk bevidste og progressive forlag BOOK LAB og har – foruden Leth – Kasper Bech Dyg som redaktør. 

Jeg er i skrivende stund i gang med en anmeldelse af publikationen, og denne kan ganske snart læses på webportalen KulturInformation.

KulturInformations vintermagasin er "på gaden"

 

Motivet, der pryder coveret af Tidsskriftet KULTURINFORMATION er kreeret af Martin Bigum

På diverse kulturelle lokaliteter er den fysiske udgave af webportalen KulturInformations magasin nu udleveret til udvalgte kulturinstitutioner i kongeriget. 

Det vil nok forekomme nogen, at det er lidt som at vinde i lotteriet, hvis man finder tryksagen, som i mit nærområde er placeret på Museum Jorn, KunstCentret Silkeborg Bad og Silkeborg Bibliotek. 

Senere på ugen bliver der læsset et antal af på ARoS i Aarhus samt i Kunsthal Aarhus. 

Jeg ved, at KulturInformations redaktør Hillestrøm har sendt og leveret til en bred vifte af institutioner, så det er blot at gå på jagt efter magasinet, hvori jeg har leveret uddrag af anmeldelser af udstillinger på Trapholt og ARoS. 

Næste nummer udkommer i marts, og webportalen med artikler og anmeldelser findes HER>

Nr. 3

 

’Strand’. Streg/akvatinteætsning og koldnål på Zerkall kobbertrykpapir. 16,1 x 20 cm.

Så er jeg nået til det tredje tryk i den relativt nye edition med titlen ’Strand’. 

Jeg lyttede til radiostationen P8 Jazz under arbejdet – og jazz er nok det, der bliver spillet mindst af. 

Til gengæld blev der den lørdag, jeg var på værkstedet, spillet uendelige mængder af genren ”funk”, som man hurtigt kan få nok af. 

Det påvirkede imidlertid ikke arbejdet ved trykpressen, hvilket forhåbentligt kan ses herover.

P.S. Krøyers kaskade af lys til millioner

 

P.S. Krøyer: ’Fru Marie Krøyer i haven på Skagen’, 1892. Olie på træ. 23 x 33 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

For et par år siden deltog jeg i et middagsarrangement på et større dansk kunstmuseum, hvor jeg blev bænket ved siden af en yngre kunsthistoriker, og på et tidspunkt kom samtalen til at dreje sig om priser på kunst på auktioner og om det er relevant at definere en kunstners historiske betydning ud fra hammerslag. 

I så fald er der adskillige kunstnere, der bevæger sig op og ned i status i et historisk perspektiv, og her ikke et kvidder om en banan monteret på en væg med Gaffa-tape. 

Nej, det handler såmænd om skagensmaleren P.S. Krøyer, som er blevet handlet til endog ret høje priser i millionklassen, og nu har flere medier observeret, at netop Krøyer er en kunstner, man har store forventninger til i forbindelse med Bruun Rasmussens næste fysiske auktion over ældre malerier. 

Fire til seks millioner kroner er værket ’Fru Marie Krøyer i haven på Skagen’ vurderet til. 

Der er altså ikke tale om et maleri med motiv fra Skagens Strand, som ellers er et af købernes yndlingsmotiver. 

Næh, det er såmænd et mindre værk på beskedne 23 x 33 cm. og motivet er ganske vist usædvanligt for Krøyer, men maleriet er kendetegnet ved, at kaskader af lys rammer Marie og haven, og dermed skaber en ekstraordinær stemning på billedplanet. 

Auktionen finder sted d. 2. december og jeg vil sikkert følge slagets gang i Lyngby, hvor Bruun Rasmussen Kunstauktioner residerer i dag.

Nye grafiske arbejder

 

’Strand’. Streg/akvatinteætsning og koldnål på Zerkall kobbertrykpapir.

Langt om længe har jeg fået sat gang i produktionen af de grafiske arbejder, jeg har forberedt gennem de seneste par uger. 

Udgangspunktet er seks værker, som jeg er i gang med at trykke oplag og prøvetryk af. 

De to, der kan ses herover, udgør samtidig de to første oplag i serien, som jeg kort og godt kalder ’Strand’.

Ubekendt kunstner blev pludselig bekendt

 

Christian Vagner Pedersen: ’Opstilling med kander og pensler på et bord’. 40 x 60 cm. Læg mærke til indramningen (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Forleden aften sad jeg i min bedste stol og studerede udbuddet af moderne kunst hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, og med ét faldt mit øje på et oliemaleri af, hvad auktionshuset beskrev som en ”ubekendt kunstner”. 

Jeg gav mig til at granske i værket, som jeg syntes, der var noget bekendt ved – og ganske rigtigt: Da jeg zoomede ind på signaturen kunne jeg læse ”Chr. Vagner”, og han spillede en rolle på en kunstskole, jeg frekventerede tilbage sidst i 1970’erne. 

Han levede fra 1922 til 1996 og var ikke nogen stor kunstner, hvilket gengivelsen af maleriet vidner om, men der sad et forbilledligt snakketøj på ham, og det var der mange elever på kunstskolen, der fandt spændende. 

Desværre levede han lidt i en fjern, kubistisk inspireret fortid, så hans undervisning var ikke ret meget forankret i tidens kunstsyn. 

Jeg henvendte mig naturligvis til Bruun Rasmussen og fik sat navn på Christian Vagner Pedersen, som var hans fulde navn. 

Æres dem, der æres bør – trods alt! 

Jeg tror ikke, der er kommet nogle bud på kunstværket, der er vurderet ret højt til 3.000 kr.

At være eller ikke at være en mislykket kunstner? Det er spørgsmålet

 

'Jeg er en mislykket kunstner – om håb, tvivl og økonomi’ er forfattet af Kristoffer Ørum (pressefoto)

Spørgsmålet kan virke som et eksistentielt et af slagsen – og især, hvis man på daglig basis beskæftiger sig med billedkunst på den ene eller anden måde. 

Kristoffer Ørum er billedkunstner, og konstaterer i en ny bog følgende i publikationens titel: ’Jeg er en mislykket kunstner – om håb, tvivl og økonomi’, og det er godt, at Ørum får den sidste tilføjelse med i titlen, da en del af bogens indhold dels forholder sig til Ørums rolle på en stadig mere sammensat samtidskunstscene, men også kunstens almene rolle i et samfundsrelateret perspektiv. 

Jeg har fået bogen, som er udgivet af forlaget A Mock Book, tilsendt og har skrevet en forholdsvis kursorisk analyse af bogens indhold. 

Anmeldelsen kan læses på KulturInformation HER>

Willumsens mange egenskaber

 

Henrik Wivels biografi over J.F. Willumsen er udgivet i to bind med henholdsvis lyserød og grøn ryg

»Willumsen var nytænkende og frisat og revolutionær og martyragtig og tragisk og forfængelig og selvoptaget, men mest af alt genial. Synd, at han ikke kan læse bogen om sig selv. Henrik Wivels Jeg er en anden er en storladen bedrift«

Der publiceres en vis mængde anmeldelser af J.F. Willumsen-biografien ’Jeg er en anden’ forfattet af Henrik Wivel for tiden, og citatet herover stammer fra Weekendavisens anmeldelse af bogen. 

Jeg har selv skrevet en seks-ud-af-seks-mulige-stjernet anmeldelse til Kristeligt Dagblad, hvor jeg aktuelt optræder som gæsteanmelder, og netop denne anmeldelse er i skrivende stund i dag blevet publiceret på print.

Værkstedet d. 20. november 2024

 

Cobra-kunst i vilde mængder

 

Maleriet her af Pierre Alechinsky med titlen ’Fête d’Ensor’ er fra 1963, måler 134 x 138 cm. og er vurderet til 1.500.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Det er næsten 80 år siden, at kunstnergrupperingen Cobra blev etableret og sammenslutningen nåede kun at være aktiv i tre år, men alligevel bliver intuitiv billedkunst stadig ofte betegnet som ”Cobrakunst” på trods af, at udøverne som ofte ikke har haft den fjerneste berøring til den legendariske gruppering. 

Faktisk er der kun en af Cobras oprindelige medlemmer, der stadig lever, og når auktionshuset Bruun Rasmussen byder indenfor til fysisk auktion i Lyngby, har man faktisk flere af Pierre Alechinskys værker under hammeren. 

Begivenheden finder sted d. 3. december fra kl. 17, og her har man valgt at slå Cobra sammen med auktionen over moderne kunst, og her kan man naturligvis finde et stort antal modernistiske kunstnere sammen med kunstnere fra samtiden. 

Der er mange hammerslag, jeg er lidt spændt på, og endnu en gang har man fundet et større antal værker af Asger Jorn, hvor sælgerne naturligvis forventer priser i nærheden og gerne over vurderingen.

"30-års hændelsen i dansk journalistik" og mig

 

En gang i sommer fik jeg en mail fra en god bekendt, som er billedkunstner, og vedkommende var af dagbladet Jyllands-Posten blevet indbudt til at deltage i en talk på Kulturmødet på Mors. 

Avisen ville efterfølgende fedte vedkommende af med et slapt honorar, og den diskussion blev mig formidlet. 

Efterfølgende sendte jeg den kendte kunstner en beskrivelse af forløbet, der lå til grund for, at jeg blev bedt om for lige godt et år siden i disse dage ikke længere at ulejlige mig med at skrive kritiske kunstanmeldelser til avisen. 

Nu har jeg for længst frigjort mig fra surhed over det hændte; men kom til at læse mail'en, som jeg faktisk mener, andre kunne have glæde af. 

Derfor har jeg lagt den, som blandt andet indbefatter ”30-års hændelsen i dansk journalistik”, ud til offentligt skue, og den kan læses HER>

Vinterauktioner hos Bruun Rasmussen byder på store forventninger

 

Martinus Rørbye: ’Pergola ved kapucinerklostret i Amalfi’, 1835. Olie på papir. 35 x 50 cm. Vurd.: 800.000-1.000.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Det er altid interessant, når auktionshuset Bruun Rasmussen publicerer indholdet til de fysiske årstidsbetingede auktioner, der ret naturligt løber af stablen fire gange om året. 

Nu har man offentliggjort vinterauktionens emner, og jeg vil begynde med at omtale auktionen over ’Dansk guldalder og ældre malerier’, som der holdes auktion over d. 2. december. 

Her er det ikke overraskende kunstnere som P.S. Krøyer, C.W. Eckersberg og Martinus Rørbye, man har høje forventninger til. Førstnævnte med et mindre maleri ’Fru Marie Krøyer i Haven på Skaget’ måler 23 x 33 cm. og måske derfor er det overraskende, at værket er vurderet til hele 4-6 millioner kr. 

Et marinemaleri af Eckersberg er vurderet til 2-3 millioner og en lille perle af Martinus Rørbye er gengivet herover. 

Jeg blev dog mest overrasket over, at se et stort maleri af en blomsterbuket i en vase på et bord af den russiske senromantiker Alexandr Mikhailovich Gerasinov (1881-1963) fra 1955 ramme en vurdering på 1.500.000-2.000.000 kr. – og så er det vel svært at forsvare kategoriseringen af værket under ”ældre malerier”? 

Jeg vender tilbage med moderne maleri herunder et afsnit, der bringer en masse Cobra-kunst under hammeren, senere.

Seks stjerner til Wivels Willumsen-biografi i Kristeligt Dagblad

 

Henrik Wivels vægtige biografi om J.F. Willumsen har titlen ’Jeg er en anden’ og er på 544 sider.

Et for mig overraskende selvportræt af J.F. Willumsen, da kunstneren var omkring 22 år gammel (billedet er affotograferet fra biografien)

Forleden dag modtog jeg med posten en vægtig bogudgivelse i to bind, og mindre kan naturligvis ikke gøre det, når det drejer sig om en gennemgribende biografi om kunstneren J.F. Willumsen (1863-1958). 

Forfatteren er dr.phil. Henrik Wivel, der har forsket grundigt i den på mange måder uortodokse Willumsen, men årsagen til, at jeg har fået bogværket tilsendt af forlaget Strandberg Publishing, er at jeg blev forespurgt, om jeg havde lyst til at optræde som gæsteanmelder på Kristeligt Dagblad med netop biografien som tema. 

Det ville jeg gerne, og det afstedkom en anmeldelse til seks ud af seks mulige stjerner til den ikke mindre end imponerende biografi. 

Hvis man skulle være så heldig at abonnere på Kristeligt Dagblad, kan anmeldelsen læses HER>

Værkstedsopdatering

 

Det er længe siden, jeg har vist nye værker på blog'en her. 

Det er der en årsag til: Jeg er i gang med en ny serie akvatinteætsninger på værkstedet, og sådan en proces tager naturligvis tid, så lige en foreløbig billedopdatering, så I ikke tror, jeg er gået helt død dernede i "The Basemant Studio".

ARoS afslører udstillingsprogrammet for 2025

 

Joan Miró: ’Tre figurer på en sort baggrund’, 1934. Pastel og gouache på papir. (foto: Philip Bernard)

Når kunstmuseet ARoS formidler programmet for 2025, står det omgående klart, at en bestemt begivenhed overskygger en stor del af det samlede udstillingsprogram. 

Tilbygningen ’The Dome – a Skyspace by James Turrell’ får I det kommende år sandsynligvis mere opmærksomhed end de øvrige begivenheder tilsammen. Der er ellers ret interessante udstillinger på programmet. 

Jeg nævner i flæng den sydafrikanske samtidskunstner Igshaan Adams, der i installationsform arbejder i et stofligt felt af sanselighed og poesi. 

I den klassisk modernistiske afdeling finder man ’Picasso, Miró, Léger – modernismens mange stemmer’, der kan ses hen over foråret og sommeren 2025. 

I sidste halvdel af 2025 kan man se udstillingen ’Devine Comidy’, som er Alexander Tovborgs første store museumsudstilling. 

Der er selvfølgelig flere udstillingsprojekter sidst på året, og dem vender jeg tilbage til, når tiden nærmer sig.

ARoS 2025

 

Der bør ikke herske tvivl om, at hovedbegivenheden på kunstmuseet ARoS i 2025 bliver indvielsen af museets nye tilbygning 'The Dome - a Skyspace by James Turrell', men som sædvanlig har ARoS et righoldigt et righoldigt udstillingsprogram i det kommende år.

Det kan man tilegne sig et hurtigt overblik over ved at tage en iagttagelse på videoklippet, der vises herover.

Magtens farverige kvinder på Christiansborg

 

Mie Mørkeberg var 21 måneder om at male det tre gange fem meter store maleri af magtens kvinder (foto: Folketinget)

»I det hele taget er maleriet tilsyneladende ret fjerdebølgefeministisk ligeglad med at være fokuseret på påklædning. Der er power suits galore, bløde slacks, tasker over skulderen, brocher, rav og perler om halsen og rødt på neglene«

Det er lidt påfaldende, at Politiken sætter en mandlig anmelder til at vurdere et nyt maleri, der netop er afsløret på Christiansborg. 

Maleriet udført af Mie Mørkeberg viser nogle af den politiske magts mange kvinder, som optræder på billedplanet i stærkt modspil – ser det ud til – på tværs af historien. 

Jeg kan dog godt lide, at anmelderen bruger udtrykket ”slacks”, som jeg var sikker på, var en betegnelse, der forsvandt, da jeg stoppede som dekoratør i købstadens svar Damernes Magasin. 

Jeg har antydet, at jeg ikke selv har set det 300 x 500 cm. store maleri, der fremstiller 30 af magtens kvinder fra de sidste 100 års danmarkshistorie, men jeg kan dog se på gengivelser af værket, at der er tale om et endog ganske koloristisk stærkt maleri. 

Hvem der er hvem på det store maleri kan ses herunder

Nedtælling til Barbara Kruger

 

Barbara Kruger: ‘Untitled (No Comments)’, 2020. Videostill. Courtesy the artist and Sprüth Magers. (pressefoto: ARoS)

Når jeg har besøgt Berlin, har jeg ofte samtidigt besøgt det fine udstillingssted Sprüth Magers, som ikke blot residerer på Oranienburger Strasse i den tyske hovedstad; men også i andre storbyer i verden. 

Kunsthallen har i flere år kørt et samarbejde med den amerikanske samtidskunstner Barbara Kruger (f. 1945), men desværre har hun ikke udstillet hos Sprüth Magers, når jeg har været i nærheden. 

Til gengæld havde Neue Nationalmuseum en ret spektakulær udstilling med Kruger i museets foyerområde, da jeg besøgte det i 2022. 

Jeg tror imidlertid, der kommer lidt mere tryk på kedlerne, når kunstmuseet ARoS i Aarhus sidst i november åbner udstillingen ’No Comments’, og netop titlen skal nok ikke tages alt for bogstavelig, da Barbara Kruger er en endog særdeles kommenterende kunstner. 

Udstillingen ’No Comments’ kan ses på ARoS i perioden 29. november 2024-21. april 2025.

Biografi om et langt liv i to bind

 

J.F. Willumsen: Selvportrættet fra 1943 tilhører Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg (foto: Niels Fabæk)

»Både i sit farvesyn og sine figurer trak han længere og længere ud mod det ekstreme. På den måde blev Willumsen faktisk den danske kunstner, der var med til at definere, hvad avantgarde er, nemlig at man hele tiden bryder med det eksisterende. Han troede udelukkende på den kunstneriske selvudvikling frem mod en form for personlig frigørelse«

Udtalelsen er fremsat af kritikeren, forskeren og forfatteren dr.phil. Henrik Wivel i et interview med Daniel Øhrstrøm i Kristeligt Dagblad i forbindelse af udgivelsen af en biografi om billedkunstneren J.F. Willumsen (1863-1958). 

Det er klart, at et så langt livsforløb må afskildres i to bind, og Henrik Wivels biografi ’Jeg er en anden’, som er udgivet på forlaget Strandberg Publishing, er lige nøjagtigt et to-bindsværk, som tillige er blevet anmeldt til seks ud af seks mulige stjerner af Niels Lyksted på webportalen KulturInformation.

Käthe Kollwitz aktuel til seks stjerner

 

Käthe Kollwitz: ’Mødrene’, blad 6 i serien ’Krig’, 1921-22. Træsnit (foto: Käthe Kollwitz Museum, Köln)

»Käthe Kollwitz’ dybfølte billeder af mennesker i nød rammer i høj grad også nutidens publikum. Man kan næppe undgå at drage paralleller mellem hendes værker og de billeder, vi dagligt præsenteres for i medierne fra Gaza, Israel og Libanon samt fra konfliktområder overalt i verden, hvor blodbad, revolution og brutalitet fortsætter ufortrødent«

Det er helt rart at læse en kunstanmeldelse, hvor kritikeren, som i dette tilfælde er KulturInformations kunstanmelder Niels Lyksted, forholder sig til en specifik udstilling frem for at bringe sig selv og sine egne forfængeligheder i spil, hvilket man for nylig har kunnet opleve i et større dansk dagblad – ingen nævnt, ingen glemt. 

Helt aktuelt drejer det sig om den for nyligt åbnede Käthe Kollwitz-udstilling på Statens Museum for Kunst, som Lyksted begaver med seks ud af seks stjerner. 

Udstillingen, som Lyksted i øvrigt beskriver som ”årets suverænt bedste kunstudstilling”, kan ses på SMK frem til d. 23. februar 2025.

Weile Kjær om Esben Weile Kjær

 

For nylig var jeg på besøg i Aalborg med henblik på at forfatte en anmeldelse af udstillingen 'Solar System', som er en totalinstallation af billedkunstneren Esben Weile Kjær på kunstmuseet Kunsten.

Jeg er i fuld gang med den nævnte anmeldelse; men hvis man ellers er interesseret i, hvad Weile Kjær er for en karakter på den danske kunstscene, har Louisiana Channel lavet et videoportræt af kunstneren - og det er netop dét, der kan ses herover.

På udflugt til Aalborg

 

Efter et besøg på kunstmuseet Kunsten i Aalborg har jeg i første omgang valgt at fokusere på udstillingen ’Your Past Became Gold’ og bag denne lettere kryptiske titel finder man en udstilling af den ungarsk-danske maler Orsolya Bagala, der arbejder i et højst originalt og bemærkelsesværdigt rum, hvor brugt emballage og i det hele taget uprætentiøse materialer spiller en rolle. 

Det har jeg forfattet en anmeldelse om, og den kan læses snarest på portalen KulturInformation. 

Senere beskæftiger jeg mig med udstillingen ’Solar System’, som er en totalinstallation af Esben Weile Kjær. Denne udstilling vender jeg tilbage til.